Anton Pottegård løfter forskningsformidling på sociale medier til nyt niveau

Sociale medier: Forskningsformidling behøver ikke foregå i videnskabelige tidsskrifter eller på kongresser. Professor Anton Pottegård har i nogle år prøvet kræfter med at formidle sin forskning på Facebook og Instagram til den brede befolkning, og det gør han rigtig godt.

I slutningen af november udsendte Syddansk Universitet en pressemeddelelse om et studie, der havde undersøgt brugen af vægttabsmedicin blandt nybagte mødre. Bag studiet stod professor Anton Pottegård og hans forskningsgruppe. På samme tidspunkt lagde Anton Pottegård et opslag om studiet på sine profiler på Instagram og Facebook. Der gik ikke lang tid, før hans følgere begyndte at kommentere på studiets resultater, der viste, at flere kvinder tager vægttabsmedicin (primært Wegovy) i de første seks måneder efter fødslen. Og en af de mere kendte influencere på Instagram – Mathilde Trobeck – lavede sit eget opslag om studiet, hvilket fik endnu flere til at kommentere på tendensen med, at flere kvinder tager vægttabsmedicin kort efter fødslen.

Forløbet er et godt eksempel på, hvordan forskningsformidling kan få liv og skabe engagement på sociale medier, når det lykkes. Det er bare de færreste forskere, der har prøvet kræfter med den slags. Nu er Anton Pottegård – efter nogle år med profiler på Instagram og Facebook – begyndt at finde en form, der virkelig virker. Han fortæller om sin egen og andres forskning på en saglig, men alligevel spændende måde. Med skrevne opslag, reels, stories, grafikker og mange af de virkemidler, som professionelle influencere bruger. Alle opslag kommer samtidigt på Instagram og Facebook. 

Saglig information om overgangsalderen

Et andet eksempel på hans kommunikation er en serie af opslag om kvindesundhed, som blandt andet handler om forskellige aspekter af overgangsalderen. På nogle af opslagene har han inviteret Anette Tønnes Pedersen, professor fra Rigshospitalet, med i studiet, så hun kan fortælle om sin erfaring med østrogenterapi i overgangsalderen eller hvordan man bør bruge testosterontilskud.

Det er saglig information i et meget kompakt format, men specielt på Instagram fungerer det godt. Det gør det, fordi Instagram i forvejen flyder over med profiler om overgangsalderen af tvivlsom kvalitet. Jeg har selv erfaret det, fordi jeg i forbindelse med tilblivelsen af nogle artikler begyndte at følge nogle af de mest kendte profiler om overgangsalderen som ”Fuhrmanns hedetur” og ”Menokind”. Det har nu ført til, at jeg løbende får reklamer for profiler om overgangsalderen, der hviler på et lidt tvivlsomt fagligt grundlag. Så Instagram har virkelig brug for en profil som Anton Pottegårds, der kan byde ind med veldokumentet viden om overgangsalderen.

Vigtigt med personlige profiler

Profilerne på Instagram og Facebook er Anton Pottegårds personlige profiler. Han er både ansat på Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital, så kunne han ikke bare have brugt de profiler, som de to institutioner har? Jo, det kunne han sikkert godt, men erfaringen viser, at indhold på sociale medier skaber mere engagement, hvis det kommer fra en personlig profil. Derfor er det også godt tænkt, at Anton Pottegård bruger sin egen profil og sin egen person til at komme ud med budskabet.

Jeg gætter på, at Anton Pottegård nok har nogen til at hjælpe sig med profilerne. For som professor og leder af en forskningsgruppe har han næppe tid til at planlægge, optage, redigere, skrive opslag og monitorere kommentarerne på de mange opslag. Men det virker stadig autentisk og upoleret.

Jeg giver Anton Pottegård og hans profiler seks ud af seks mulige stjerner. Dels fordi han leverer masser af godt indhold, men også fordi, at han tør tage springet derud, hvor kun få andre danskere forskere har været. Forhåbentlig er der flere, der kommer til at følge efter ham.

Anton Pottegård formidler sin forskning på både Facebook, Instagram, X og LinkedIn. Denne anmeldelse handler kun om hans profiler på Facebook og Instagram, som er rettet mod den brede befolkning.

Fra Facebook: