“Vi udfordres så meget af hudkræft lige nu, at det fortrænger andre problemstillinger og forlænger ventetider. Vi gør det ikke godt nok,” siger Henrik Sølvsten.
Vild stigning i Danmark: Over 32.000 danskere ramt af hudkræft på ét år
Den voldsomme vækst i hudkræft er større end ventet, indikerer ny årsrapport for Hudkræftdatabasen. Hvis ikke der bliver sat ind og uddannet endnu flere hudlæger, vil sundhedsvæsenet snart ikke kunne følge med, advarer Hudkræftdatabasens formand Henrik Sølvsten.
32.496 danskere har været forbi en praktiserende dermatolog (hudlæge) med hudkræft viser helt nye tal fra hudkræftsdatabasens årsrapport 2024/25.
Det udgør en vækst på otte procentpoint fra det forgangne år og et betydeligt større tal end den fremskrivning, man har lavet på baggrund af de seneste årsrapporter. Over 10 år er der sket en vækst i forekomsten på 150 procentpoint.
Den enorme tilvækst af hudkræft presser de dermatologiske klinikker og hospitalerne, siger Henrik Sølvsten, formand for hudkræftdatabasen, som frygter, at sundhedsvæsenet snart ikke kan følge med mere.
“Det fylder mere og mere i praktiserende hudlægers verden, og jeg tænker, at vi ender med at nå et mætningspunkt, hvis udviklingen fortsætter i samme høje gear, som den gør nu.”
Privatpraktiserende dermatologers arbejde handler i stigende grad om at håndtere og behandle patienter med hudkræft, og det forsinker behandlingen af andre hudsygdomme, siger Henrik Sølvsten.
“Vi udfordres så meget af hudkræft lige nu, at det fortrænger andre problemstillinger og forlænger ventetider. Vi gør det ikke godt nok,” siger Henrik Sølvsten om indsatsen i sundhedsvæsenet.
Han hører fra plastikkirurger, onkologer og dermatologer på hospitalerne, at de også mærker, hvordan arbejdsbyrden fra hudkræftpatienter presser dem i deres arbejde. Der skal findes en løsning, før udviklingen overhaler sundhedsvæsenet, siger han.
“Det er et område, hvor der er opmærksomhed, men der skal være mere handling, end vi ser lige nu.”
Forsømmer vigtige opgaver
Dermatologer mangler allerede nu tid til patienter med psoriasis, eksem eller noget tredje, hvilket resulterer i lange ventetider, siger Henrik Sølvsten.
”Vi prioriterer at tage os af vores hudkræftpatienter. Særligt dem i risikogrupper. Så som behandlere er vi ikke tæt på et mætningspunkt nu. Men det har alligevel alvorlige konsekvenser, fordi vi ikke kan nå alle patienter – og vi ser ikke, at der bliver uddannet tilstrækkeligt nok dermatologer.”
Han understreger, at de praktiserende dermatologer fortsat overholder de rammesætninger, der er for ventetider og behandlinger af hudkræft samt andre hudsygdomme.
Årsrapporten viser også, at kvaliteten af behandlingen fortsat ligger på et meget højt niveau. For den mest almindelige type hudkræft, basalcellekræft, er 98 procent af patienterne uden tilbagefald 15 måneder efter behandlingen. Resultatet ligger over det nationale mål for, hvad sundhedsvæsenet tilstræber på området.
Også for pladecellekræft, som er en anden og mere aggressiv form for hudkræft, er resultaterne stabile. Her er knap 98 procent af patienterne fortsat uden tegn på, at kræften er vendt tilbage efter behandlingen.
En væsentlig del af forklaringen er, at dermatologerne har kost-effektive behandlingsmetoder til de mange tilfælde med lavrisikohudkræft, hvor curettage (afskrabning) er en enkel og ressourceeffektiv behandlingsform, som kan udføres hurtigt og ofte ved samme konsultation som diagnosen stilles.
Men han mener stadig ikke, at dermatologerne kan gøre deres arbejde godt nok for patienterne. Der burde gøres mere for at begrænse ventetider og for styrke sundhedsvæsenet til at kunne kapere den voldsomme vækst, mener han.
“Vi ser, at ventetider stiger på trods af øget kapacitet i flere regioner. Det er en konsekvens, vi allerede kan se nu og må håndtere,” siger Henrik Sølvsten.
Flere speciallæger og flere ressourcer
De senere år har der været større opmærksomhed på den udfordring, som hudkræft udgør for dermatologiske klinikker og sundhedsvæsenet som helhed, mener Henrik Sølvsten.
Der er blandt andet fokus på at effektivisere sundhedsvæsenet ved at bruge databasens egne instrumenter i samarbejde mellem specialerne, så der mellem forskellige afdelinger og specialer på hospitalerne og hos praktiserende speciallæger findes den bedste, billigste og mest passende behandling for patienten.
