Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Annette Løno sætter i “Vagusnerven – kroppens skjulte superkraft” en neurologisk forklaring på velkendte råd om vejrtrækning, natur, bevægelse, sang og ro i kroppen.

Klog bog om vagusnerven giver velkendte råd nyt liv

BØGER. Vejrtrækning, sang, natur, motion og kuldeeksponering er velkendte råd til en krop i balance. Det nye i ’Vagusnerven – kroppens skjulte superkraft’ er den neurologiske fortælling om, hvorfor de virker.


Der er få dele af kroppen, der de senere år har fået så stor kulturel gennemslagskraft som vagusnerven. Hvor stress tidligere ofte blev forstået psykologisk eller socialt, bliver det nu i stigende grad forklaret neurologisk og kropsligt. Ind i denne samtid lander norske Annette Lønos bog ’Vagusnerven – kroppens skjulte superkraft’, skrevet med indledning af læge og bestsellerforfatter Thorkil Færø og med forord af danske Oluf Borbye Pedersen, professor i medicinsk endokrinologi ved Københavns Universitet og dr.med.

Fakta om vagusnerven
Vagusnerven er en af kroppens vigtigste nerver. Den går fra hjernen og ned gennem halsen til blandt andet hjertet, lungerne og mave-tarm-systemet. Nerven er med til at styre funktioner, som kroppen selv regulerer, for eksempel vejrtrækning, puls, fordøjelse og reaktioner på stress. Vagusnerven spiller også en rolle i kroppens evne til at falde til ro efter belastning.

Kompleks og letforståelig

Bogen er populærvidenskabelig, lettilgængelig og båret af et tydeligt ønske om at hjælpe mennesker med stress, uro, smerter og overbelastning. Og på mange måder lykkes den faktisk. Annette Løno formidler komplekse sammenhænge mellem nervesystem, restitution og kropslig regulering i et sprog, de fleste kan forstå. Det er sværere, end man skulle tro, men lykkes overraskende godt.

Bogen er fuld af konkrete øvelser, som læseren umiddelbart kan tage i brug, og den praktiske dimension er en af dens styrker. Undervejs præsenteres læseren for åndedrætsøvelser, afspændingsteknikker, sang, dans, kuldeeksponering, naturkontakt og små greb til at skabe mere ro i kroppen.

Mange læsere vil sandsynligvis opleve en umiddelbar effekt af øvelserne, og bogen giver på den måde en oplevelse af handlekraft i mødet med stress og overbelastning.

Mål dig selv

Bogen er i høj grad en håndbog i, hvordan man selv kan påvirke sin vagusnerve. Her spiller især hjertefrekvensvariabilitet (HRV) en central rolle, idet det anses som en vigtig indikator for vagusnervens aktivitet og for kroppens evne til at håndtere stress. Høj variabilitet forbindes med større robusthed og højere vagustone. Her er forbindelsen til Thorkil Færøs tidligere bøger tydelig. Han har gennem flere udgivelser beskæftiget sig med puls, restitution og brugen af pulsure som redskab til at forstå kroppens belastningstilstande, og en del af bogen handler derfor også om, hvordan man selv kan monitorere og træne sin vagusnerve gennem måling af puls og HRV.

Velkendte råd

Noget af det interessante ved bogen er imidlertid også dens grundlæggende paradoks.

Vagusnerven fremstilles som en overset og nærmest nyopdaget nøgle til sundhed, selv om nerven har været kendt siden antikken og længe har været en etableret del af anatomien.

Og mange af bogens råd er i virkeligheden velkendte: rolig vejrtrækning, bevægelse, søvn, natur, berøring, sang og meditation. Men det er ikke nødvendigvis et problem. Det nye er mindre selve rådene end den neurologiske forklaringsmodel, de nu indlejres i.

Bogen er stærkest, når den fungerer som formidler af forbindelsen mellem krop og psyke og giver læseren et sprog for kroppens stressreaktioner. Svagere står den de steder, hvor vagusnerven kommer til at fremstå som den næsten altforklarende nøgle til både fysisk og mental sundhed.

Flere kilder ønskes

Der er solid evidens for, at vagusnerven spiller en central rolle i det parasympatiske nervesystem og blandt andet påvirker puls, fordøjelse og dele af kroppens immunregulering. Der findes også interessant forskning i vagusnervestimulation ved blandt andet epilepsi, depression og visse inflammatoriske tilstande. Men flere steder bevæger bogen sig hurtigt fra etableret fysiologi til bredere påstande om vagusnervens betydning for helbred, trivsel og følelsesliv. Her kunne man som sundhedsprofessionel læser ønske sig en tydeligere skelnen mellem veldokumenteret viden, hypoteser og personlige erfaringer.
Bogen henviser ofte til, at “forskning viser”, og selv om der er en litteraturliste bagest i bogen, havde flere kildehenvisninger undervejs styrket troværdigheden.

Vellykket selvhjælp

Det ændrer dog ikke ved, at bogen rammer noget centralt i tiden. I en hverdag præget af overstimulering, søvnproblemer og oplevelsen af konstant beredskab tilbyder den et konkret og kropsligt sprog for uro og belastning. Og måske vigtigere, så giver bogen læseren en oplevelse af, at man selv kan gøre noget.

’Vagusnerven – kroppens skjulte superkraft’ er interessant både som populærvidenskabelig sundhedsbog og som eksempel på en bredere bevægelse inden for sundhedstænkning.

Bogen peger mod en udvikling, hvor etableret sundhedsvidenskab i stigende grad forsøger at forstå og forklare sammenhænge mellem nervesystem, psyke og krop, som mere holistisk orienterede behandlingsformer længe har arbejdet med i praksis. Det er ikke nødvendigvis bogens øvelser, der er nye, det nye er fortællingen om, hvorfor de virker.

Annette Løno med Thorkil Færø: ’Vagusnerven – kroppens skjulte superkraft’, udkommet på Politikens Forlag 2026, kan købes til 220 kroner.

kultur, topartikel