Professor: Lungesygdomme har fået tiltrængt opmærksomhed

Lungemedicinen står foran en periode med markante forandringer, hvor nye lægemidler, screening, kronikerpakker og øget politisk bevågenhed kan få betydning for patienterne allerede fra 2026. Ifølge professor Ulla Møller Weinreich, der er forperson for Dansk Lungemedicinsk Selskab, kulminerer flere års udvikling nu på én gang.

”Når jeg ser fremad, så tænker jeg, at der kan komme til at ske noget i nær fremtid på rigtig, rigtig mange områder.” Sådan siger Ulla Møller Weinreich, der er overlæge og klinisk professor på Lungemedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, samt forperson for Dansk Lungemedicinsk Selskab.

Det er især det farmakologiske felt, der ryk­ker markant inden for lungemedicin, hvor flere lungesygdomme står over for nye behandlingsmuligheder. Og eksemplerne er mange. Inden for astma har biologisk behandling været en del af hverdagen i årevis, men ifølge Ulla Møller Weinreich er feltet ved at bevæge sig ind i en ny fase. Det sker især i takt med tilkomsten af nye præparater, som er målrettet forskellige inflammatoriske signalveje.

”De nye behandlingsmuligheder er efterhånden så effektive, at vi forsigtigt begynder at arbejde med et begreb som remission. Altså: Kan man bringe astmatiske sygdomme i remission, så man faktisk kan trappe ud af eller ned i biologisk behandling, som er givet på grund af ustabilitet i tilstanden,” spørger Ulla Møller Weinreich.

”Hvis vi kan bringe sygdommen derhen, så er det jo fremragende.”

Fra kaos til ro

Med flere effektive biologiske behandlinger bevæger behandlingsstrategien sig væk fra at tillægge mere behandling til at finde den rette behandling på det rette tidspunkt – og i nogle tilfælde mindre behandling. Hvis remission bliver et realistisk og dokumenterbart mål, kan det ændre både behandlingsintensitet og patienternes medicinbyrde, lyder det.

”Det handler om, at man kan bringe hele det system, som har været i kaos, ned i gear, så det kommer i ro. Og så kan man måske nøjes med et bevarende behandlingsniveau,” siger Ulla Møller Weinreich.

Det gælder ikke kun inden for astma. Også på andre sygdomsområder ser hun bevægelse. Det gælder blandt andet antifibrotisk behandling, der allerede har ændret håndteringen af interstitielle lungesygdomme ved at bremse sygdomsprogressionen. Flere nye lægemidler er under afprøvning, og håbet er, at prognosen kan forbedres yderligere i de kommende år.

”Det giver håb om, at vi kan forbedre prognosen – måske ikke nødvendigvis allerede i 2026, men i hvert fald på lidt længere sigt,” siger Ulla Møller Weinreich.

Samtidig kan 2026 blive året, hvor den første specifikke medicin til behandling af bronkiektasier når danske patienter. Lægemidlet er allerede godkendt i Europa, og en ansøgning til Medicinrådet ventes på et tidspunkt. Hvis godkendelsen falder på plads, vil det være første gang, der findes målrettet farmakologisk behandling til denne patientgruppe i Danmark.

KOL halter bagefter

KOL er fortsat et af de tungeste sygdomsområder inden for lungemedicinen målt på dødelighed og samlet sygdomsbyrde. Alligevel har feltet historisk været præget af begrænset forskningsfinansiering og få behandlingsnyheder.

”KOL er stadig et sygdomsområde med enorm stigmatisering, skyld og skam,” siger Ulla Møller Weinreich og peger på et studie, der sammenholdt sygdomsbyrde med tildeling af forskningsmidler, hvor KOL lå helt i bund.

”Det siger noget om, hvor skævt det har været – og stadig er.”

Det gælder også på behandlingsområdet, hvor blandt andet den biologiske behandling Dupixent (dupilumab) for nylig blev afvist af Medicinrådet til KOL – til stor overraskelse for mange lungemedicinere. Behandlingen er for nyligt blevet godkendt i England til KOL, og det endelige punktum i sagen er derfor ifølge Ulla Møller Weinreich endnu ikke sat.

”Selvom Medicinrådet afviste en behandling mod KOL, som vi gerne ville have haft adgang til, var det ikke en kategorisk afvisning, så vi håber og tror på, at der står en ny æra for døren i nær fremtid,” siger Ulla Møller Weinreich.

Et signal om vigtighed

KOL har fået politisk tyngde gennem beslutningen om, at sygdommen indgår blandt de første kronikerpakker. Og for Ulla Møller Weinreich er de kommende kronikerpakker mere end en administrativ øvelse. De er et signal.

”Det signalerer vigtighed,” siger hun og peger på erfaringerne fra kræftpakkerne, hvor faste tidsrammer og behandlingsgarantier løftede både prioritering og organisering. Kroniske lungesygdomme adskiller sig dog fra kræft ved at strække sig over årtier. Derfor advarer hun mod en for rigid model.

”Når man lever med en kronisk lungesygdom, så gør man det i mange år, og behovene ændrer sig over tid. Det er ikke en pakke, man kan binde en sløjfe om og afslutte,” siger Ulla Møller Weinreich.

Hun beskriver i stedet forløbet som en trappe, hvor patienterne i nogle perioder kan følges i almen praksis, mens der i andre faser er behov for specialiseret behandling, kommunale indsatser, rehabilitering eller rygestoptilbud. Rygraden i indsatsen bliver samarbejdet mellem almen medicin og lungemedicin, men også andre specialer og faggrupper – herunder fysioterapeuter og ergoterapeuter. Samtidig forventes en øget brug af digitale og telemedicinske løsninger, dels af hensyn til demografien, dels for at bringe behandlingen tættere på borgerne. Ulla Møller Weinreich håber desuden, at reformarbejdet ledsages af flere forskningsmidler. For hende handler det ikke kun om nye lægemidler, men om ensartede tilbud på tværs af landet og et styrket videnskabeligt fundament.

”Hvis systemet bliver for rigidt, tror jeg ikke, det bliver en succes – men hvis vi lykkes med tværsektorielt samarbejde og fleksibilitet, så kan det blive meget stærkt,” siger hun.

Artiklen har været bragt i Medicinske Tidsskrifters printmagasin for specialister, marts 2026