Praksislægers nye stemme i Medicinrådet: Jeg er ikke bange for at sige fra

Almen praksis skal spille en større rolle i fremtidens sundhedsvæsen og derfor også i Medicinrådet. Det er udgangspunktet for praktiserende læge og professor Janus Laust Thomsen, der som nyt medlem vil bringe primærsektorens perspektiv ind i et råd, der træffer nogle af sundhedsvæsenets mest komplekse og kontroversielle beslutninger.

Siden slutningen af marts har Janus Laust Thomsen siddet i Medicinrådet, efter at han afløste Maria Krüger, da hun blev formand for DSAM. I det 18 mand store råd, der mødes en gang om måneden i København, skal han bidrage med sin erfaring fra almen praksis, forskning og kvalitetsudvikling. For ham har almen praksis en naturlig plads i Medicinrådet som led i det udvidede samarbejde mellem primær- og sekundærsektoren, der er en central del af sundhedsreformen.

”Der vil med sundhedsreformen fremover blive flere behandlinger i primærsektoren, end der har været tidligere, så derfor er det naturligt, at en praktiserende læge sidder med ved bordet. Vi varetager måske ikke de dyreste behandlinger i almen praksis, men vi har en meget stor volumen. Når man eksempelvis taler om antibiotika, foregår størstedelen af behandlingen i almen praksis,” siger Janus Laust Thomsen.

Ved siden af arbejdet i Medicinrådet fortsætter han som forsker i Aalborg og praktiserende læge i Sæby. Han er derudover professor og centerleder ved Center for Almen Medicin på Aalborg Universitet. Selv om han er udpeget som DSAM-repræsentant, sidder han ikke i DSAM´s bestyrelsen. Til gengæld har han tidligere været formand for Yngre Almenmedicinere, medlem af DSAM’s bestyrelse, formand for DSAM’s forskningsudvalg og observatør i bestyrelsen for forskningsenhederne.

DSAM-formand Maria Krüger finder ham relevant i Medicinrådet, hvor netop koblingen mellem evidens, prioritering og klinisk virkelighed ifølge hende er afgørende, også når man skal oversætte beslutninger til praksis. 

”For os har det også været væsentligt at pege på en repræsentant, der kan styrke forbindelsen mellem almen praksis og de stærke forskningsmiljøer, vi samarbejder tæt med,” siger Maria Krüger.

DSAM har kun haft en repræsentant i Medicinrådet siden begyndelsen af 2026. Den nuværende formand Maria Krüger nåede at sidde i Medicinrådet i 15 måneder.

En tung post

Janus Laust Thomsen fortæller, at det var forbundet med visse praktiske overvejelser, inden han sagde ja til posten.

”Det er en vigtig post at sidde i Medicinrådet, og det var noget, jeg gerne ville overveje, da jeg ser det som en vigtig samfundsopgave. Samtidig er det en meget arbejdstung post, så det krævede også overvejelser om tid og prioritering. Jeg har blandt andet måttet nedprioritere arbejdet i Gigtforeningens forskningsudvalg, som jeg alligevel var på vej ud af, da min funktionsperiode i denne sammenhæng udløb,” siger Janus Laust Thomsen.

Nuværende DSAM-formand Maria Krüger var konstitueret formand, da hun fik posten i Medicinrådet, og hun havde derfor en mere udadvendt rolle i offentligheden, end Janus Laust Thomsen har haft hidtil. Den nordjyske professor er derfor mindre kendt som sundhedsdebattør end formanden, der flittigt debatter emner som fedmemedicin og overdiagnostik i en lang række medier.  

”Min profil har i højere grad været præget af forskning og formidling af forskning, og jeg har derfor haft en mindre offentlig rolle end Maria Krüger. Men hun og jeg ligner faktisk hinanden på mange områder, især i forhold til ønsket om et mere samarbejdende sundhedsvæsen," siger Janus Laust Thomsen.

Almen medicin skal sidde med ved bordet

Han er formelt udpeget af Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) som DSAM-repræsentant. 

Kristian Lund, som er chefredaktøren for Medicinske Tidsskrifter har i enkommentar udtrykt forundring over den dobbeltrolle, som DSAM påtog sig, mens formand Maria Krüger sad i rådet som konstitueret formand. Kristian Lund påpegede i sin kritik også, at Medicinrådets medlemmer er meget loyale.

”Der er ingen – zero – kritik af Medicinrådet fra dets medlemmer. Man holder tand for tunge.”

Janus Laust Thomsen afviser dog, at han vil være en tro partisoldat, der ikke siger fra.

”Det er vigtigt at tage faglige diskussioner og kunne sige sin mening. Jeg er ikke bange for at sige fra, hvis noget ikke giver mening. Men det er et meget svært arbejde, der udføres i Medicinrådet, og der er sjældent enkle løsninger.”

Han mener, det er godt, almen praksis får denne plads ved bordet.  

”Jeg ville være bekymret, hvis almen medicin ikke var repræsenteret. Hvis jeg oplever, at noget bevæger sig i en uhensigtsmæssig retning, kan jeg tage det op over for bestyrelsen i DSAM. Jeg ser det som en styrke, at jeg kan bidrage fagligt og råbe op, hvis noget ikke giver mening. Min erfaring er endnu begrænset, men jeg oplever, at det også er den forventning, man har til mig i Medicinrådet,” siger Janus Laust Thomsen. 

Der er naturligvis områder inden for især hospitalsmedicin, hvor almen praksis ikke er direkte involveret, pointerer han.

”Men med vores brede samfundsindsigt kan vi stadig bidrage til diskussioner – også om behandlinger, der ikke foregår i almen praksis. Jeg tror på, at vi også her har perspektiver at bidrage med.”

Et råd, der træffer svære og upopulære beslutninger

Janus Laust Thomsen har kun deltaget i ét rådsmøde (25. marts) indtil videre, men hans respekt for arbejdet i Medicinrådet er ikke blevet mindre, som han udtrykker det.

”Der er en god tone, og folk holder sig ikke tilbage fra at sige deres mening, men det foregår på et fagligt og respektfuldt niveau.”

Medicinrådet er et organ, hvis beslutninger om ikke at anbefale EMA-godkendt medicin kan vække forargelse og vrede blandt læger, patientforeninger og i hvert fald dele af Folketinget.

På rådsmødet 25. marts besluttede de 18 medlemmer af Medicinrådet, at fire lægemidler på nuværende tidspunkt ikke anbefales som standardbehandling i Danmark. Det drejede sig blandt andet om præparater til behandling af den kroniske sygdom mastocytose, knoglemarvskræft og behandling af Duchennes muskeldystrofi.

At sidde med, når disse beslutninger skal træffes, afskrækker ikke Janus Laust Thomsen. Han har stor respekt for, at Medicinrådet påtager sig den svære opgave.

 ”Det er en utrolig svær position at stå i, fordi man skal balancere mange hensyn. Det er vigtigt, at nogen påtager sig opgaven med at vurdere, hvad behandlinger koster, og hvordan ressourcerne bruges bedst muligt. I princippet kunne vi bruge hele BNP på sundhedsvæsenet, men det ville ikke nødvendigvis være til gavn for befolkningen. Derfor er det vigtigt med et uafhængigt Medicinråd, der kan lave nogle faglige vurderinger, som kan ligge til grund for det kliniske arbejde.”

Hvordan opleves Medicinrådets arbejde af praktiserende læger, som du taler med?  

”De kolleger, jeg har talt med, oplever det som et vigtigt, men også stort arbejde. Generelt er der en forståelse for, at Medicinrådet udfører en vigtig opgave.”