Det mest markante løfte er visionen om, at ikke-kosmetisk tandbehandling på sigt skal være gratis for hele befolkningen. Første skridt bliver førtidspensionister og udsatte grupper, som fra 2027 skal omfattes af den udvidede vederlagsfri tandpleje. Regeringen vil nedsætte en ekspertkommission, der skal finde den præcise model, og ambitionen er, at ordningen er fuldt indfaset i 2035.
Der afsættes mindst fire milliarder kroner frem mod 2030 til vederlagsfri tandpleje. Samtidig fremgår det af regeringsgrundlaget, at finansieringen af de øvrige sundhedsinitiativer løbende skal anvises.
Regeringsgrundlaget rummer også en sundheds- og forbrugerpolitisk ændring uden for selve sundhedskapitlet. Den nye regering vil halvere momsen på alle fødevarer og helt fjerne momsen på frugt og grønt. Ifølge regeringsgrundlaget skal momssænkelsen gennemføres så hurtigt, det teknisk er muligt.
Samtidig bliver en afgiftslettelse fra den tidligere SVM-regering ikke gennemført. Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne foreslog i august 2025 at afskaffe afgifterne på kaffe samt chokolade- og sukkervarer fra 1. juli 2026, men Venstre er ikke længere en del af regeringen. I det nye regeringsgrundlag står der i stedet, at chokolade- og sukkerafgiften skal fastholdes som en del af finansieringen af skattereformen.
Det betyder, at regeringens nye linje på dagligvarer bliver billigere frugt, grønt og fødevarer generelt, mens punktafgiften på slik og chokolade består.
Forebyggelse og digitalt sundhedstjek
Et andet hovedspor er forebyggelse. Regeringen vil etablere en ny Forebyggelsesfond, som skal støtte indsatser med dokumenteret effekt. Det kan blandt andet være stressforebyggelse, tidlige indsatser og hjælp til mennesker med kroniske sygdomme.
Fonden skal også bygge viden op og evaluere indsatserne, så der kan måles på bredere samfundseffekter, eksempelvis om flere kan fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet. Som et konkret første skridt vil regeringen sætte arbejdet i gang ved at udlevere glukosemålere til diabes-patienter.
Regeringsgrundlaget rummer også en ny digital sundhedsassistent. Den skal give danskerne mulighed for et frivilligt digitalt sundhedstjek, hvor sundhedsdata kan bruges med tydeligt samtykke fra borgeren. Målet er, at løsningen skal være klar senest i 2028 og udvikles i samarbejde mellem sundhedsvæsenets aktører og private virksomheder.
Samtidig vil regeringen igangsætte et pilotprojekt med tidlig opsporing af sygdom blandt borgere i særlig risiko, som sjældent selv søger læge. Projektet skal blandt andet afprøve ny teknologi.
Akutplan for børnepsykiatrien
Psykiatrien fylder også tydeligt i regeringsgrundlaget. Regeringen vil gennemføre en akutplan, der skal nedbringe ventetiderne i børne- og ungdomspsykiatrien.
Planen lægger blandt andet op til brug af voksenpsykiatere for de ældste unge, indkaldelse af pensionerede speciallæger, hurtigere indfasning af det lettilgængelige tilbud i 10-årsplanen for psykiatrien, øget aktivitet i speciallægepraksis, frivilligt merarbejde, midlertidig brug af privat kapacitet og mere brug af psykologer, skolepsykologer og PPR.
Regeringen vil desuden igangsætte det forberedende arbejde med Psykiatriplan 2.0 og nedsætte en ekspertgruppe, der skal se på årsager og konsekvenser af det stigende antal diagnoser blandt børn og unge.
Kronikerpakker, fertilitet og ældrepleje
Regeringen vil gennemføre sundhedsreformen og fremrykke finansieringen og ikrafttrædelsen af kronikerpakkerne. Samtidig vil den vurdere, om samlede patientforløb kan udbredes til flere sygdomsområder.
Fertilitetsbehandlingen skal styrkes med en national behandlingsgaranti for både fertilitetstjek og fertilitetsbehandling. Regeringen vil også afskaffe loftet over gratis fertilitetsbehandling, så man kan få hjælp til et ubegrænset antal børn, og hæve aldersgrænsen for offentlig behandling til samme alder som i privat behandling.
På ældreområdet lægger regeringen op til en 2040-strategi, en langsigtet rekrutteringsplan og en strategisk satsning på velfærdsteknologi. Derudover skal der fremlægges en ny national demenshandleplan, som blandt andet skal nedbringe ventetider, styrke patientrettigheder og sikre, at flere får en fast demenskoordinator.
