Fremover bør det være Kommunernes Landsforening (KL) og Praktiserende Lægers Organisation (PLO), der skal forhandle den nationale overenskomst om almen praksis, og ikke PLO og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN). Der skal ske en central styring af, hvor ekstra ydernumre skal være i landet. Og de fælles sundhedsklynger skal styrkes med markant mere selvstændig økonomi og beslutningskraft.
Det er tre af forslagene i et nyt udspil fra KL og PLO, som Sundhedsstrukturkommissionen skal have. Udspillet rummer 10 forslag om, hvordan den kommende strukturreform bør udvikle det nære sundhedsvæsen og er samtidigt KL og PLO’s bud på, hvordan de 1.500 ekstra praktiserende læger, som det er aftalt, at der kommer frem mod 2035, kommer borgerne til størst mulig gavn.
Blandt andet foreslår KL og PLO, at der skal være fast lægedækning på midlertidige pladser og plejehjem, faste bostedslæger og et stærkere samarbejde mellem lokale læger og ældreplejen. Derudover skal de praktiserende læger være behandlingsansvarlige for borgere med kronisk sygdom og tovholdere for borgere med psykiske lidelser.
”Når vi øger antallet af praktiserende læger, har vi gennem et tæt samarbejde mellem almen praksis og kommunerne en chance for både at omstille sundhedsvæsenet, så det i langt højere grad møder borgerne med tidlige indsatser, og styrke hjælpen til de borgere, som har størst behov. Det gælder blandt andet ældre på plejehjem, multisyge, psykisk syge og socialt udsatte. Samtidig kan vi sikre, at alle borgere igen kan få deres egen, faste læge, uanset hvor i landet de bor," siger formand for PLO, Jørgen Skadborg.
I udspillet foreslår KL og PLO desuden, at der bør være en national styring af, hvor nye ydernumre bliver placeret, og fælles forpligtelse på et sæt opgaver, som lægen skal løse, ligesom det fremover bør være KL og PLO, der skal forhandle den nationale overenskomst om almen praksis.
Derudover ønsker parterne at styrke de fælles sundhedsklynger med markant mere selvstændig økonomi og beslutningskraft, så de er stedet, hvor man lokalt træffer beslutninger, prioriterer og forpligter hinanden på de fælles indsatser, der går på tværs af sundhedsvæsenets sektorer.
Sådan skal 1.500 ekstra læger bruges
Forslagene fra KL og PLO fungerer samtidig som plan for, hvordan de 1.500 ekstra praktiserende læger, der kommer frem mod 2035, kommer borgerne til størst mulig gavn.
700 læger skal bruges til omstilling til det nære sundhedsvæsen, så det i langt højere grad møder borgerne med tidlige indsatser, differentierede tilbud og stor tilgængelighed, mener PLO og KL. Praktiserende læger skal være den gennemgående tovholder for borgerne og løse flere og nye opgaver i tæt samarbejde med særligt kommunerne og resten af faggrupperne i det nære sundhedsvæsen, men også med de specialiserede hospitaler.
Det skal ske ved:
At almen praksis har rollen som behandlingsansvarlig for borgere med(velreguleret) kronisk sygdom og multisygdom.
At der er fast lægedækning på midlertidige pladser og plejehjem, herunder størst mulig anvendelse af dosispakket medicin.
At der udvikles nye samarbejdsrelationer mellem lokale læger og ældreplejen, for eksempel fast tilknytning af læger til lokale plejeteams og udvikling af konferencer eller videomøder, hvor læger og plejen koordinerer indsatsen for borgere med de største behov.
At der er faste bostedslæger og samarbejde om sociale indsatser og psykiatri. Faste læger tilknyttet bosteder skal arbejde både med de enkelte beboere og samarbejde med personalet for at styrke, kompetencerne i hverdagen.
At almen praksis er tovholder for borgere med psykisk sygdom, herunder håndtering af samtidig somatisk sygdom.
At der deles patientoplysninger og data om patientforløbet, og det dermed også kan understøtte, at mere diagnostik og behandling kan klares af den praktiserende læge og af de sundhedsprofessionelle i kommunen i fællesskab.
600 læger skal bruges til bedre lægedækning i hele landet. Der skal være læger i hele landet, især i de områder, hvor det i dag er svært at skaffe læger.
Det skal ske ved:
En national styring af, hvor nye ydernumre placeres, samtidig med at der decentralt tilføres kompetence og økonomi til at sikre lægedækningen.
At regulere antallet af patienter pr. læge med udgangspunkt i borgernes behandlingsbehov.
200 læger skal bruges til øget tilgængelighed for borgerne.
Det skal ske ved:
At prioritere sårbare patienter, multisyge og socialt udsattes adgang til lægen via længere konsultationer, opsøgende indsatser og samtænkning af almen praksis og kommunale indsatser.
At sikre en tilgængelighed, der giver sikkerhed for hurtig og lettilgængelig hjælp, når behovet opstår. Nye teknologiske muligheder og kontaktformer som for eksempel video skal tages mere i brug og bidrage til, at adgangen til almen praksis bliver mere fleksibel.
Udspillet fra KL og PLO vil nu blive sendt til Sundhedsstrukturkommissionen, der er nedsat af regeringen, og som forventes at præsentere sine anbefalinger i foråret 2024.
