Hudsygdom kobles til markant højere risiko for kræft

Patienter med hudsygdommen hidrosadenitis suppurativa har markant øget risiko for at udvikle kræft sammenlignet med resten af befolkningen. Det viser en ny stor analyse fra danske forskere.

Hidrosadenitis suppurativa, ofte forkortet HS, er en kronisk hudsygdom, hvor der opstår smertefulde bylder og betændelse i huden, typisk i armhuler, lyske og under brysterne.

Sammenhængen mellem hidrosadenitis suppurativa (HS) og kræft er beskrevet i et systematisk review og metaanalyse, som netop er udgivet af danske forskere i tidsskriftet Dermatology and Therapy.

Ifølge analysen har patienter med HS samlet set 82 procent højere risiko for kræft.

”Mindre studier har tidligere vist en sammenhæng mellem HS og kræft, og vores analyse bekræfter, at der er en signifikant øget risiko for kræft overordnet set. Vi finder, at HS-patienter har 82 procent øget risiko for kræft sammenlignet med baggrundsbefolkningen, hvilket faktisk er overraskende højt,” siger studiets førsteforfatter, Daniel Isufi fra Afdeling for Allergi-, Hud- og Kønssygdomme på Herlev og Gentofte Hospital.

Analysen bygger på data fra 11 studier med i alt over 600.000 patienter med HS og næsten 394 millioner personer uden sygdommen til sammenligning.

Flere typer kræft forekommer oftere

Forskerne fandt især en øget risiko for flere bestemte typer kræft.

Det gælder kræft i fordøjelsessystemet, som for eksempel tarm- og mavekræft, kræft i hoved og hals, kræft i luftvejene som lungerne samt blodkræft, altså kræft i blod og lymfesystem.

For eksempel var risikoen for hoved-hals-kræft mere end fordoblet hos patienter med HS. Også visse former for lymfekræft, blandt andet Hodgkin lymfom, forekom markant oftere.

Til gengæld fandt forskerne ikke nogen øget risiko for hudkræft.

”Der har været spekuleret i, om HS-patienter har øget risiko for hudkræft, da tidligere studier har vist en tendens til, at HS-patienter får en mere aggressiv type hudkræft, når de udvikler kræft i de områder af huden, der er ramt af HS. Men der er ikke noget i vores analyse, der kan underbygge den sammenhæng,” siger Daniel Isufi.

Betændelse i kroppen kan være en forklaring

Forskerne ved endnu ikke med sikkerhed, hvorfor patienter med HS har højere kræftrisiko, men der er flere mulige forklaringer.

Mange patienter med HS har andre risikofaktorer for kræft, som rygning, overvægt og højt alkoholforbrug.

Samtidig er sygdommen forbundet med det, der kaldes kronisk systemisk lavgradsinflammation. Det betyder, at kroppen konstant er i en mild betændelsestilstand, som ikke nødvendigvis giver tydelige symptomer, men som over tid kan påvirke kroppen.

”Vi ved fra andre sygdomme, for eksempel psoriasis, at den systemiske lavgradsinflammation kan være en del af forklaringen på den øgede risiko for kræft. Når man kobler den med de cancerrelaterede komorbiditeter, som HS-patienterne typisk har, kan det måske forklare, at risikoen er så markant forøget,” siger Daniel Isufi.

Forskerne mangler stadig viden om, hvorvidt sygdommens sværhedsgrad spiller en rolle.

”Desværre er der ikke nogen studier, som har undersøgt, hvorvidt sværhedsgraden af HS hænger sammen med risikoen for kræft. Det kunne ellers være meget interessant at vide for at blive klogere på, i hvilken grad det er HS eller komorbiditeterne, der driver den øgede cancerrisiko. Men de store helbredsregistre der har dannet baggrund for vores analyser, indeholder desværre ikke information om sygdomssværhedsgrad.”

Læger bør være ekstra opmærksomme

Ifølge forskerne bør læger have den øgede risiko i baghovedet, når de møder patienter med HS, især hvis de samtidig har andre risikofaktorer.

”Det er væsentligt, især når man møder en risikopatient med flere komorbiditeter. Det er også relevant i forhold til, at vi med tiden får adgang til mere avancerede lægemidler til behandling af HS, herunder biologiske lægemidler, som potentielt kan øge risikoen for kræft,” siger Daniel Isufi.

Biologiske lægemidler er en type medicin, der påvirker immunsystemet og bruges til behandling af blandt andet kroniske inflammatoriske sygdomme.

”Det vil kræve lidt tættere overvågningen af patienterne. Vi skal ikke nødvendigvis screene for kræft, men som klinikere skal vi være ekstra opmærksomme på den øgede risiko for kræft, hvis vi ser HS-patienter med lidt atypiske symptomer,” siger Daniel Isufi.