VIVE-forskere: Kræftplan IV har ikke løst problemet med rodede patientforløb

Det halter gevaldigt med at sikre kræftpatienter sammenhængende og trygge forløb, som ellers var et af målene med kræftplan IV, konkluderer en ny undersøgelse fra VIVE. Det bør i høj grad sikres i en ny kræftplan V, opfordrer forskere bag.

Den nye undersøgelse fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – viser, at målsætningen om mere sammenhængende patientforløb og andre initiativer fra Kræftplan IV er ”udfordret”. 

I alt peger undersøgelsen på seks områder, der er relevante at se efter i sømmene.

Udover organisering om patienten og tiden efter kræftbehandling tæller de også diagnostik, løsninger nær patientens hjem, personlig medicin og basal palliation, skriver VIVE i en nyhed på centerets hjemmeside. 

“Flere danskere bliver diagnosticeret med kræft og har brug for hjælp til senfølger og rehabilitering, samtidig med at der sker en hurtig innovation i diagnostik og behandling. Ressourcerne er knappe, og uligheden er stigende. Det kalder på nye måder at løfte og organisere kræftområdet, og derfor er der behov for viden til, hvor og hvordan vi kan sætte ind,” siger Amalie Martinus Hauge, seniorforsker i VIVE, i en nyhed.

Hun fortsætter:

“Forundersøgelsen peger netop på en række områder, som er nødvendige at hente mere viden om for at understøtte en hensigtsmæssig udvikling. Vi anbefaler, at beslutningstagere, eksperter og myndigheder tager resultaterne til efterretning i udarbejdelsen af kræftplan V og i den fremtidige kræftindsats mere generelt.”

Patientansvarlig læge skaber ikke sammenhængende forløb

Målsætningen i Kræftplan IV lød, at 90 procent af kræftpatienterne i 2020 skulle opleve, at de havde én patientansvarlig. Men VIVE’s nye undersøgelse viser, at ordningen med den patientansvarlige læge ikke fungerer optimalt, og der er behov for løsninger, der i højere grad retter sig mod de udfordringer, der er på tværs af sundhedsvæsenet. 

“Den patientansvarlige læge er ikke den rette løsning, hvis intentionen er at skabe mere sammenhæng i patientforløbene. Idéen, om at den samme læge følger patienten fra start til slut, er sympatisk, men i praksis er det svært at få til at fungere på grund af travlhed, sygdom, uddannelsesfunktion og ferie,” siger Amalie Martinus Hauge. 

Kræftforløb er i stigende grad komplekse, og der er behov for en organisering omkring patienten, der går på tværs af hospital, kommune og almen praksis, mener forskeren.

Derfor anbefaler hun og resten af VIVE at afdække, hvilke indsatser og modeller der allerede eksisterer til at skabe sammenhæng, både mellem hospitalsafdelinger og på tværs af sektorer, og undersøge deres potentiale på kræftområdet, skriver VIVE. 

“Det er store summer, vi bruger på at udmønte kræftplanerne. Derfor er det vigtigt, at vi både for patienternes og velfærdssamfundets skyld gør et grundigt forarbejde for at nå frem til, hvilke mål og indsatser der skal prioriteres i en ny kræftplan, og hvordan vi kan sandsynliggøre, at initiativerne kommer til at virke efter hensigten,” siger Amalie Martinus Hauge.