Regeringen sætter også et mål om, at livmoderhalskræft skal være udryddet i Danmark senest i 2040.
De 35 sundhedsinitiativer
Strukturelle tiltag
- Gennemføre sundhedsreformen med fokus på kronikerpakker og nye sundhedsråd.
- Udvide vederlagsfri tandpleje for flere grupper med ambition om, at ikke-kosmetisk behandling på sigt bliver gratis for hele befolkningen.
- Etablere en ny Forebyggelsesfond, der skal støtte forebyggelse med dokumenteret effekt.
- Udvikle en digital sundhedsassistent, som kan give danskerne et frivilligt digitalt sundhedstjek senest i 2028.
- Styrke fertilitetsbehandlingen med behandlingsgaranti, afskaffelse af loftet over gratis behandling og højere aldersgrænse.
- Formulere en 2040-strategi for ældreområdet, lave en langsigtet rekrutteringsplan og satse strategisk på velfærdsteknologi i ældreplejen.
- Fremlægge en ny national demenshandleplan.
- Sætte som mål, at livmoderhalskræft skal være udryddet i Danmark senest i 2040.
- Igangsætte et pilotprojekt med tidlig opsporing af sygdom blandt udvalgte målgrupper.
- Styrke Danmark som life science-nation med en opdateret strategi for blandt andet behandling, kliniske forsøg, eksport og sundhedsdata.
- Skabe en mere sammenhængende og fleksibel beskæftigelsesindsats for mennesker med handicap.
- Gennemføre en reform af hjælpemiddelområdet med mere enkel og tillidsbaseret visitation.
- Styrke akutberedskabet i samarbejde med regionerne.
- Arbejde med sundhedsområdet ud fra et helhedsperspektiv og afdække afledte effekter af sundhedsinvesteringer, blandt andet gennem pilotprojekter.
Tiltag med effekt her og nu
- Gennemføre en akutplan, der skal nedbringe ventetiderne i børne- og ungdomspsykiatrien.
- Fremrykke finansieringen og ikrafttrædelsen af kronikerpakkerne.
- Gennemføre specialeplaner på den komplekse del af det højt specialiserede socialområde og flytte ansvaret for udvalgte målgrupper fra kommunerne til regionerne.
- Styrke vaccinationsindsatsen for børn og seniorer.
- Sætte Forebyggelsesfonden i gang ved at udlevere glukosemålere til diabes-patienter.
- Sikre folkepensionister med mindst indkomst 1.000 kroner ekstra om måneden.
- Udarbejde en ”flere gode år”-pakke for ældre.
- Gennemføre en styrket værdighedsreform med fokus på samfundets mest udsatte.
Øvrige initiativer
- Fortsætte arbejdet med at implementere Kræftplan V.
- Igangsætte en styrket indsats mod kvindesygdomme og mod smerter og gener som følge af blandt andet endometriose, PMOS, blødnings- og hormonforstyrrelser, overgangsalder samt styrke efterfødselsindsatsen.
- Styrke den palliative indsats og arbejde videre med spørgsmålet om aktiv dødshjælp i Danmark.
- Igangsætte det forberedende arbejde med Psykiatriplan 2.0.
- Nedsætte den ekspertgruppe, der er aftalt med psykiatriplanen, om stigende diagnoser blandt børn og unge.
- Følge op på taskforce om håndteringen af USA's ”Most Favoured Nation” med henblik på dansk life science-industri.
- Udbrede teknologi, hjemmemonitorering og digitale løsninger til mennesker med kronisk sygdom.
- Styrke det europæiske samarbejde om udredning og behandling af patienter med sjældne sygdomme og opdatere den nationale strategi fra 2014.
- Følge op på initiativer fra ekspertudvalget på socialområdet og økonomiaftalerne med kommunerne, herunder takstreformen på botilbudsområdet.
- Indlede dialog med kommuner og regioner om mere fleksible ordninger for sundhedsprofessionelle tæt på pensionsalderen.
- Fortsætte arbejdet med at sikre flere medarbejdere til plejekrævende opgaver, blandt andet gennem international arbejdskraft og bedre opdeling af pleje- og praktiske funktioner.
- Integrere sygepleje i helhedsplejen som aftalt i sundhedsreformen.
- Indlede dialog med arbejdsmarkedets parter og pensionssektoren om at forebygge stress og skabe bedre rammer før, under og efter en stresssygemelding.
Sundhedsrelaterede skattetiltag
- Halvere momsen på alle fødevarer.
- Fjerne momsen helt på frugt og grønt.
- Fastholde chokolade- og sukkerafgiften som en del af finansieringen af skattereformen.
