Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

”Vi har brug for retningslinjer, evidens og et egentligt offentligt tilbud. Måske går det med stress ligesom med fysioterapi og sportsskader. I dag skal man, modsat tidligere, træne videre, når man bliver skadet, og blot omlægge træningen. Sådan skal det måske også være for stressramte, de skal have omlagt arbejdet frem for at blive sendt hjem og gå med det derhjemme," siger Birgitte Ries Møller.

Regional lægeformand efterlyser kursskifte: Vi har brug for offentlige stressklinikker

Skrevet af Henrik Reinberg Simonsen den . Skrevet i Sundhedspolitik.

Det danske sundhedsvæsen har en opgave med at samle et egentligt tilbud for stressramte, så de ikke er overladt til Klondyke-tilstande. Det mener PLO-lokalformand, der har sin konsultation fuld af borgere med stress og belastningsreaktioner.

Danmark døjer med stress. Andelen af voksne danskere med en høj score på stressskalaen er steget fra 21 procent i 2013 til 25 procent i 2017 og 29 procent i 2021, hvor den Nationale Sundhedsprofil senest blev lavet.'Den Nationale Sundhedsprofil -  Midtvejsundersøgelsen' fra 2023 har ikke medtaget stress selvstændigt, men måler generel øget mistrivsel. 

I almen praksis er der ifølge praktiserende læge Birgitte Ries Møller for stor usikkerhed omkring, hvad der virker for patienter, der lider af stress.

Birgitte Ries Møller, der også er formand for PLO-Syd, efterlyser derfor stressklinikker drevet af regionerne.

”Det er et stort gedemarked lige nu. Der er ingen opdaterede faglige retningslinjer for, hvad vi skal gøre som læger. Når jeg gør opmærksom på problemet på min LinkedIn-profil, er der alle mulige slags aktører, coaches og terapeuter, som melder sig på banen.”

Men sådan bør det ikke være, mener lægen og regionalformanden.

”Vi har brug for retningslinjer, evidens og et egentligt offentligt tilbud. Måske går det med stress ligesom med fysioterapi og sportsskader. I dag skal man, modsat tidligere, træne videre, når man bliver skadet, og blot omlægge træningen. Sådan skal det måske også være for stressramte, de skal have omlagt arbejdet frem for at blive sendt hjem og gå med det derhjemme. Sygemeldinger er det gængse, også blandt politikerne, men det er måske slet ikke svaret. Det koster samfundet milliarder, hvis vi behandler folk forkert, ikke mindst i form af sygemeldinger. Men et sådant kursskifte kræver nogle redskaber, som vi ikke har i dag.”  

Den faglige nøgle mangler

Hvem skal bemande eventuelle stressklinikker?

”Der er jo forskere, som ved rigtig meget om stress. Hvilken uddannelse, de har, er ikke så afgørende for mig. Stressklinikker, eller et lignende regionalt tilbud, skal give folk en retning og ikke et kludetæppe som det er i dag.”

Hvem skal finde tiden til at løfte den her opgave?

”Det er Sundhedsstyrelsen, der har en opgave her med at finde en faglig nøgle og nogle ben at stå på. Måske er det psykologer, måske er det andre faggrupper. Men de stressramte er for stor en gruppe til, at man kan overlade dem til Klondyke-agtige tilstande,” siger Birgitte Ries Møller. 

Odense-lægen oplever, at stress fylder meget i praksissen, og hun understreger, at der er mange arbejdsgivere, der tager opgaven på sig. 

”Der er mange tilbud, og mange kan få lov at se en psykolog via en privat forsikringsordning, men er det de rigtige tilbud? Stress er ikke forbundet med skam eller stigmatisering, og det er fint, men der kan ligge andre forhold eller tilstande gemt under stress-diagnosen, som de rette fagpersoner skal afdække.”

Presset er stort for at få hjælp til stress-lidelser i Birgitte Ries Møllers praksis. Nogle udvikler depression og angst, og mange borgere tror selv, de har ADHD eller autisme. Så det prøver hun som almenmediciner at adskille ved hjælp af blandt andet samtale og spørgeskemaer.

Som reglerne er i dag, kan man kun blive henvist til psykolog af sin praktiserende læge, hvis man opfylder et af 11 kriterier, der går på at have oplevet eksempelvis alvorligt invaliderende sygdom, vold, incest eller trafikulykker, derudover kan man henvise til psykolog, hvis en person har forsøgt selvmord eller udviser tegn på let til moderat depression eller angst.

En forkert diagnose kan følge borgeren

Er der ikke mange borgere med stress, der via egen læge bliver sneget gennem nåleøjet, som er de nuværende regler, og som ender hos en psykolog?

”Det er der helt sikkert. Laver du de her tests, som vi har til rådighed, vil mange bonne ud på noget depressivt som negative tanker og overbelastning. Det kan give en henvisning på diagnosen depression, som er gangbar i forhold til psykologhenvisning. Men folk skal ikke have den diagnose, hvis det ikke er den rette, og man kan have det dårligt uden at være deprimeret. Den diagnose vil også følge dem, når borgere eksempelvis skal tegne en forsikring, eller hvis de skal i militæret.”

Birgitte Ries Møller ønsker sig, at man som system fokuserede mere på det funktionsniveau, patienten har, og mindre på diagnosen.

”Man skal kunne henvise, hvis en borger ikke kan gå på arbejde eller i skole. Men vægtningen på diagnoser er forkert. Man skulle i stedet fokusere på funktionsniveauet og evnen til at fungere i sin hverdag som udslagsgivende,” siger hun. 

Sundhedsstyrelsen henviser tankerne om stressklinikker til Danske Regioner, sidstnævnte har takket nej til at medvirke i denne artikel.