Patienter med mistanke om demens venter i månedsvis på at få afklaret, hvad de fejler. Nu tilbyder praktiserende neurologer – speciallæger i sygdomme i hjernen og nervesystemet, som har egen klinik – at overtage en del af undersøgelserne.
Forslaget kommer fra Danske Nervelægers Organisation. Organisationen mener, at flere patienter kan få deres diagnose tættere på hjemmet, mens hospitalernes hukommelsesklinikker koncentrerer sig om de mere komplicerede tilfælde.
Men flere ledende læger på hospitalerne er skeptiske. De peger på, at de praktiserende neurologer allerede har lange ventelister, og at demensundersøgelser ofte kræver et samarbejde mellem flere faggrupper.
Baggrunden er alvorlige problemer med at få undersøgt patienter i tide. Ifølge en beretning fra Statsrevisorerne bliver 84 procent ikke færdigundersøgt inden for fristen på 30 dage. I 2025 var den gennemsnitlige ventetid 165 dage. Den spændte fra 133 dage i Region Syddanmark til 244 dage i Region Sjælland.
Vil gøre undersøgelserne færdige i egen klinik
Jakob Møller Hansen, praktiserende neurolog i Slagelse og bestyrelsesmedlem i Danske Nervelægers Organisation, mener, at speciallægeklinikkerne kan bidrage mere, end de gør i dag.
I organisationens forslag er tanken, at en del af patienterne kan undersøges og få stillet en diagnose hos en praktiserende neurolog. Lægerne kan allerede blandt andet undersøge nervesystemet, gennemgå patientens sygehistorie, teste hukommelsen og henvise til blodprøver og MR-scanning af hjernen.
Ifølge Jakob Møller Hansen har de derfor ofte udført en stor del af arbejdet, før de henviser patienten til en hukommelsesklinik. Han oplever, at undersøgelserne derefter begynder forfra på hospitalet, så patienten må vente igen.
Han efterlyser mulighed for også at få udført en prøve af væsken omkring hjernen og rygmarven samt en PET-scanning, der blandt andet kan vise forandringer i hjernen. Prøven af væsken tages med en tynd nål nederst i ryggen og kaldes en lumbalpunktur. Med adgang til undersøgelserne mener han, at flere forløb kan afsluttes i speciallægeklinikken, og eventuel behandling sættes i gang.
De fleste praktiserende neurologer har ifølge Jakob Møller Hansen en sygeplejerske ansat. Han vurderer, at lægen og sygeplejersken i mange tilfælde kan stå for undersøgelserne, mens patienter med mere komplicerede problemer fortsat skal på hospitalet.
Han anslår, at landets 39 praktiserende neurologer samlet kan tage imod omkring 4.800 ekstra patienter om året til demensundersøgelser. Det er hans skøn over mulighederne, som hospitalslægerne sætter spørgsmålstegn ved.
Speciallægerne har allerede lange ventelister
De praktiserende neurologer har ifølge en opgørelse på Sundhed.dk i gennemsnit knap 23 ugers ventetid for patienter, som ikke har akut behov for hjælp. Ventetiden varierer fra 6 til 42 uger.
Michael Oettinger, formand for Dansk Neurologisk Selskab og cheflæge på Neurologisk Afdeling på Odense Universitetshospital, mener derfor, at der først og fremmest er brug for flere ressourcer til demensområdet. Efter hans vurdering løser det ikke manglen på tid og personale at flytte opgaven til andre læger, som også har travlt.
Han peger desuden på en forskel i patienternes rettigheder:
”Desuden gælder udredningsretten på 30 dage ikke for en speciallægepraksis.”
Michael Oettinger frygter derfor, at ventetiden kan blive længere, hvis flere demensundersøgelser flyttes til de praktiserende neurologer.
Han og Gunhild Waldemar, professor i neurologi på Rigshospitalet og leder af Nationalt Videnscenter for Demens, henviser til Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra 2025. Her lægges der op til, at patienternes egne læger overtager en del af undersøgelserne, mens hukommelsesklinikkerne tager sig af de mere komplicerede forløb. Anbefalingerne skal gradvist føres ud i livet fra 2027.
Frygter større geografiske forskelle
Gunhild Waldemar fremhæver, at demensundersøgelser af høj kvalitet kræver adgang til flere faggrupper. Det gælder blandt andre neurologer, læger med speciale i ældres sygdomme, psykiatere, specialsygeplejersker og psykologer. Samarbejdet med kommunen og psykiatrien for ældre er også vigtigt.
Hun afviser ikke, at praktiserende neurologer kan løse nogle af opgaverne, men mener, at arbejdsdelingen skal afklares nærmere. Samtidig er klinikkerne ulige fordelt i landet, med flest i Københavnsområdet og Aarhus. Derfor frygter hun, at en større rolle til klinikkerne kan give patienter forskellige muligheder alt efter bopæl.
I Region Nordjylland er der kun to praktiserende neurologer. Karsten Vestergård, ledende overlæge og faglig leder på regionens Demensenhed, har svært ved at se, hvordan de skal overtage en væsentlig del af undersøgelserne. Allerede nu søger nogle nordjyske patienter til andre regioner på grund af ventetiden.
Han peger også på, at nogle patienter med Parkinsons sygdom, som senere udvikler demens, kunne fortsætte hos deres praktiserende neurolog. Alligevel bliver de ifølge ham ofte henvist til hospitalet, fordi klinikken oplever, at den ikke har rammerne til at håndtere de mere komplicerede problemer, der følger med demens.
Artiklen er en omskrevet version af artiklen Hospitalsneurologer er skeptiske: Praktiserende neurologer har ikke kapacitet til demensudredning på Neurologisk Tidsskrift
