Nyt projekt skal give praktiserende læger bedre greb om patienter med flere kroniske sygdomme

Patienter med både flere kroniske sygdomme og sociale problemer kan nemt miste overblikket i et sundhedsvæsen, hvor forløb ofte er skruet sammen omkring én diagnose ad gangen. Et nyt forsknings- og kvalitetsprojekt skal give praktiserende læger bedre mulighed for at samle trådene og skabe mere sammenhæng i komplekse patientforløb.

For patienter med kompleks multisygdom kan hverdagen være fyldt med aftaler, kontakter og beskeder fra flere steder. Det ene forløb tager det næste, og sygdommene bliver let behandlet hver for sig. Samtidig kan patientens egne prioriteringer glide i baggrunden, fordi der sjældent er tid til at se det hele samlet.

Udfordringen vil et nyt projekt fra Center for Almen Medicin ved Københavns Universitet og KiAP – Kvalitet i Almen Praksis tage fat på. Projektet skal styrke almen praksis som samlende tovholder for patienter med flere kroniske sygdomme og sociale udfordringer og ligger i forlængelse af sundhedsreformen samt aftalen om fornyelse af overenskomsten i almen praksis mellem Praktiserende Lægers Organisation og Danske Regioner.

Kernen i projektet er en videreudvikling af den såkaldte Overblikskonsultation. Her kan læge og patient prioritere problemstillinger og koordinere det samlede forløb på tværs af sygdomme og livssituation.

”Almen praksis har en unik position, fordi vi kender patienterne over tid. Patienter med multisygdom har ofte mange samtidige problemstillinger, som ikke passer ind i standardskabeloner. Ved at give de praktiserende læger en konkret metode til at skabe overblik og prioritere sammen med patienten, kan vi styrke kvaliteten i forløbet og sikre, at indsatsen tager udgangspunkt i det, der er vigtigst for den enkelte,” siger lektor og praktiserende læge Anne Holm i en pressemeddelelse fra KiAP – Kvalitet i Almen Praksis.

Overblikskonsultationen er tidligere afprøvet i 250 klinikker og er ifølge pressemeddelelsen blevet positivt modtaget af både patienter og læger. Erfaringerne peger samtidig på, at metoden kræver videreudvikling og faglig understøttelse, hvis den skal fungere bredt i en travl hverdag i almen praksis. I den tidligere afprøvning var tanken at skabe et mere roligt rum, hvor patienten fik tid til at fortælle, hvordan hverdagen med sygdommene hang sammen. Samtalen strakte sig typisk over 30 til 45 minutter, og læge og patient gennemgik diagnoser, medicin og behandlinger og samlede trådene i en fælles plan. Efter samtalen fulgte lægen op ved at koordinere med relevante dele af sundhedsvæsenet, så der blev bedre sammenhæng omkring patienten. Konsultationen var tænkt som en årlig ydelse, mens nogle patienter kunne nøjes med hvert andet eller tredje år.

Erfaringerne fra afprøvningen er baggrunden for, at projektet nu skal udvikle metoden og gøre den mere brugbar i flere klinikker.

”Med vores klynge- og praksispakker har vi allerede velafprøvede værktøjer, der hjælper praktiserende læger med at reflektere over deres faglige arbejde sammen med kollegaer og omsætte den viden til ændringer i hverdagen i praksis. De erfaringer bruger vi nu til at udvikle en målrettet understøttelse af tovholderrollen, så almen praksis bedre kan skabe sammenhæng for patienter med kompleks multisygdom”, siger Rikke Agergaard, chef i KiAP – Kvalitet i Almen Praksis.

Projektet har en bevilling på 7,7 millioner kroner og løber fra 2026 til 2030. Finansieringen kommer fra Novo Nordisk Fonden gennem programmet ’Mere lighed i sundhed for voksne i sårbare positioner’, som har til formål at reducere ulighed i sundhed ved at modne og skalere praksisnære løsninger, der forbedrer patientrejsen for voksne i sårbare positioner med multisygdom.