”Kræft er fortsat den hyppigste dødsårsag i Danmark, og vi halter desværre stadig efter vores nordiske naboer. Derfor må vi ikke glemme betydningen af adgang til de bedste behandlinger,” siger Ida Sofie Jensen.
Lif: Kræftplan V har gode takter, men mangler fokus på innovative behandlinger
Lif, Lægemiddelindustriforeningen, reagerer positivt på Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V, men advarer samtidig mod at overse behovet for innovative behandlinger. Oplægget, som blev præsenteret onsdag, indeholder 11 konkrete anbefalinger og fokuserer på tre hovedtemaer: individualisering af behandlingsforløb, forbedring af indsatser efter afsluttet behandling og højere kvalitet i indsatsen.
25 år med kræftplaner
2000: Første kræftplan styrkede kapaciteten inden for stråle-, medicinsk og kirurgisk behandling.
2005: Anden kræftplan forbedrede organiseringen af patientforløb og lagde grunden til pakkeforløb for kræft. Der var også fokus på tobaksforebyggelse og kræftkirurgi.
2010: Tredje kræftplan styrkede tidlig opsporing, rehabilitering og palliation. Pakkeforløb blev revideret, og opfølgningsprogrammer blev introduceret.
2016: Fjerde kræftplan, også kaldet ‘Patienternes Kræftplan’, fokuserede på forebyggelse, bedre behandling og mere inddragelse af patienter.
2025: Femte kræftplan omfatter bl.a. en revision af kræftpakkeforløbene, så de i fremtiden i højere grad tager højde for den enkelte patients livssituation og ønsker.
”Med fokus på tidlig opsporing og diagnostik samt livet efter en kræftsygdom og palliation, er der grund til at glæde sig over, at der er tænkt på kræftbehandling i alle faser af forløbet,” siger Ida Sofie Jensen, koncernchef i Lif. Hun understreger dog, at adgang til nye innovative behandlinger bør have højere prioritet for at sikre, at Danmark kan fastholde sin position som foregangsland inden for kræftbehandling.
Hun peger samtidig på, at Danmark stadig halter efter sine nordiske naboer på kræftområdet, selvom overlevelsen herhjemme er forbedret markant de seneste år.
”Kræft er fortsat den hyppigste dødsårsag i Danmark, og vi halter desværre stadig efter vores nordiske naboer. Derfor må vi ikke glemme betydningen af adgang til de bedste behandlinger,” siger hun.
Lif mener, at Danmark skal sætte barren højere.
”Vi skal være de bedste i Norden, når det kommer til overlevelse efter kræft, og den ambition håber vi for danske patienters skyld, at regeringen med en ny kræftplan vil bakke op om. Det kræver, at vi prioriterer udviklingen af og adgangen til nye innovative lægemidler,” tilføjer Ida Sofie Jensen.
Adgang til sundhedsdata og brug af teknologi som kunstig intelligens er også centrale elementer, der bør tænkes ind i den kommende kræftplan.
”Bedre adgang til sundhedsdata er centralt for at udvikle og anvende fremtidens kræftbehandlinger, ikke bare til at opbygge bedre evidens, men også som grundlag for alternative aftaler, når nye lægemidler skal tages i brug, og der er usikkerhed om effekten,” forklarer hun.
Brystkræftforeningen, Dansk Myelomatose Forening og KIU (Kræft i Underlivet) savner også et stærkere fokus på adgang til ny og bedre medicinsk behandling, har de givet udtryk for over for Sundhedspolitisk Tidsskrift.
"Vi er meget skuffede over, at adgang til nye behandlinger (ATMP’er) imod kræft ikke er med i oplægget til kræftplan V. Det er en stor mangel, som vi håber, der vil blive rådet bod på under de politiske forhandlinger," siger eksempelvis Carsten Levin, formand for Dansk Myelomatoseforening.
Oplægget skal nu behandles politisk. Regeringen har afsat 600 millioner kroner årligt til Kræftplan V, som skal præsenteres senere på foråret.
Relaterede artikler
Danmark får snart en ny kræftplan. Sundhedsstyrelsen har offentliggjort et omfattende fagligt oplæ
Opdateret 16. januar med kommentarer fra Dansk Myelomatose Forening.
Brystkræftforeningen, Dansk
Danske Regioner savner et større fokus på forebyggelse i oplægget til Kræftplan V, som Sundhedssty
Anbefalinger fra det faglige oplæg til Kræftplan V
Kræftplan V tager udgangspunkt i tre temaer:
- Individualisering og differentiering af indsatser gennem patientforløbene.
- Tilrettelæggelse af indsatser i forløbene.
- Udvikling af kvalitet i indsatserne.
De konkrete anbefalinger:
-
Opdatering af pakkeforløb:
Sundhedsstyrelsen opdaterer pakkeforløb for kræft for at sikre veltilrettelagte forløb med hurtig udredning, behandling og opfølgning. Inddragelse af faglige miljøer, patientrepræsentanter og relevante myndigheder prioriteres. -
Patienternes præferencer og fælles beslutningstagning:
Der indføres systematisk praksis for at afklare patienters situation, ønsker og præferencer som grundlag for beslutningstagning om behandlingsmål og forløb. -
Tydeliggørelse af ansvar i almen praksis:
Almen praksis' ansvar og opgaver præciseres, herunder tidlig opsporing, henvisning og støtte til patienter under og efter behandling. -
Analyse af screeningsprogrammer:
Sundhedsstyrelsen analyserer og beskriver screeningsprogrammer med henblik på mere risikobaseret screening. -
Udvikling af rettidig diagnostik:
Der arbejdes med øget risikostratificering og beslutningsstøtte i almen praksis og diagnostiske centre for at styrke rettidig diagnostik. -
Integreret rehabilitering:
Rehabilitering indarbejdes som en integreret del af kræftforløb og tilbydes ensartet på tværs af landet for at forbedre borgernes funktionsevne og livskvalitet. -
Indsats mod senfølger:
Indsatser for at forebygge og behandle senfølger vurderes og implementeres ensartet med høj kvalitet. -
Palliative indsatser:
Palliative tilbud integreres i patientforløbene, så mennesker med livstruende sygdom oplever lindring og en værdig afslutning på livet. -
Forskning og dataanvendelse:
Forskning og brug af sundhedsdata understøtter effektive og differentierede indsatser af høj kvalitet på tværs af sundhedsvæsenet. -
Udbredelse af sundhedsteknologi:
Modne teknologier, herunder AI, udbredes og anvendes til at forbedre kræftområdet gennem innovation og udvikling. -
Sikring af kapacitet:
Der sikres tilstrækkelig kapacitet til udredning og behandling for at håndtere det stigende antal kræftpatienter.