Kræft er nu hyppigste dødsårsag blandt personer med diabetes

Hjerte-kar-sygdom er ikke længere den hyppigste dødsårsag blandt personer med diabetes i velstående lande. I stedet er kræft rykket op som den største dødsårsag flere steder, mens dødeligheden som følge af demens stiger markant.

Det viser et internationalt studie offentliggjort i The Lancet Diabetes & Endocrinology.

Studiet bygger på data om 2,7 millioner dødsfald blandt personer med diabetes og 11 millioner dødsfald blandt personer uden diabetes fra 11 lande og regioner i årene 2000 til 2023. Ifølge studiet faldt dødeligheden af hjerte-kar-sygdom blandt personer med diabetes i alle de undersøgte områder, mens dødeligheden som følge af demens steg i seks ud af syv områder, hvor der var data. Ved afslutningen af observationsperioden var kræft den hyppigste dødsårsag blandt personer med diabetes i 4 ud af 11 områder.

Ifølge studiet er fortolkningen, at dødeligheden af hjerte-kar-sygdom og diabetes er faldet blandt personer med diabetes i de fleste af de undersøgte områder, mens dødeligheden af demens er steget markant uafhængigt af alder.

Dødsårsagerne flytter sig

Studiet viser, at dødeligheden af hjerte-kar-sygdom blandt personer med diabetes faldt i alle de undersøgte lande og regioner. De gennemsnitlige fald over fem år lå mellem 8,3 procent og 25,4 procent. Også dødelighed, der blev tilskrevet diabetes, faldt i de fleste områder.

Samtidig steg dødeligheden som følge af demens blandt personer med og uden diabetes i seks ud af syv områder, hvor forskerne havde sammenlignelige data. I Danmark og Skotland steg dødeligheden af demens mere blandt personer med diabetes end blandt personer uden diabetes.

Ved afslutningen af observationsperioden var kræft den hyppigste dødsårsag blandt personer med diabetes i 4 ud af 11 undersøgte områder. Ifølge forskerne viser det, at hjerte-kar-sygdom ikke længere er den dominerende dødsårsag blandt personer med diabetes i alle højindkomstlande.

Steno Diabetes Center Copenhagen skriver, at udviklingen også ses tydeligt i Danmark.

Ifølge Steno døde 34 procent af danskere med diabetes af hjerte-kar-sygdom i 2002. I 2019 var andelen faldet til 22 procent. I samme periode steg andelen, der døde af kræft, fra 20 procent til 26,8 procent.

Samtidig voksede dødeligheden som følge af demens markant. Ifølge Stenos artikel døde 1.767 personer med diabetes i Danmark af demens i 2002. I 2019 var tallet steget til 4.278, svarende til næsten 8 procent mod 3 procent i 2002. Steno oplyser også, at stigningen ses blandt både personer med diabetes og personer uden diabetes, og at udviklingen ifølge studiet ikke kan forklares med stigende levealder.

Demens stiger trods fremskridt

Forskerne bag studiet peger ifølge Steno på, at bedre diabetesbehandling, bedre forebyggelse og mere effektiv behandling af især blodtryk og kolesterol er med til at forklare, hvorfor færre personer med diabetes dør af hjerte-kar-sygdom.

Overlæge og professor Jørgen Rungby fra Steno Diabetes Center Copenhagen peger på, at udviklingen for demens skiller sig ud.

"Det er meget bemærkelsesværdigt, at de store dødsårsager for personer med diabetes generelt er for nedadgående, men ikke for demens, som flere og flere med diabetes dør af. Bedre behandling og opsporing af hjerte-kar-sygdom har virket. Derfor skal vi i dag fokusere endnu mere på at forske i demens og finde en behandling, for den har vi desværre ikke i dag," siger Jørgen Rungby til Steno Diabetes Center Copenhagen.

Han peger i samme artikel på, at næste store opgave bliver at finde bedre forebyggelse og behandling på området.

"Vi skal finde en behandling eller en måde at forebygge, så hjernen ikke bliver så medtaget af diabetes, som den tilsyneladende gør, hos dem, der bliver ramt," siger han.

Tættere fokus på hjernen

Ifølge Steno har personer med diabetes dobbelt så stor risiko som andre for at udvikle sygdomme i hjernen som demenssygdomme, herunder Alzheimers. I artiklen forklares det, at en del af forklaringen kan hænge sammen med insulinresistens og med, hvordan hjernen påvirkes, når nerveceller ikke fungerer optimalt.

Steno fremhæver også, at både vaskulær demens og Alzheimers optræder hyppigere blandt personer med diabetes, og at Jørgen Rungby og hans kolleger især vurderer, at vaskulær demens eller blandingsformer optræder oftere ved diabetes.

"Hvis vi kan stabilisere kredsløbet i hjernen, kan vi måske gøre en forskel. Vi skal mindske stressen i hjernen. Desværre er der kun én ting, vi ved, i dag virker mod tidlig svækkelse af de kognitive evner, og det er motion. Det skyldes formentlig, at inflammationen i kroppen og hjernen bliver nedsat, når vi bevæger os," forklarer Jørgen Rungby.