Sundhedspolitisk Tidsskrift

”Hvis vi kan skabe mere opmærksomhed på problemet blandt lægerne, der behandler IBD-patienter, er vi kommet et stykke. Det er også vigtigt at informere patienterne om, at mange med IBD får psykiske lidelser, og at det er en god idé at advokere for sig selv, så man kan få behandling for sin psykiske sygdom. Det er vigtigt for både det fysiske og psykiske velvære,” siger Tania Bisgaard.

Kæmpe andel af kronisk tarmsyge har depression eller angst

Op mod 35 procent alle patienter med inflammatorisk tarmsygdom (IBD) lider af depression eller angst. Konsekvenserne kan ikke kun være nedsat livskvalitet, men faktisk også forværring af tarmsygdommen.

Det viser ny forskning fra grundforskningscenteret PREDICT ved Aalborg Universitet, som har samarbejdet med amerikanske forskere fra Harvard Medical School og hospitalet Mount Sinai i New York.

50.000 danskere lever med kronisk inflammatorisk tarmsygdom, såsom Crohns sygdom og colitis ulcerosa, og op mod 35 procent af dem lider altså også af angst eller depression, viser resultaterne, der er publiceret i Nature Reviews Gastroenterology & Hepatology. 

Data viser også, at sammenhængen tilsyneladende går begge veje. To studier, som tilsammen har fulgt flere end 400.000 personer med depression, viste, at risikoen for IBD var fordoblet hos depressionsramte sammenlignet med personer uden depression.

”Man har længe vidst, at der er en sammenhæng mellem IBD og sindslidelser som depression og angst, men vi har manglet et overblik over, hvornår lidelserne indtræffer i forhold til hinanden. Efter en gennemgang af litteraturen kan vi slå fast, at risikoen for sindslidelser er forhøjet både før og efter en IBD-diagnose, og at sindslidelserne forekommer langt oftere hos IBD-patienter end i baggrundsbefolkningen,” siger Tania Bisgaard, som er tilknyttet grundforskningscentret PREDICT – Center for Molecular Prediction of Inflammatory Bowel Disease – ved Aalbog Universitet. Hun fortsætter:

”Det er måske ikke så overraskende, at risikoen for depression og angst stiger lige efter en IBD-diagnose, som jo er en enorm livsforandring og en belastning på livskvaliteten. Men vi kan se, at risikoen er forhøjet længe efter diagnosen. Forskningen tyder også på, at depression i sig selv kan påvirke tarmsygdommen.”

Ukendte mekanismer

Tania Bisgaard har i samarbejde med forskere fra PREDICT, Harvard Medical School og Mount Sinai i New York udgivet et omfattende review i Nature Reviews Gastroenterology & Hepatology, hvori hun gennemgår forskningslitteratur, som har undersøgt sammenhængen mellem IBD, depression og angst. Hun skitserer blandt andet de mekanismer, som potentielt kan forklare sammenhængen mellem sygdommene.

”Det skal understreges, at vi i den grad mangler viden om mekanismerne, så indtil videre er det kun indikationer. Der er dog en række interessante hypoteser, som typisk stammer fra dyreforsøg,” siger Tania Bisgaard.

En af hypoteserne har at gøre med vagusnerven, som bærer autonome nerver mellem blandt andet hjernen og tarmen. Dyrestudier har nemlig vist, at man ved at skade nerven kan skade samspillet mellem hjerne og tarm.

I et studie fra 2008 inducerede forskerne depression i mus, hvilket svækkede vagusnerven og førte til inflammation i tarmen. Da man efterfølgende behandlede musene med antidepressive midler, forbedredes vagusnervens funktion, og inflammationen mindskedes.

I andre dyremodeller har forskere induceret perifær inflammation, hvilket har ført til depressionslignende adfærd. Den depressionslignende adfærd sås dog ikke i dyr, som havde fået foretaget en vagotomi (overskæring af vagusnerven).

”Man kan selvfølgelige ikke konkludere, at de samme mekanismer gør sig gældende i mennesker, men forsøgene indikerer, at dysfunktion i vagusnerven medierer nogle effekter, som påvirker både hjernen og tarmen på en negativ måde,” siger Tania Bisgaard.

Mekanismeforståelse kan forbedre forebyggelse

Andre studier indikerer, at den forhøjede inflammation, som er til stede ved IBD, også påvirker hjernen. Flere dyrestudier har vist, at induceret inflammation i tarmen medfører flere cirkulerende proinflammatoriske cytokiner, hvilket påvirker flere regioner i hjernen, herunder hippocampus.

I et studie inducerede man inflammation i tarmen i mus, hvilket førte til depressions- og angstlignende adfærd. Da forskerne undersøgte musenes hjerner, fandt de forhøjet ekspression af inflammationsrelaterede gener og en overproduktion af nitrogenmonoxid i hippocampus.

Genetik kan også være en del af forklaringen, og flere forskningsgrupper er i gang med at undersøge, om der er et overlap i den genetiske disposition for IBD, depression og angst. Et nyere studie baseret på genomdata fra 71.466 personer med depression og 36.507 personer med IBD har vist, at genetisk prædisposition for depression øger risikoen for IBD. Til gengæld øger genetisk prædisposition for IBD ikke risikoen for depression.

Endelig er der tegn på, at tarmmikrobiomet spiller en rolle. Blandt andet har et museforsøg vist, at fæcestransplantation fra stressede mus til kontrolmus førte til depressionslignende adfærd i kontrolmusene og forhøjet inflammation i hjernen. I et andet forsøg blev inflammation i tarmen induceret i mus, hvilket førte til angstlignende adfærd.

”Det er formentlig sådan, at sammenhængen mellem IBD og sindslidelser skyldes en blanding af mange forskellige mekanismer, og hvis vi får en bedre forståelse af mekanismerne, kan det føre til tidligere opsporing og mere effektiv forebyggelse. Vi er langt fra at forstå årsagssammenhængene, men flere forskningsgrupper er begyndt at interessere sig for de biologiske mekanismer,” siger Tania Bisgaard.

Øget opmærksomhed på psykisk sygdom

På grundforskningscentret PREDICT har Tania Bisgaard og kollegerne iværksat et stort registerstudie, som inkluderer danske IBD-patienter. Formålet er at se på byrden af psykisk sygdom gennem hele patientens liv – både længe før og efter IBD-diagnosen – for at opnå mere viden om sammenhængen mellem IBD og psykisk sygdom.

Ud fra den forskning, som allerede foreligger, bør man ifølge Tania Bisgaard skærpe både lægers og patienters opmærksomhed på psykisk sygdom hos IBD-patienter.

”Jeg har talt med en del gastroenterologer, som fortæller mig, at der ikke er fokus på psykisk sygdom i behandlingen af IBD. Det skyldes nok dels søjleopdelingen i sundhedsvæsenet, som gør det svært for gastroenterologerne at sende patienter i behandling for psykisk sygdom, dels at der ikke er tradition for at evaluere patienters mentale helbred, når de kommer til kontrol for deres IBD-sygdom,” siger hun.

”Hvis vi kan skabe mere opmærksomhed på problemet blandt lægerne, der behandler IBD-patienter, er vi kommet et stykke. Det er også vigtigt at informere patienterne om, at mange med IBD får psykiske lidelser, og at det er en god idé at advokere for sig selv, så man kan få behandling for sin psykiske sygdom. Det er vigtigt for både det fysiske og psykiske velvære,” siger Tania Bisgaard.

Like eller del denne artikel