Skip to main content

{source}
<!-- /52195173/ST_top -->
<div id='div-gpt-ad-1510488486117-0' style='height:180px; width:930px;'>
<script>
googletag.cmd.push(function() { googletag.display('div-gpt-ad-1510488486117-0'); });
</script>
</div>
{/source}

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Snart er det slut for Mads Koch Hansen med at være selvstændig konsulent og rådgiver. Nu skal han tale Medicoindustriens sag.

Mads Koch Hansen får direktør-job

Det bliver den tidligere hospitalsdirektør og formand for Lægeforeningen Mads Koch Hansen, som skal afløse Peter Huntley på posten som direktør for brancheforeningen Medicinindustrien.

Det skriver Medicoindustrien i en pressemeddelelse.

Mads Koch Hansen er uddannet speciallæge i anæstesiologi og intensiv medicin og har gennem hele sit arbejdsliv været engageret i styring og ledelse på alle niveauer af sundhedsvæsenet, senest som lægelig direktør for Sygehus Lillebælt, Vejle, Kolding og Middelfart fra 2015 til 2020.

Mads Koch Hansen var også formand for Lægeforeningen i perioden fra 2010 til 2015. Siden 2020 har han arbejdet som selvstændig konsulent og rådgiver på ledelsesplan, særligt indenfor sundhedssektoren.

 ”I Mads Koch Hansen får vi en direktør, som om nogen kan navigere i det danske sundhedsvæsen. Med en lang ledelsesmæssig erfaring fra sundhedssektoren og et skarpt blik for den sundhedspolitiske dagsorden passer Mads Koch Hansen godt til Medicoindustrien, der som organisation har styrket den politiske interessevaretagelse og synlighed i den offentlige debat betragteligt over de seneste år," siger forperson for Medicoindustrien Rasmus Hother le Fevre.

Direktørskiftet kommer efter, at Medicoindustriens nuværende direktør Peter Huntley i marts meldte ud, at han ønsker at drosle ned for sit arbejdsliv efter 12 år i spidsen for brancheorganisationen. Peter Huntley fratræder sin stilling med udgangen af juni 2024. Frem til Mads Koch Hansens tiltrædelse d. 1. september 2024 konstitueres vicedirektør Lene Laursen som direktør.

Medicoindustriens kommende direktør Mads Koch Hansen siger, at han som speciallæge i anæstesi og intensivmedicin kender værdien af innovativt medicinsk udstyr.

"På nationalt niveau skal vi styrke den værdibaserede tilgang, når medicinsk udstyr købes ind, mens vi på EU-niveau står overfor en revision af forordningen for medicinsk udstyr, der kræver fokus fra danske myndigheders side. EU mister i øjeblikket konkurrenceevne på medicoområdet, og her spiller Medicoindustrien en aktiv rolle i at sikre en innovationsdreven revision af forordningen," siger han.

Medicoindustrien repræsenterer mere end 230 af Danmarks førende medicovirksomheder. I Danmark er Medicoindustrien fast høringsinstans for myndighederne i spørgsmål og sager, der angår branchen for medicinsk udstyr. På internationalt plan er Medicoindustrien centralt placeret i den europæiske brancheorganisation MedTech Europe.

Del artikler