Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

"I bund og grund kan man forebygge og i høj grad undgå KOL. Særligt i et rigt land som Danmark. Desværre viser vores indeks, at der mangler kendskab og fokus på sygdommen,” siger Bogi Eliasen.

Institutchef: "Når vi taler om KOL, så handler det rigtig meget om, at en stor gruppe mennesker efterlades"


KORT VERSION

  • COPD Index er et nyt internationalt værktøj, som vurderer 34 landes håndtering af KOL. Danmark ligger kun på en 22. plads, lavere end mange vestlige lande, og mangler en national strategi for KOL.
  • Ifølge Bogi Eliasen fra Institut for Fremtidsforskning kan mange KOL-tilfælde forebygges med bedre fokus. Indekset skal inspirere til nye tiltag og effektive strategier mod KOL på tværs af lande.

 

Et nyt internationalt dataværktøj, COPD Index, skal sætte fokus på den kroniske lungesygdom KOL, og det er der ifølge en af kræfterne bag KOL-indekset stort behov for.

COPD (KOL) Index er et internationalt, online dataværktøj til vurdering af både landes sundhedssystemers tilgang til forebyggelse og håndtering af KOL samt andre relaterede faktorer, der kan påvirke sygdommens sværhedsgrad og kontrol. KOL-indekset blev for nyligt præsenteret sideløbende med rapporten COPD Index Compainon Report, og begge dele skal medvirke til at kaste lys over antallet af mennesker, der påvirkes af KOL, og på hvor få midler og politisk opmærksomhed, der er forbundet med området.

Det nye KOL-indeks

COPD Index er et dataredskab udviklet af Institut for Fremtidsforskning i København, der sammen med en uafhængig ekspert-styregruppe har til formål at vurdere, hvordan 34 forskellige landes sundhedssystemer håndterer og forebygger KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom). Redskabet ser også på faktorer, der kan påvirke sværhedsgraden og kontrollen af KOL.

”KOL er den tredjehyppigste dødsårsag i verden, men får næsten ingen opmærksomhed sammenlignet med eksempelvis hjerte-kar-sygdomme og kræft. Blandt andet derfor er det meget nødvendigt, at vi får sat en kronisk lungesygdom som KOL på dagsordenen,” siger Bogi Eliasen, cand.scient.pol og Director of Health ved Instituttet for Fremtidsforskning, der står bag såvel COPD Index og den tilhørende rapport.

Mange KOL-tilfælde kan undgås

Bogi Eliasen lægger samtidig op til en ændring af måden, hvorpå man tænker sundhed og sygdomsbehandling, da det ifølge direktøren er tiltrængt.

”Tidligere handlede sygdomsbehandling om at kunne håndtere akutte situationer med smitsomme sygdomme og noget, der sker lige her og nu. I dag er det sådan i Danmark og de vestlige lande, at det hovedsageligt er kroniske og livsstilssygdomme, der fylder 85-87 procent af den sygdomsbyrde, der skal håndteres. Hvis vi skal kunne gøre det bedre for eksempelvis patienter med KOL, er vi nødt til at ændre måden, vi ser sundhed på, men også måden vi arbejder med sundhed på.”

Bogi Eliasen peger på, at en anseelig del af KOL-tilfældene reelt kan undgås, hvis der blev fokuseret på forebyggelse af lungesygdommen.

”Når vi taler om KOL, så handler det rigtig meget om, at en stor gruppe mennesker efterlades og ikke får den hjælp, de har brug for,” lyder det fra Bogi Eliasen.

Han krydser fingre for, at de eksisterende data i KOL-indekset kan være med til at vise, hvor meget mere, der kan gøres for dels at forebygge, men også for at behandle de mennesker, der allerede er blevet syge med KOL.

KOL-indekset kan bygge broer

Indekset er et forsøg på at samle flere datakilder i en omfattende, multinational analyse af tilgange til forebyggelse og behandling af KOL, som kaster lys over, hvordan andre lande håndterer den kroniske sygdom.

