”Vi ser frem til, at det vil blive muligt at give ocrelizumab som en subkutan injektion, og det vil også gøre det lettere for patienterne,” siger Helle Hvilsted Nielsen, som er professor på Neurologisk Afdeling på Odense Universitetshospital.
2.000 danske sclerosepatienter kan se frem til langt nemmere behandling – og hospitalerne kan blive aflastet
Sclerosepatienter, som får lægemidlet Ocrevus, kan se frem til en langt nemmere behandling. I dag får de medicinen i drop, og det tager flere timer. Men fremover vil de med al sandsynlighed kunne få medicinen som indsprøjtninger under huden, hvilket vil tage tage cirka 10 minutter.
Det er EMA’s komité for lægemidler til mennesker (CHMP), som nu anbefaler, at Europa-Kommissionen godkender lægemidlet Ocrevus (ocrelizumab) som subkutan indsprøjtning for attakvise og progressive former for multipel sclerose. Ikke alene vil det gøre dagen lettere for patienterne – det vil kunne spare ressourcer på afdelingerne, vurderer sclerose-læger.
Firmaet Roche, der står bag lægemidlet, forventer, at Europa-Kommissionen vil godkende ocrelizumab i subkutan version i midten af 2024.
I Danmark er ocrelizumab det mest benyttede lægemiddel til behandling for patienter med multipel sclerose (MS). I 2023 fik 1.937 danske patienter ocrelizumab, hvilket svarer til 19,2 procent af MS-patienterne, viser tal fra Det Danske Scleroseregister. Derfor vil det også få betydning både for de danske scleroseklinikker og deres patienter, hvis ocrelizumab godkendes til subkutan injektion.
”Vi ser frem til, at det vil blive muligt at give ocrelizumab som en subkutan injektion, og det vil også gøre det lettere for patienterne,” siger Helle Hvilsted Nielsen, som er professor på Neurologisk Afdeling på Odense Universitetshospital.
Markant kortere behandlingstid
Bag anbefalingen af ocrelizumab som indsprøjtning ligger resultater fra et stort studie kaldet OCARINA II. Studiet viser, at indsprøjtningen er lige så effektiv som den nuværende metode, hvor medicinen gives som en drop-infusion. Resultaterne viste, at indsprøjtningen reducerede sygdomsaktivitet og MR-læsioner (skader eller unormale områder i hjernen eller rygmarven) med cirka 97 procent over en periode på 48 uger.
En patient på ocrelizumab skal have behandling to gange om året. Gøres det som IV-behandling, vil det tage 2,5 til 3 timer, mens de subkutane indsprøjtninger kun vil tage cirka 10 minutter.
Rent praktisk komme sclerosepatienterne dog ikke ind på scleroseklinikken på Odense Universitetshospital, når de skal have IV-behandling i dag, men møder i stedet på OUH Fælles Dagshospital, der giver IV-behandlinger til alle typer af patienter på tværs af hospitalet. Det samme vil formentlig også gælde for de subkutane indsprøjtninger.
”Derfor mærker vi heller ikke her i afdelingen, hvis de skal være der i kortere tid for at få en behandling. Men det gør personalet på daghospitalet og patienterne.”
Samtidig forventer Helle Hvilsted Nielsen, at patienterne samlet set skal være i kortere tid på hospitalet ved subkutane indsprøjtninger, fordi den præmedicin, der skal tages forud for behandlingen med ocrelizumab (allergimedicin og binyrebarkhormon), kan tages derhjemme, når man får indsprøjtninger.
”Vi vil også prøve at placere patienternes halvårlige kontrol samtidig med indsprøjtningerne, og det er sværere at planlægge ind i dag, fordi IV-behandlingerne tager længere tid,” siger Helle Hvilsted Nielsen.
Subkutane indsprøjtninger bruges allerede
Matthias Kant, leder af Sydjysk Skleroseklinik, fortæller, at andre MS-lægemidler tidligere er blevet udviklet i en subkutan version. Det drejer sig blandt andet om Tysabri (natalizumab).
”Det skabte noget frihed, fordi vi bedre kunne fordele patienterne hen over ugen. Ved ocrelizumab er det en større mængde, der skal sprøjtes ind. Så det kan få betydning, at ocrelizumab snart kan fås i en subkutan version, men jeg er spændt på at se, hvor attraktivt, det vil være.”
Der findes også sygdomsmodificerende MS-medicin i en subkutan version, der i dag kan gives som hjemmebehandling, så patienten får sprøjterne med hjem og selv skal stikke sig. Det har været en mulighed for beta-interferon siden 1996, Glatirameracetat (copaxone) siden 2000 og Kesimpta (ofatumumab) siden 2022.
”Det er de fleste patienter glade for, og i princippet kan hjemmebehandlingen også gives af den praktiserende læge eller hjemmeplejen. Jeg tror dog ikke på, at det vil fungere, hvis vi involverer et andet led i sundhedsvæsenet til at give indsprøjtningerne. For os er det bedre, hvis vi bevarer den direkte kontakt med patienten,” siger Matthias Kant.
Se videoen fra debatwebinar:
”Sådan aflaster vi hospitalerne og gavner patienterne”
For at gøre sundhedsvæsenet mere robust er der brug for at flytte flere kronisk syge patienter ud af hospitalerne til det nære sundhedsvæsen eller ud i patientens eget hjem.
Webinaret fokuserer konstruktivt på aflastning af hospitalerne gennem en række eksempler på hjemmebehandling fra leukæmi, immundefektsygdom, migræne og forebyggelse gennem vaccination. Der præsenteres perspektiver på, hvordan lægemidler kan bidrage til at frigøre kapacitet, og på baggrund af præsentationerne er der politisk debat om, hvordan udflytning af patientgrupper kan indgå i en konkret reform af sundhedsvæsenet.
Blandt oplægsholdere og debattører er blandt andre professor Jens Lundgren, formand for Medicinrådet Jørgen Schøller Kristensen samt tre regionsrådspolitikere.