Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Praktiserende læge indrømmer svindel på 4,3 millioner kroner

En praktiserende læge tilstod tirsdag i Retten i Svendborg bedrageri og databedrageri af særlig grov karakter for i nærheden af 4,2 millioner kroner.

Strafferammen er op til otte års fængsel. Anklageren kræver tre års fængsel. Forsvareren mener, at lægen skal have to års betinget fængsel.

Desuden er der krav om, at lægen fremadrettet fratages retten til at afregne honorar for sit arbejde.

Lægen erkendte, at hun havde snydt Region Syddanmark for i alt 4,3 millioner kroner ved i perioden fra 2016 til 2021 at indberette tusindvis af ydelser, som enten aldrig havde fundet sted, eller som var nogle andre og dyrere, end dem, der rent faktisk var blevet foretaget.

Bedrageriet foregik dels i hendes og ægtefællens lægeklinik, dels når hun var på arbejde som vagtlæge.

Region Syddanmark opdagede det og meldte sagen til politiet i april 2021. Ved den lejlighed nægtede lægen bedrageriet. Ligesom hun gjorde det, da hun blev sigtet i november samme år.

Siden erkendte hun, og det samme gjorde hun i retten.

Der falder dom i sagen tirsdag 24. september.

Del artikler