Danske forskere finder tegn på betændelseslignende reaktion i hjernen hos personer med migræne

Forskere fra Dansk Hovedpinecenter har fundet tegn på en betændelseslignende reaktion i hjernen hos personer med migræne – især hos dem, der oplever aura. Studiet kan være med til at forklare, hvorfor nogle får migræne, mens andre ikke gør.

Et nyt dansk studie, der er publiceret i Annals of Neurology, viser, at der er mikrostrukturelle forandringer i hjernens synsbark hos personer med migræne sammenlignet med personer, der ikke har migræne. Forskere fra Dansk Hovedpinecenter har undersøgt hjernen hos næsten 300 personer med migræne og sammenlignet resultaterne med hjernescanninger fra raske personer.

Ved hjælp af avancerede MR-scanninger fandt forskerne tegn på en svag betændelseslignende reaktion i bestemte områder af hjernen hos personer med migræne. Reaktionen blev ikke set hos de personer, der ikke havde migræne.

"Vores fund viser, at hjernen hos personer med migræne udviser en reaktion, som hidtil har været svær at opdage. Det kan være med til at forklare, hvorfor nogle får migræne, mens andre ikke gør," siger læge Rune Christensen til Nationalt Videnscenter for Hovedpines hjemmeside. Han har stået for de mange scanninger.

Mere udtalt hos personer med migræne med aura

Forskerne fandt, at reaktionen i hjernen var særligt tydelig hos personer med migræne med aura. Aura er forbigående symptomer, som ofte viser sig som synsforstyrrelser, for eksempel lysglimt eller flimren, før hovedpinen begynder. Omtrent hver tredje person med migræne oplever aura.

"Vores fund er interessante, fordi det er præcis de steder i hjernen, som giver aura-symptomer, som også udviste ændringer. Det peger altså i retning af, at ændringer i synsbarken kan spille en særlig rolle for migræne med aura," siger Rune Christensen.

Synsbarken er den del af hjernen, der behandler synsindtryk. Ifølge forskerne kan de ændringer, man ser i hjernen hos personer med migræne med aura, skyldes en ophobning af celler, der er involveret i kroppens immunforsvar, eller en let væskeansamling, som kan opstå ved en betændelseslignende reaktion.

Studiets resultater viste dog ikke en tydelig sammenhæng mellem auraens hyppighed og graden af inflammation, hvilket ifølge forskerne kan betyde, at inflammation er et vedvarende træk hos personer, der er disponeret for migræne med aura, snarere end noget, der kun opstår under et migræneanfald. Det er også endnu uklart, om ændringerne i hjernen er en følge af migræne med aura, eller om de kan være med til at udløse migræneanfald.

Aura – årsag eller følge af ændringer i hjernen?

Studiet er en del af REFORM-forskningsprojektet, som foregår på Dansk Hovedpinecenter, Rigshospitalet Glostrup. 

REFORM-projektet ledes af professor Messoud Ashina og kortlægger de biologiske processer ved migræne for at finde nye veje i udviklingen af behandling af sygdommen:

"Vores fund peger på nogle sammenhænge, der bør undersøges yderligere, så vi kan blive klogere på de biologiske mekanismer bag migræne. Det kan føre til nye og mere præcise måder at diagnosticere og behandle migræne på," siger professor Messoud Ashina til Nationalt Videnscenter for Hovedpines hjemmeside.

Selvom resultaterne er lovende, understreger forskerne, at man ikke kan bruge MR-scanninger til at stille diagnosen migræne hos den enkelte person. Fundene har først og fremmest betydning for at forstå, hvordan migræne opstår.

Fakta om studiet

• Studiet omfattede 296 voksne med migræne og 155 raske personer.
• Blandt deltagerne med migræne havde to ud af tre kronisk migræne, og én ud af tre havde migræne med aura.
• Forskerne brugte avancerede MR-scanninger til at måle forandringer i hjernens struktur.
• Resultaterne viser tegn på en betændelseslignende reaktion i synsbarken hos personer med migræne med aura.
• Forskerne håber, at deres fund kan føre til bedre diagnostiske metoder og mere målrettede behandlinger for personer med migræne i fremtiden.