Anton Pottegård har publiceret mere end 400 videnskabelige artikler og har tidligere modtaget både EliteForsk-prisen og Lundbeck Young Investigator Prize. Nu bliver også hans evne til at få forskningen ud af de videnskabelige tidsskrifter og ind i den offentlige samtale hædret.
Anton Pottegård får Forskningsministeriets pris for at gøre forskning levende på sociale medier
Professor Anton Pottegård fra SDU får Forskningskommunikationsprisen 2026, som uddeles af Forskningsministeriet. Han hædres især for at have gjort noget, som kun få forskere er lykkedes med: at bruge sociale medier som en reel kanal for forskningsformidling og samtidig skabe en dialog med borgerne, som kan føde tilbage til forskningen. Sundhedspolitisk Tidsskrift gav allerede sidste år hans profiler seks ud af seks stjerner.
”Nyt studie på 60 sekunder. Det her det handler om afmedicinering.”
Sådan begynder en af Anton Pottegårds videoer på Instagram. På ét minut forklarer han et nyt videnskabeligt studie til et publikum, som ikke nødvendigvis har hverken sundhedsfaglig uddannelse eller adgang til de tidsskrifter, hvor forskningen normalt bliver publiceret.
Det er præcis den evne, der nu udløser Forskningskommunikationsprisen 2026, som uddeles af Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet.
Professoren ved Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet (SDU) modtager prisen for at gøre sundhedsvidenskab om blandt andet lægemidler, medicinforbrug og folkesundhed forståelig og relevant uden for forskningsmiljøet.
Med prisen følger 200.000 kroner.
Anton Pottegård er professor i farmakoepidemiologi og klinisk farmaci. Kort fortalt forsker han i, hvordan lægemidler bliver brugt i den virkelige verden – hvem der får dem, hvordan forbruget ændrer sig, og hvilke effekter og problemer der kan opstå.
Hans forskning har blandt andet beskæftiget sig med brug af ADHD-medicin, opioider, lægemiddelmangel, behandlingseffekter, vacciner og ændringer i befolkningens medicinforbrug.
Men i forbindelse med årets pris er det især hans evne til at få den viden ud af forskningsartiklerne og ind i den offentlige samtale, der bliver fremhævet.
”Med sin livlige og tydeligt kompetente facon formår Anton Pottegård at bryde gennem støjen og et hav af holdninger med viden og fakta. Det er ufatteligt vigtigt for vores samfund og den demokratisk samtale, at forskere også formår at nå ud til helt almindelige danskere. Det kræver mod og stort engagement at vove sig ind i debatten om f.eks. lægemidler og medicinforbrug, hvor bølgerne kan gå højt og misinformationen florere. Alle har gavn af, at vi får mere dialog på baggrund af troværdig og forskningsbaseret viden,” siger forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund i en pressemeddelelse.
Har taget influencernes værktøjer i brug
På Instagram har Anton Pottegård nu mere end 28.000 følgere. Han formidler desuden forskning på blandt andet Facebook og LinkedIn.
Det særlige er ikke alene, at han som forsker er til stede på sociale medier. Det er også måden, han bruger dem på.
Han laver korte videoer, stories, grafikker og opslag, der er tilpasset de platforme, hvor de bliver publiceret. Samtidig kommenterer og svarer han på spørgsmål fra følgerne.
Netop det fremhævede Sundhedspolitisk Tidsskrift allerede i december 2025, da mediets anmelder Anne Westh vurderede Pottegårds profiler på Facebook og Instagram.
Sociale medier: Forskningsformidling behøver ikke foregå i videnskabelige tidsskrifter eller på ko
Hun beskrev blandt andet, hvordan Pottegård havde formidlet et studie om brugen af vægttabsmedicin blandt kvinder kort efter fødslen. Studiet blev først omtalt i en pressemeddelelse fra Syddansk Universitet, men fik derefter et helt andet liv, da Pottegård præsenterede resultaterne på sine sociale medier.
Følgerne begyndte at diskutere resultaterne, og influenceren Mathilde Trobeck lavede sit eget opslag om studiet. Dermed nåede forskningen videre til et publikum, som næppe ellers ville have opsøgt en videnskabelig artikel om medicinforbrug efter fødslen.
”Forløbet er et godt eksempel på, hvordan forskningsformidling kan få liv og skabe engagement på sociale medier, når det lykkes,” skrev Anne Westh i Sundhedspolitisk Tidsskrift.
