”Vi har potentielt kigget det forkerte sted, for måske handler det ikke om livmoderen, men om et tidligere stadie i processen med at blive gravid. Måske er det i virkeligheden kvindernes æg, vi skal kigge på,” siger Anne Vejen Hansen.
Hvorfor har kvinder med astma sværere ved at få børn? Måske har forskere kigget det forkerte sted
Hvorfor har kvinder med astma sværere ved at blive gravide? Det er et mysterium, som forskere i flere år har forsøgt at finde en forklaring på. Nu har danske forskere undersøgt en af de mest oplagte mistanker: at astmaens betændelsesaktivitet i kroppen også påvirker livmoderen og gør det sværere for et befrugtet æg at sætte sig fast.
Men sporet førte ikke derhen.
I et nyt dansk pilotstudie i Respiratory Medicine fandt forskerne ingen tegn på, at infertile kvinder med astma havde mere betændelsesaktivitet i livmoderslimhinden end infertile kvinder uden astma. Det er interessant, fordi kvinderne med astma tydeligt havde mere astma- og allergirelateret aktivitet i kroppen. Forskellen kunne bare ikke genfindes i livmoderen.
Fundet får førsteforfatter Anne Vejen Hansen til at pege på et tidligere led i fertilitetskæden.
”Hvis forskningen skal bringe os tættere på en forklaring, ville et godt sted at begynde være at kigge nærmere på ægkvaliteten hos kvinder med astma. Vi har potentielt kigget det forkerte sted, for måske handler det ikke om livmoderen, men om et tidligere stadie i processen med at blive gravid. Måske er det i virkeligheden kvindernes æg, vi skal kigge på,” siger Anne Vejen Hansen, læge og ph.d. ved Lungemedicinsk Forskningsenhed, Hvidovre Hospital.
Kvinder med astma har i tidligere forskning været længere tid om at opnå graviditet, oftere haft brug for fertilitetsbehandling og i nogle studier også haft større risiko for graviditetstab. Hvorfor det forholder sig sådan, er stadig uklart.
Den oplagte tanke har været, at astma ikke kun er en sygdom i luftvejene. Hos nogle patienter er astma også forbundet med en betændelseslignende aktivitet i kroppen, og derfor har det været nærliggende at undersøge, om den aktivitet også kan ses i livmoderslimhinden. Livmoderslimhinden, som også kaldes endometriet, er det væv i livmoderen, hvor et befrugtet æg skal sætte sig fast, hvis en graviditet skal begynde.
Det nye studie giver ikke svaret på, hvorfor kvinder med astma i flere studier har haft sværere ved at blive gravide. Til gengæld svækker det hypotesen om, at forklaringen først og fremmest skal findes i klassisk inflammation i livmoderslimhinden.
Tydelig astma i kroppen, men ikke i livmoderen
Studiet omfattede 30 kvinder, som alle var i fertilitetsbehandling. Halvdelen havde astma, mens den anden halvdel ikke havde astma. Forskerne sammenlignede vævsprøver fra livmoderslimhinden hos de to grupper.
Kvinderne med astma havde, som forskerne forventede, tydelige tegn på astma og allergisk aktivitet i kroppen. De havde mere følsomme luftveje, mere allergi og højere niveauer af IgE, som er et antistof, der ofte er forhøjet ved allergi.
De havde også flere af en bestemt type hvide blodlegemer, som ofte ses ved allergi og astma. Målt i blodet var niveauet mere end dobbelt så højt hos kvinderne med astma som hos kvinderne uden astma. Samtidig havde 70 procent af kvinderne med astma en positiv priktest for allergi mod 13 procent i kontrolgruppen.
Forskerne målte også FeNO, som er et mål for betændelsesaktivitet i luftvejene. Her lå kvinderne med astma også højere end kvinderne uden astma.
I luftvejene og blodet var forskellene altså tydelige. I livmoderslimhinden fandt forskerne ikke det samme mønster.
Forskerne fandt hverken forskel i tykkelsen af livmoderslimhinden eller i de betændelsesceller, de ledte efter i vævet. Der var blandt andet ingen forskel på de immunceller, som kan afsløre betændelsesaktivitet.
Resultaterne skal dog læses med et vigtigt forbehold: Når kun få kvinder indgår i et studie, kan en reel forskel være svær at opdage. Det kaldes en type II-fejl. Det betyder, at forskerne risikerer at overse en forskel, som faktisk findes.
”Vi så ikke umiddelbart noget bevis for, at der findes astma i uterus. Men det skal ses i lyset af, at studiet er lille, og at vi derfor ikke kan udelukke en type II-fejl. Desuden udgik to kvinder i astmagruppen, da deres vævsprøver ikke var brugbare. Det kan også have haft betydning for vores resultater, da vores to deltagergrupper i forvejen var små,” siger Anne Vejen Hansen.
Tidligere forskning har også peget på ændrede niveauer af vascular endothelial growth factor, forkortet VEGF, hos kvinder med astma. VEGF er et signalstof, som blandt andet har betydning for dannelsen af blodkar. I forbindelse med graviditet er det interessant, fordi livmoderslimhinden skal kunne tage imod et befrugtet æg og understøtte den tidlige graviditet.
I det nye studie fandt forskerne ingen sikker sammenhæng mellem VEGF og astma, efter at resultaterne var korrigeret for, at forskerne havde undersøgt mange mulige markører på én gang.
”VEGF spiller en central rolle i blodkardannelse og endometriets evne til at modtage et befrugtet æg. Derfor er det naturligt at undersøge nærmere. Men vi har testet bredt for at se, om der er en markør, man kan gå efter, eller om der er en trend, der går i en bestemt retning. For så er det naturligvis det, man bør undersøge nærmere på en større skala,” lyder det fra Anne Vejen Hansen.
Måske begynder problemet tidligere
Et af de mest interessante spor i studiet er, at forskerne nu peger på, at man måske har kigget for langt henne i processen. Livmoderen er stedet, hvor graviditeten skal etablere sig. Før et befrugtet æg når dertil, skal kvindens æg modne, frigives og kunne befrugtes.
Derfor kan ægkvaliteten være et oplagt næste sted at lede.
Det er foreløbig en hypotese. Studiet viser ikke, at kvinder med astma har dårligere ægkvalitet. Det viser heller ikke, at astma ikke kan påvirke livmoderen. Det viser, at forskerne i det lille danske studie ikke fandt tegn på mere klassisk inflammation i livmoderslimhinden hos infertile kvinder med astma.
De 30 kvinder gennemgik blandt andet måling af lungefunktion, test af hvor følsomme luftvejene var, måling af betændelsesaktivitet i udåndingsluften, blodprøver, undersøgelse af slim fra luftvejene og 3D-ultralyd af livmoderen for at udelukke anatomiske årsager til infertilitet. Først derefter blev der taget vævsprøver fra livmoderslimhinden tæt på ægløsning.
Kvinderne med og uden astma lignede hinanden på flere vigtige punkter. De var omtrent samme alder, havde omtrent samme BMI, havde sammenlignelige fertilitetsdiagnoser og havde gennemgået lignende fertilitetsbehandlinger.
Artiklen er en omskrevet version af artiklen Dansk studie udfordrer hypotese om infertilitet hos kvinder med astma på Respiratorisk Tidsskrift
Relaterede artikler
Kvinder med astma har flere udfordringer med at blive gravide og med at holde på barnet frem til t
