”Der vil være nogle læger, som ellers utilsigtet stod til at risikere at gå ned i indtægt. Det har ikke været intentionen, og det tager vi nu hånd om,” sagde Sophie Løhde.
Hun understregede, at reformen fortsat sigter mod mindst 5.000 praktiserende læger i 2035 – en stigning på cirka 40 procent. Allerede nu er der ifølge ministeren sat gang i massive investeringer i uddannelse. Hun nævnte, at Nordjylland alene får næsten 150 nye praktiserende læger de kommende fem år.
”Vi er enige om ambitionen, at der skal være bedre adgang til egen læge i hele Danmark. Forståelsespapiret sikrer, at forandringerne i almen praksis sker i partnerskab med lægerne – ikke hen over hovedet på dem,” sagde ministeren og tilføjede, at nogle af sommerens mest ophidsede debatter skyldtes ”unødvendige misforståelser,” som nu er ryddet af vejen.
Også formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO) Jørgen Skadborg lagde vægt på, at partnerskabet nu er genoprettet:
”Det har været en turbulent tid hen over sommeren, men vi praktiserende læger kan også nu sige, at vi igen kan have tillid til, at sundhedsreformen vil skabe et stærkere fundament for fremtidens sundhedsvæsen. Med den forståelse, vi nu har opnået, så er vi sikrede, at forandringen i almen praksis sker i partnerskab og ikke hen over hovedet på lægerne,” sagde han på pressemødet.
Han fremhævede, at trygge rammer for lægerne betyder bedre kontinuitet og mere tid til patienterne: ”Når lægerne har gode rammer og kan føle sig trygge, så kan det give patienterne mere kontinuitet, mere tid, høj faglighed og kvalitetsbehandling.”
Måneders konflikt
Forståelsespapiret er et dramatisk kursskifte i forhold til den stemning, der prægede sommeren. Da lovudkastet blev sendt i høring 2. juli, kaldte PLO’s formand Jørgen Skadborg det ”langt værre, end vi havde frygtet”. Han advarede om, at loven ville undergrave hele det aftalebaserede system og reducere praktiserende læger til offentligt styrede lønmodtagere.
Kritikken ramte bredt. Yngre læger beskrev lovpakken som en ”sundhedsreform på afveje” og frygtede, at rekrutteringen ville kollapse. Lægevidenskabelige Selskaber advarede om, at man var ved at smide ”årtiers erfaring og ekspertise ud med badevandet”. Og på sociale medier og i aviserne skrev praktiserende læger om frygten for at miste autonomi, at skulle arbejde efter centralt fastsatte åbningstider, og at regionerne ville få adgang til deres regnskaber.
”Jeres lovforslag er et direkte angreb og afmontering af de praktiserende læger som institution og erhverv – og det vil få katastrofale konsekvenser for vores patienter,” skrev læge Daniel Sindhøj i et debatindlæg, da han afleverede 1.480 lægers underskrifter til ministeriet. Et borgerforslag om at ophæve lovgrundlaget for reformen rundede samtidig over 35.000 underskrifter.
Eksperterne var heller ikke i tvivl. Professor Jes Søgaard advarede om, at ”politikerne gambler med almen praksis”, mens professor Jens Søndergaard pegede på, at de unge læger kunne miste modet: ”Ingen havde forestillet sig, at lovforslaget ville være så indgribende i driften af almen praksis. De unge læger mister modet, hvis de føler, praktiserende læger bliver tugtet.”
Sophie Løhde måtte i september begynde at bløde op. Hun erkendte offentligt, at regeringen ”havde spændt buen for hårdt.” Med forståelsespapiret er tonen nu skiftet markant. Ministeren taler om ”fælles kurs”, at stå "skulder ved skulder" og ”partnerskab,” mens PLO kvitterer med tak for en lydhør proces.
Hvad er ændret?
En af de største stridspunkter hen over sommeren handlede om åbningstiderne i almen praksis. Mange læger frygtede, at blandt andet solopraksisser ville blive pålagt at holde åbent fra tidlig morgen til sen aften – et krav, de mente ville være umuligt at opfylde uden at gå på kompromis med kvalitet og familieliv.
På pressemødet gjorde Sophie Løhde sig umage for at aflive netop den frygt: ”Det her handler ikke om, at vi nu går ud og siger til en enkel lægepraktik eller sololæger, nu skal du have åbent fra 8 om morgenen til 8 om aftenen. Det er jo ikke 7-11 det her,” sagde hun.
I stedet forklarede ministeren, at bedre tilgængelighed skal sikres over tid – i takt med, at kapaciteten bliver større: ”Det er jo ikke noget, der bare kommer fra den ene dag til den anden. Det kommer til at ske i takt med, at vi fremover bliver langt flere praktiserende læger. Og det skal selvfølgelig ske på en måde, hvor hverdagen også kan fungere ude hos den enkelte læge.”
Dermed kobler regeringen tilgængelighed direkte til uddannelsen af de 1.500 ekstra praktiserende læger. Først når antallet er løftet markant, kan åbningstiderne forlænges gennem fælles løsninger – ikke ved at stille urealistiske krav til den enkelte praksis.
En anden ændring handler om honorarer og økonomi. Som nævnt tidligere i artiklen indføres en ny differentieret honorarstruktur, hvor læger med mange komplekse patienter skal honoreres højere, så der skabes bedre balance mellem indsats og indtægt. For at undgå økonomiske tab er der afsat en midlertidig kompensationspulje på knap en halv milliard kroner, som gradvist udfases frem mod 2032 i takt med, at der uddannes flere læger og patientantallet pr. læge kan sænkes.
Et andet punkt, som har skabt utryghed blandt lægerne, var frygten for, at regionerne kunne få indsigt i klinikkernes regnskaber. Den del er nu taget helt af bordet.
Samtidig oprettes et uafhængigt praksisklagenævn, placeret i Nævnenes Hus, som skal afgøre konflikter mellem regioner og læger.
Der oprettes desuden et nyt Fagligt Råd for forskning, efteruddannelse og kvalitet, hvor PLO, Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), Danske Regioner, Sundhedsstyrelsen og ministeriet får pladser. Rådet skal sikre, at forskning, klynger og efteruddannelse fortsat er solidt forankret i almen praksis.
Kort overblik: Hvad er ændret?
Åbningstider: Ingen krav om lange åbningstider til den enkelte praksis. Bedre tilgængelighed skal sikres gradvist, i takt med at flere læger uddannes.
Honorarer: Ny differentieret struktur, hvor læger med mange komplekse patienter honoreres højere. Midlertidig kompensationspulje på knap en halv milliard kroner udfases frem mod 2032.
Regnskaber: Regionerne får ikke adgang til de praktiserende lægers regnskaber. Frygten for kontrol af økonomien er taget af bordet.
Klagenævn: Nyt uafhængigt praksisklagenævn i Nævnenes Hus skal afgøre konflikter mellem regioner og læger.
Forskning og efteruddannelse: Nyt Fagligt Råd skal sikre, at forskning, klynger og efteruddannelse fortsat har en stærk plads i almen praksis.