Men effektiviseringer kan ikke stå alene, når tallene ser ud til at fortsætte ufortrødent, siger han. Der bør også afsættes flere ressourcer til at sikre en god behandling for alle patienter med hudkræft, uden at det går ud over de andre patienter i klinikkerne.
“Vores database viser, at der sker en markant forandring, hvor hudkræft fylder mere og mere i speciallægepraksis. Problemet er, at ressourcerne ikke følger med. Det giver et merarbejde i praksis, som er en væsentlig forklaring på de længere ventetider, vi ser i dag,” siger Henrik Sølvsten og fortsætter:
“Jeg mener, der skal sættes ind, så kapaciteten blandt behandlerne bedre følger udviklingen af incidensen af sygdommene, og så antallet af behandlere blandt onkologer, plastikkirurger og praktiserende dermatologer øges.”
Venter stadig på effekten af forebyggelse
Henrik Sølvsten vurderer, at væksten i hudkræft skyldes det skønhedsideal, der dukkede op i 70’erne og 80’erne, hvor brun hud blev særligt eftertragtet. Det passer med, at dem, der var unge i 70’erne, 80’erne og 90’erne, nu ses i klinikkerne med hudkræft, fortæller han. Selvom der sidenhen er kommet et større samfundsmæssigt fokus på at bruge solcreme og at undgå solens kræftfremkaldende stråler, kan det endnu ikke aflæses i kræftforekomsten, siger han.
“Det man skal tænke på er, at forebyggelsen af hudkræft ikke sker særlig hurtigt. Selvom vi har været opmærksomme på faren i årevis, så ser vi formentlig først effekten om lang tid,” siger Henrik Sølvsten.
Tallene for modermærkekræft, som også er relateret til høj og ubeskyttet eksponering for sol gennem livet, er dog fladet ud, fremhæver han. Det kan måske give en lille forhåbning om, at væksten for hudkræft på samme vis kan flade ud på et tidspunkt. Men det kan altså ikke læses i årsrapporterne endnu.
Relateret artikel
På et enkelt år er der sket en stigning i hudkræft-tumorer på tre procent og over en niårig period
Hudkræfttyper, som ikke er modermærkekræft
Basalcellekarcinom (BCC)
BCC er den mest almindelige type hudkræft og vokser meget langsomt. Den spreder sig næsten aldrig til andre dele af kroppen (metastaserer ikke), men kan forårsage betydelige skader på omkringliggende væv, hvis den ikke behandles. Risikoen for tilbagefald er moderat. Kirurgisk fjernelse er den mest almindelige behandling. Alternativer kan være kryoterapi (frysebehandling), fotodynamisk terapi (PDT), eller topikale cremer med for eksempel imiquimod. Strålebehandling kan anvendes i sjældne tilfælde.
Dødsfald som følge af BCC er yderst sjældne.
Spinocellulært karcinom (SCC)
SCC er mere aggressiv end BCC og kan i nogle tilfælde sprede sig til lymfeknuder og andre organer (metastasere). Risikoen for metastaser afhænger af tumørens størrelse, dybde og placering, samt om patienten er immunsvækket. Kirurgisk fjernelse er standardbehandlingen, ofte med sikring af frie kanter (ingen kræftceller tilbage i det fjernede væv). Strålebehandling kan være nødvendig for mere avancerede tilfælde. Immunterapi og kemoterapi anvendes ved metastaserende sygdom.
SCC er den mest alvorlige af de fire og kan føre til dødsfald, især hvis den spreder sig, men det sker sjældent ved tidlig diagnose og behandling.
Keratoakantom
Keratoakantom er som regel en godartet tilstand, men den kan udvikle sig til spinocellulært karcinom, hvis den ikke behandles. Den vokser hurtigt og kan ligne SCC, hvilket gør tidlig diagnose vigtig. Kirurgisk fjernelse er standard for at sikre, at det ikke er en SCC. Nogle tilfælde kan spontant forsvinde, men dette anbefales ikke at afvente på grund af risikoen for malign udvikling.
Dødeligheden er ekstremt lav, da keratoakantom sjældent er ondartet.
Morbus Bowen (Mb. Bowen)
Morbus Bowen er en tidlig form for hudkræft (carcinoma in situ), som kun involverer hudens overfladelag. Ubehandlet kan det udvikle sig til invasivt spinocellulært karcinom. Topikal behandling med for eksempel imiquimod-creme eller 5-fluorouracil kan være effektiv. Kryoterapi eller fotodynamisk terapi kan også anvendes. Kirurgisk fjernelse eller curettage (skrabning) kan være nødvendigt for større eller mere avancerede læsioner.
Ved rettidig behandling er prognosen meget god, og dødsfald er sjældne.