I 2024 havde kun halvdelen af de patienter, der blev udskrevet fra psykiatrisk indlæggelse, en opfølgende kontakt i den første uge, mens mere end syv ud af ti patienter, der havde været indlagt efter et selvmordsforsøg på somatisk sygehus, ikke blev fulgt op af psykiatrien.
Rapporten dokumenterer samtidig, at konsekvenserne er konkrete og alvorlige. I 2024 forekom der 35 selvmord i den første uge efter udskrivelse fra psykiatrisk indlæggelse. Samme år blev der registreret 529 selvmordsforsøg i den første uge efter udskrivelse. Sundhedsstyrelsen understreger, at tallene er behæftet med betydelig usikkerhed, fordi opgørelserne kun omfatter selvmordsforsøg med sygehuskontakt, og fordi selvmordsforsøg generelt er underregistreret.
Monitoreringsrapporten tegner dermed et billede af et sundhedsvæsen, hvor viden om høj risiko ikke systematisk omsættes til handling i overgangene mellem indlæggelse og hjem.
”Vi ved, at både personer, som udskrives fra indlæggelse i psykiatrien, og personer, som har haft selvmordsforsøg, er i høj risiko for selvmord. Forskningen viser, at i den første uge efter udskrivelse fra indlæggelse i psykiatrien er risikoen særligt høj. Derfor er det afgørende, at psykiatrien følger op,” siger sektionsleder i Sundhedsstyrelsen, Julie Hagstrøm.
Del af psykiatriplanen – men endnu uden effekt
Handlingsplanen for styrket forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg blev vedtaget i april 2024 som en del af regeringens samlede tiårsplan for psykiatrien. Planen udgør et særskilt spor i psykiatriplanen med fokus på mennesker i akut selvmordsrisiko.
Med aftalen blev der afsat 65 millioner kroner årligt til seks nye initiativer, herunder bedre opfølgning efter selvmordsforsøg og psykiatrisk udskrivelse, kapacitetsløft af de selvmordsforebyggende klinikker, styrkelse af Livslinien, praksisnær forskning, udbredelse af peers i psykiatrien samt mere systematisk anvendelse af kriseplaner i regioner og kommuner. Midlerne kommer oven i de omkring 150 millioner kroner årligt, der allerede er afsat til akutpsykiatrisk hjælp.
Monitoreringsrapporten fungerer som et nulpunkt for indsatsen og viser, hvor forebyggelsen stod, inden de nye initiativer blev rullet ud.
Danmark langt fra FN-målet
Rapporten viser samtidig, at Danmark fortsat er langt fra FN’s verdensmål om at reducere selvmordsraten med 33 procent i perioden 2015 til 2030. Siden 2015 er selvmordsraten faldet med fire procent. I 2024 døde 580 personer af selvmord, svarende til 9,7 selvmord per 100.000 borgere.
Rådet for Selvmordsforebyggelse konstaterer med alvor og bekymring, at udgangspunktet for handlingsplanen er svagt, og at manglende opfølgning efter udskrivelse udgør en central udfordring. Rådet anbefaler, at regionerne har særligt fokus på at implementere initiativet om opfølgende kontakt, så flere får psykiatrisk støtte i tiden efter selvmordsforsøg og indlæggelse.
Mange uden kontakt til psykiatrien
Rapporten peger også på, at en stor del af de mennesker, der dør af selvmord, aldrig har været i kontakt med psykiatrien. Ifølge registeranalyser har kun 49 procent af dem, der dør af selvmord, tidligere modtaget psykiatrisk behandling, og 86 procent har ikke været i behandling inden for de seneste seks måneder før dødsfaldet.
Mænd, ældre, aleneboende, arbejdsløse og tidligere fængslede er blandt de grupper, der har lavere tilbøjelighed til at søge hjælp i psykiatrien.
8–12 personer står bag 60 procent af samtlige opkald til Livslinien
Monitoreringsrapporten dokumenterer samtidig en markant skævhed i brugen af Livslinien, som har betydning for adgangen til akut hjælp. En meget lille gruppe af brugere står for hovedparten af henvendelserne. Konkret viser rapporten, at blot 8–12 personer årligt står bag 60 procent af samtlige opkald til Livslinien. Herudover anvender 24 såkaldte daglige brugere over 30 procent af den samlede rådgivningstid.
Samtidig viser analyser af anonyme telefondata fra perioden 2020–2022, at rådgiverne samlet set kun besvarer omkring 49 procent af alle opkald, når der er justeret for gentagne opkald fra personer, som ikke kom igennem i første forsøg. Livslinien har ikke telefonkø, hvilket betyder, at nye brugere ikke nødvendigvis er klar over, at det kan være nødvendigt at ringe flere gange for at komme igennem. Det kan begrænse adgangen for førstegangsopringere i akut krise.
Rådet for Selvmordsforebyggelse peger på behovet for en mere målrettet indsats over for den lille gruppe af meget hyppige brugere. Ifølge rapporten vil rådet på kommende møder drøfte, hvordan denne gruppe bedre kan hjælpes, uden at det samtidig reducerer tilgængeligheden for andre.
Samtidig har Livslinien i løbet af 2024 iværksat initiativer for generelt at øge kapaciteten. I 2024 besvarede Livslinien 21.728 opkald, hvilket svarer til en stigning på 30 procent sammenlignet med tidligere år, hvor der i gennemsnit blev besvaret 16.711 opkald. Stigningen hænger blandt andet sammen med åbningen af et nyt rådgivningscenter i Aarhus og en gradvis udvidelse af antallet af rådgivere.
Sundhedsstyrelsen nedsatte i december 2024 Rådet for Selvmordsforebyggelse, som skal følge implementeringen af handlingsplanen og rådgive nationale myndigheder. Den næste monitoreringsrapport offentliggøres i efteråret 2026.
Få hjælp ved selvmordstanker/krise
Hvis du er i krise eller har selvmordstanker, er det vigtigt, du taler med nogen.
Kontakt din egen læge, lægevagten eller Livslinien, hvis du har brug for hjælp.
Ring 1-1-2, hvis situationen er livstruende.
Livslinien: 70 20 12 01
