Når Medicinrådet den 1. februar 2026 indfører en ny habilitetspolitik, er det resultatet af et længere forløb, hvor rådet har forsøgt at balancere to hensyn, som i praksis ofte støder sammen: kravet om uafhængighed og behovet for høj specialiseret faglighed. Habilitet har siden rådets oprettelse været et af de mest omdiskuterede emner – ikke mindst fordi reglerne har haft direkte betydning for, hvem der overhovedet har kunnet deltage i arbejdet.
”Medicinrådets hensigt med at revidere habilitetspolitikken har været at gøre den mere transparent og forståelig, så den bliver nemmere for både fagudvalgsmedlemmer, rådsmedlemmer og sekretariatsmedarbejdere at omsætte til deres personlige situation,” skriver Medicinrådet.
Formuleringen rammer ind i en udfordring, som har været tydelig i flere år. Kravene til habilitet har været oplevet som vanskelige at gennemskue, og vurderingerne har i nogle tilfælde været præget af usikkerhed om, hvor grænsen egentlig gik. Samtidig har Medicinrådet stået i en situation, hvor mange af de mest erfarne speciallæger også er dem, der er mest forskningsaktive – og dermed ofte har berøringsflader med medicinalindustrien.
Et af de områder, hvor der ifølge Medicinrådet har været et særligt behov for klarhed, er forskningsområdet. Det har været vigtigt for rådet at fastholde, at fagudvalgsmedlemmer kan deltage i forskningsaktiviteter, uden at det i sig selv diskvalificerer dem fra arbejdet i rådet.
Tidligere kunne et fagudvalgsmedlem i udgangspunktet ikke deltage i behandlingen af en ansøgning, hvis vedkommende havde været principal investigator eller sub-investigator i det kliniske studie, som omhandlede det konkrete lægemiddel, som fagudvalget skulle vurdere. Fremadrettet ændres denne tilgang, så vurderingen tager udgangspunkt i den konkrete rolle og graden af involvering.
”Vi vil gerne have fagudvalgsmedlemmer, der deltager i forskning og er helt opdaterede fagligt. Derfor ændrer vi reglerne, så det det bliver mere tydeligt, hvilke forskningsaktiviteter man kan deltage i, uden at uden at gå på kompromis med habiliteten,” siger Medicinrådets næstforperson, Jannick Brennum.
Ifølge den reviderede politik lægges der blandt andet vægt på, om forskningen foregår i forskningsregi på et hospital, og om betaling for forsøget går til en konto administreret af hospitalet frem for til den enkelte læge personligt. Samtidig fastholdes det, at inhabilitet som udgangspunkt vil indtræde, hvis det kliniske studie omhandler præcis det lægemiddel, som fagudvalget skal vurdere. Alle habilitetssager afgøres efter en konkret og samlet vurdering.
Aktiegrænse fjernes
Hvor forskningsreglerne præciseres, strammes der markant på et andet område. En central ændring i den nye habilitetspolitik er, at aktiegrænsen fjernes. Tidligere måtte rådsmedlemmer, fagudvalgsmedlemmer, medarbejdere i sekretariatet og de nævnte personers nære pårørende eje aktier i lægemiddelvirksomheder, hvis der var tale om en aktiebeholdning af mindre værdi. Når den nye habilitetspolitik er fuldt implementeret, gælder en nul-kroners-politik, når det drejer sig om lægemiddelvirksomheder, som har en faglig interesse i medlemmets arbejde.
”Det er alfa og omega, at der ikke kan sås tvivl om, at Medicinrådets arbejde er helt uafhængigt af personlige økonomiske interesser. Derfor er det vigtigt, at vi har en habilitetspolitik, der er transparent og sætter klare rammer, og som er på linje med lignende institutioner i Danmark og Europa,” siger Jannick Brennum.
