Sundhedspolitisk Tidsskrift

”Dem, der taber lige nu, er folk med ledsagesygdomme, gamle og unge patienter. Børn og unge i alderen 0-18 år, fordi de inden for det kirurgiske område kræver særlig ekspertise,” siger Jens Hillingsø, klinikchef på Rigshospitalet og formand for Dansk Kirurgisk Selskab. Foto: Kåre Viemose og LVS

Klinikchef: Her er behandlingsgarantiens oversete tabere

Behandlingsgarantien favoriserer nogle typer sygdomme og patienter frem for andre. Taberne er ikke kun kronikere og patienter med sygdomme, der kræver høj specialisering, som det private ikke har. Alder er en ofte overset faktor for, hvilke patienter, der kan blive behandlet på privathospital. Børn og unge er eksempelvis blandt taberne.

I et sundhedsvæsen, hvor ressourcerne er knappe og ventelisterne lange, er der vindere og tabere. Behandlingsgarantien favoriserer nogle typer sygdomme og patienter frem for andre, og det er et problem, der skal frem i lyset, mener både Lægeforeningen og Dansk Kirurgisk Selskab. 

”Sat på spidsen er vinderne i det nuværende sundhedsvæsen dem, der har en relativt ukompliceret diagnose, der kan løses med et enkelt indgreb. Hurtigt ind, hurtigt ud og uden komplicerende faktorer,” siger Camilla Noelle Rathcke, formand for Lægeforeningen. Hun sætter fingeren på det paradoks, at en patientrettighed som behandlingsgarantien på 30 dage, der skal sikre alle danskere lige adgang til en hurtig behandling, resulterer i ulighed i sundhed.

Lægeforeningen og Dansk Kirurgisk Selskab efterlyser begge, at politikerne tager ansvar for det sundhedsvæsen, vi har opbygget, hvor vi via behandlingsgarantien sender en bestemt type patienter foran i køen og over til behandling på privathospitaler. For som det er nu, må det offentlige hospitalsvæsen lukke operationsafsnit på grund af personalemangel, mens antallet af operationer i det private stiger og stiger. 

Unge og gamle kræver ekspertise 

Hvor der er vindere, er der også tabere, og taberne er de patienter, der ikke kan henvises til det private, og derfor må vente længere på det offentliges venteliste. Dansk Kirurgisk Selskab gør opmærksomme på, at alder er en ofte overset faktor for, hvilke patienter, der kan blive behandlet på privathospital.

”Dem, der taber lige nu, er folk med ledsagesygdomme, gamle og unge patienter. Børn og unge i alderen 0-18 år, fordi de inden for det kirurgiske område kræver særlig ekspertise,” siger Jens Hillingsø, klinikchef på Rigshospitalet og formand for Dansk Kirurgisk Selskab. Gruppen af danskere under 18 år udgør ifølge Danmarks Statistik 1.157.688 personer.

Patienter, der er oppe i årene, kan, udover at have en markant øget risiko for kroniske sygdomme, være svagelige og have brug for hjælp i en sådan grad, at private tilbud ikke er en mulighed.

Dertil kommer alle de patienter, der har sygdomme, der er så sjældne eller kræver så høj specialisering, at der slet ikke er et privat tilbud.

Hver tredje dansker er kroniker

Patienter med kroniske sygdomme ryger bag i køen. Tal fra den Nationale Sundhedsprofil viser, at 36,2 procent af alle danskere over 16 år har en kronisk eller langvarig fysisk eller psykisk sygdom, hvilket svarer til over 1,5 millioner personer. 29,4 procent har to eller flere kroniske sygdomme og er dermed multisyge. 

Ifølge Lægeforeningen og Dansk Kirurgisk Selskab kan en stor del af disse danskere ikke henvises til behandling i privat regi, da det er lagt an på enkle indgreb på patienter uden risikokomplikationer.

”Det er et rigtigt stort problem for alle dem, der har en kronisk sygdom, og som måske skal behandles for noget banalt, men fordi de er patienter med kroniske sygdomme, kan de ikke få behandling i privat regi. De er for komplicerede at bedøve og få gennem et hurtigt og veltimet system,” siger Camilla Noelle Rathcke og tilføjer:

”Derfor skaber den nuværende behandlingsgaranti på 30 dage ulighed i sundhed. Vi bør gentænke behandlingsgarantien og indføre en version 2.0, som ikke øger uligheden, men modvirker den.”

Privathospitaler eller privatklinikker?

En del af lægernes kritik af behandlingsgarantien går derfor på, at den fører til, at enkle operative indgreb på patienter med lav risiko for komplikation gives forrang frem for de specialiserede indgreb og behandling af patienter, der har større risiko for komplikationer.  

Jens Hillingsø fortæller, at han ofte bliver konfronteret med spørgsmålet, om det da ikke er bedre, at nogle patienter blive behandlet hurtigt på privathospital, end at de ikke at blive behandlet? Hans svar er nej.

”Hvis det var det, kunne det private tage det overskydende, som det offentlige ikke kunne nå inden for garantien, men sådan er det ikke. Nu er det bare en mulighed for, at de raskeste patienter hurtigt kan blive opererede,” siger Jens Hillingsø. Han påpeger, at rekrutteringsproblemerne i det offentlige sundhedssystem i særlig grad knytter sig til de indgreb, der kræver indlæggelse efter operationen. De private klinikker slipper for det akutte og nattevagterne, hvilket medvirker til, at de har nemmere ved at rekruttere.

"I princippet synes jeg ikke, at et hospital bør kunne kalde sig et hospital, hvis der ikke er døgnservice, og hvis det ikke kan håndtere sine egne komplikationer og deltager i forskning og udvikling. Så er det ikke tale om hospitaler, men blot klinikker,” siger Jens Hillingsø.

 

 

Fakta: Hver tredje dansker er kroniker

  • 36,2 procent af alle danskere over 16 år har en kronisk eller langvarig fysisk eller psykisk sygdom (kilde: Den Nationale Sundhedsprofil)
  • 31,3 procent af danske kvinder og 25,5 procent af danske mænd har to eller flere kroniske sygdomme (kilde: Sundhedsdatastyrelsen)

 

 

Fakta: Voldsom vækst i henvisninger til privathospitaler

  • Tal fra regionerne viser en voldsom vækst i månedlige henvisninger til privathospitalerne de seneste tre år. De seneste tal fra Danske Regioner er fra august, og en sammenligning af antallet af henvisninger fra januar-august i årene 2019 til 2022, viser, at der er sket en stigning på 48,8 procent fra 96.805 henvisninger i 2019 til 144.084 i 2022.

 

ulighed, behandlingsgaranti

Like eller del denne artikel