”Vores rapport viser blandt andet, hvilke lande vi kan lære noget fra. Vi behøver ikke opfinde den dybe tallerken i forhold til behandling og forebyggelse af KOL, i stedet burde vi skabe alliancer med dem, det går godt for. Og grundlaget for at skabe alliancer er oftest, at man har et fælles referencepunkt at snakke ud fra, hvilket jeg mener, vi har med både COPD Index og rapporten. Det giver os en grobund at arbejde ud fra, idet vi kan se, hvordan sygdommen og patienterne håndteres i de 34 lande, som vi har kigget på,” siger Bogi Eliasen og peger på, at færre end halvdelen af de medvirkende lande har en national strategi for KOL-forebyggelse, diagnose og håndtering, og at endnu færre rapporterer om en robust implementering af deres strategier.

”Ved at give et sådant overblik, som KOL-indekset er, sigter det mod at motivere til at skabe og implementere ​​mere robuste politikker og strategier relateret til KOL, støtte forbedret adgang til og kvalitet af pleje og hjælpe sundhedssystemets interessenter med at identificere, dele, tilpasse og implementere bedste praksis,” siger Bogi Eliasen og understreger, at det, der i bund og grund driver ham personligt i arbejdet med sundhed og KOL, er værdighed.

”Hvordan sikrer vi – når man arbejder med sundhed – at man bygger på værdighed? At det er værdigt for patienten hele vejen igennem sygdomsforløbet? For det, vi gør med patienter med KOL, er ikke værdigt i en kontekst, hvor vi bryster os af at have et nordisk velfærdssystem i særklasse,” siger Bogi Eliasen og gør opmærksom på den økonomiske side af KOL, som COPD Index og rapporten også præsenterer.

Få midler og dårlig placering

For selvom KOL påvirker mellem 300 og 400 millioner mennesker på verdensplan og herhjemme er den blandt de hyppigste dødsårsager, er midlerne til at bekæmpe sygdommen små.

Allerede nu lægger den beslag på cirka seks procent af EU’s sundhedsbudget.

Af de samlede omkostninger forbundet med åndedrætssygdomme i EU står KOL for 56 procent, men udgifterne til at imødegå byrden af ​​KOL udgør kun 0,1 procent af den del af EU4Health-programmets budget for 2021-2027, der er allokeret til kroniske luftvejssygdomme.

Indekset viser også, at Danmark ligger på en 22. plads blandt de 34 medvirkende lande og er helt i bund blandt de vestlige lande, Danmark normalt sammenlignes med, på en række væsentlige parametre.

Blandt andet har Danmarks den højeste byrde af KOL og det næsthøjeste antal døde af KOL, kun overgået af Kina, hvilket kan skyldes sen diagnostik og mangel på KOL-specialister.

“En indsats mod KOL vil gøre en stor forskel for samfundsøkonomien og borgernes livskvalitet. I bund og grund kan man forebygge og i høj grad undgå KOL. Særligt i et rigt land som Danmark. Desværre viser vores indeks, at der mangler kendskab og fokus på sygdommen. Under halvdelen af landene i indekset har en strategi, kun fire har retningslinjer for behandling, så der er virkelig plads til forbedring,” siger Bogi Eliasen.

Med det nye værktøj, som er udviklet i samarbejde med et uafhængigt ekspertudvalg, håber man på Instituttet for Fremtidsforskning at gøre det nemmere for politiske og sundhedsfaglige interessenter at vurdere indsatser og dermed udvikle mere effektive tiltag.

“Vi har samlet erfaringer og hele 1500 datapunkter på, hvordan de 34 OECD-lande håndterer KOL i et indeks med en dedikeret rapport for hvert land. Ved at gøre den frit tilgængelig, giver vi de enkelte landes sundhedsmyndigheder overblik og indsigt. Forhåbentligt inspireres de til at udforme nye politiske tiltag og implementere den mest effektive praksis,” forklarer Bogi Eliasen.

Indekset og den ledsagende rapport er lavet med støtte fra Sanofi og Regeneron.

 

Relaterede artikler

Del artikler