Hun pegede også på Pottegårds serie om kvinders sundhed og overgangsalder. Her har han blandt andet haft professor Anette Tønnes Pedersen fra Rigshospitalet med til at forklare østrogenbehandling og brug af testosteron i overgangsalderen.
Det er områder, hvor sociale medier allerede bugner af råd, erfaringer og kommercielle budskaber, som ikke nødvendigvis bygger på solid dokumentation.
”Så Instagram har virkelig brug for en profil som Anton Pottegårds, der kan byde ind med veldokumentet viden om overgangsalderen,” skrev Anne Westh.
Hun gav hans profiler seks ud af seks mulige stjerner:
”Dels fordi han leverer masser af godt indhold, men også fordi, at han tør tage springet derud, hvor kun få andre danskere forskere har været. Forhåbentlig er der flere, der kommer til at følge efter ham,” skrev Anne Westh.
Videnskab.dk kalder ham ”forskerfluent”
Den vurdering ligger tæt på den begrundelse, som ekspertpanelet fra Videnskab.dk nu giver i forbindelse med Forskningskommunikationsprisen.
Panelet mener, at Pottegård har formået noget, som stadig er usædvanligt i dansk forskning:
”Anton Pottegård er lykkedes med det, meget få – om nogen – andre forskere har kunnet, nemlig at slå igennem på sociale platforme med sin helt egen forskningsformidling,” skriver Videnskab.dk's ekspertpanel i sin indstilling til Forskningskommunikationsprisen 2026.
Panelet fremhæver, at han har sat sig ind i, hvad der virker på blandt andet Instagram og LinkedIn, og derefter udviklet sine egne kommunikative greb.
Det afgørende er ifølge panelet også, at de korte formater ikke bare bliver til forenkling.
”Han løser en meget svær opgave ved at levere troværdig forskningsformidling i meget korte formater, hvor han ovenikøbet altid inkluderer perspektiv,” skriver panelet.
Samtidig deler han ikke kun sin egen forskning, men også andre forskeres resultater.
Videnskab.dk bruger ligefrem betegnelsen ”forskerfluent” om ham:
”I en tid, hvor mediebilledet i stigende grad domineres af influencere, markerer Anton Pottegård med stor autenticitet sig som en af de ’forskerfluenter’, der er brug for i arbejdet med at udbrede ægte, troværdig viden fra forskningens verden – direkte fra forskerne til den brede befolkning,” skriver ekspertpanelet.
Følgernes spørgsmål bliver til nye forskningsidéer
Pottegårds brug af sociale medier går samtidig et skridt videre end klassisk forskningsformidling.
Det er ikke kun et spørgsmål om at sende viden ud. Dialogen kan også gå den anden vej.
Ifølge Danmarks Frie Forskningsfond bruger han spørgsmål og input fra offentligheden til at opdage problemstillinger, som efterfølgende kan udvikles til nye forskningsspørgsmål.
”Bestyrelsen finder det især interessant at han bruger interaktionen med befolkningen aktivt i sit forskningsarbejde: input og spørgsmål fra offentligheden omsættes til nye perspektiver, idéer og forskningsspørgsmål,” skriver Danmarks Frie Forskningsfonds bestyrelse i sin indstilling.
Fonden peger desuden på, at Pottegård forsøger at sprede sine erfaringer til andre forskere. Han er blandt andet medlem af advisory boardet for Videnskab.dk's ”Forskerne formidler” og underviser på kurser og workshops om forskningskommunikation.
I bedømmelsen bliver han også fremhævet for at forsøge at påvirke den måde, forskere generelt kommunikerer på.
Den formidling hviler samtidig på en omfattende forskningsproduktion. Anton Pottegård er professor, dr.med. og ph.d. og har publiceret mere end 400 videnskabelige artikler i højt rangerede tidsskrifter. Han modtog EliteForsk-prisen i 2022 og Lundbeck Young Investigator Prize i 2025.
Han er født i 1986, gift og har tre børn.
Forskningskommunikationsprisen har været uddelt siden 2004. Først vurderer bestyrelsen for Danmarks Frie Forskningsfond indstillingerne og nominerer tre kandidater. Derefter vurderer et ekspertpanel fra Videnskab.dk deres formidling, inden den samlede indstilling går til forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsministeren, som udpeger vinderen.