Der er vedtaget en overgangsordning, som betyder, at de fleste får to år til at afhænde deres aktier, mens nogle får seks måneder afhængigt af blandt andet fagudvalgets fagområde.
Skelet til andre
Medicinrådet har i arbejdet med revisionen set på, hvordan andre tilsvarende institutioner forholder sig til habilitet og uafhængighed. Ambitionen har været, at politikken skal ligge på niveau med tilsvarende politikker nationalt og internationalt, herunder hos Lægemiddelstyrelsen, Det Europæiske Lægemiddelagentur, EU-HTA og Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut.
Inddragelse har været et gennemgående element i processen. Medicinrådet har modtaget input og feedback fra blandt andet fem af rådets fagudvalgsforpersoner, LIF, Danske Patienter, Danske Regioner og Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut.
”Vi har løbende lyttet til den feedback, vi har fået fra bl.a. vores fagudvalgsmedlemmer, og forsøgt at præcisere reglerne alle steder, hvor der har været efterspurgt klarhed. Vi vil gerne have, at det er attraktivt at være fagudvalgsmedlem, og at reglerne er nemme at forstå og omsætte til ens personlige situation,” siger Jannick Brennum.
Konkrete eksempler skal gøre reglerne lettere at omsætte i praksis
En central ambition med den reviderede habilitetspolitik er, at reglerne ikke blot skal være juridisk korrekte, men også anvendelige i hverdagen for de læger og forskere, som deltager i Medicinrådets arbejde. Derfor er politikken ledsaget af en omfattende gennemgang af typiske situationer, hvor habilitet ofte kommer i spil.
Et eksempel er deltagelse i kliniske forsøg. En overlæge, der som led i sit hospitalsansatte forskningsarbejde fungerer som sub-investigator i et klinisk studie, vil fremover ikke automatisk blive vurderet inhabil. Det afgørende er, om studiet omhandler det konkrete lægemiddel, som fagudvalget skal vurdere, samt om lægen modtager personlig betaling. Hvis forsøget vedrører et andet lægemiddel, og betalingen går til hospitalet, kan deltagelsen være forenelig med habilitet.
Omvendt vil situationen se anderledes ud, hvis lægen har været principal investigator i et studie, som netop danner grundlag for ansøgningen i Medicinrådet. Her vil inhabilitet som udgangspunkt indtræde, også selv om forskningen er foregået i offentligt regi.
Også advisory boards er et område, hvor den nye politik lægger en klar linje. Udgangspunktet er, at deltagelse i advisory boards inden for de seneste to år før en udpegning til et fagudvalg som hovedregel fører til inhabilitet. Det gælder både lønnede og ulønnede advisory boards, fordi det er relationen til virksomheden – og ikke betalingen – der vurderes at udgøre habilitetsproblemet.
Kongresdeltagelse er et andet klassisk grænseområde. Hvis et fagudvalgsmedlem får betalt rejse og ophold til en fysisk kongres af en medicinalvirksomhed med lægemidler eller lægemidler på vej inden for fagudvalgets område, vil det som udgangspunkt medføre inhabilitet. Virtuelle kongresser vurderes anderledes, fordi kontakten til sponsoren her anses for mere begrænset.
Den nye politik slår også fast, at habilitet altid vurderes konkret. Der findes ingen faste grænser for antal sponsorerede aktiviteter eller en øvre grænse for, hvornår noget automatisk udløser inhabilitet. Forvaltningslovens forbud mod at sætte skøn under regel gælder fortsat.
Medicinrådet understreger, at formålet med reglerne ikke er at afskære fagudvalgsmedlemmer fra al kontakt med omverdenen, men at sikre tillid til, at rådets beslutninger ikke påvirkes af uvedkommende hensyn. Derfor skal alle medlemmer, medarbejdere og observatører fortsat udfylde en habilitetserklæring, som fornys én gang årligt og offentliggøres på Medicinrådets hjemmeside med overstregning af følsomme personoplysninger.
