Efter tre år som projekt bliver Danske Multidisciplinære Psykiatri Grupper, DMPG, nu gjort permanente og forankres i Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut, SundK. Det betyder, at arbejdet med at forbedre kvaliteten i psykiatrien fremover får en fast national ramme.
DMPG er tværfaglige grupper, hvor psykiatere og andre faggrupper arbejder sammen om at udvikle fælles faglige anbefalinger for udredning og behandling i psykiatrien. Modellen er inspireret af arbejdet på kræftområdet, hvor Danske Multidisciplinære Cancer Grupper i mange år har stået for at udarbejde nationale retningslinjer og sikre mere ensartet behandling på tværs af landet. Målet er, at patienter – uanset hvor de bor – mødes med samme faglige kvalitet.
DMPG blev etableret i 2023 på baggrund af anbefalinger i 10-årsplanen for psykiatri fra Sundhedsstyrelsen. Baggrunden var et udbredt ønske om mere ensartet kvalitet i udredning og behandling og bedre sammenhæng mellem psykiatrien, den øvrige del af sundhedsvæsenet og det nære sundhedstilbud. Ifølge visionspapiret for DMPG kræver bedre sundhed for mennesker med psykisk sygdom mere end små justeringer. Der er behov for at tænke indsatserne grundlæggende anderledes og mere systematisk – med forskning, fælles faglige standarder og løbende kvalitetsarbejde som omdrejningspunkt.
"Jeg er meget glad for, at ideen med DMPG’er nu er permanent og en del af Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut på lige fod og med inspiration fra kræftområdet. Ideen blev født i Danske Regioner i Multidisciplinært Forum for Kvalitet i Psykiatrien og båret ind i Sundhedsstyrelsens arbejde med 10-årsplanen," siger Jacob Klærke, der er formand for psykiatri- og socialudvalget i Danske Regioner, ifølge en nyhed fra Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut.
Han peger samtidig på, at organiseringen kun giver værdi, hvis fagfolkene selv tager ejerskab.
"Der er nu et godt fundament at stå på i forhold til DMPG’erne og den organisering, der opbygges, men det er vigtigt med fagligt ejerskab i den enkelte DMPG. Det ser jeg allerede der er, for eksempel ved, at der på kort tid er udarbejdet flere kliniske retningslinjer. Det er en rigtig god begyndelse, og det vil uden tvivl bidrage til at forbedre kvaliteten for patienterne og for psykiatrien som attraktiv arbejdsplads."
En af de centrale opgaver for DMPG er at udarbejde nationale, evidensbaserede kliniske retningslinjer. Det er faglige anbefalinger, som bygger på den nyeste forskning og erfaring fra klinikken, og som skal støtte fagpersoner i deres daglige beslutninger. I projektperioden er der allerede udarbejdet 10 tværfaglige kliniske retningslinjer for brede udrednings- og behandlingsforløb, og yderligere 12 er på vej.
Retningslinjerne er tænkt som et praktisk redskab i hverdagen og skal gøre det lettere at handle på baggrund af opdateret viden. Samtidig åbner kommissoriet for DMPG for, at der kan indgå såkaldte do-not-anbefalinger. Det betyder, at retningslinjerne også kan pege på indsatser, som ikke giver tilstrækkelig værdi for patienterne, og som derfor bør fravælges.
Et særligt fokus for DMPG fremover bliver den markante overdødelighed blandt mennesker med psykisk lidelse. Mennesker med alvorlig psykisk sygdom lever i gennemsnit adskillige år kortere end resten af befolkningen, ofte på grund af ubehandlede eller sent opdagede fysiske sygdomme. Ifølge Ida Hageman, formand for DMPG’s forretningsudvalg og vicedirektør på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, er netop dette en af de væsentligste grunde til, at psykiatri og somatik skal tænkes tættere sammen.
"Den helt store begrundelse for sundhedsreformens integration af psykiatri og somatik er et stærkt ønske om at nedbringe overdødeligheden blandt mennesker med psykisk lidelse. Gennem DMPG-arbejdet styrker vi direkte denne dagsorden," siger Ida Hageman ifølge Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut.
Hun peger på, at der mangler viden og sammenhæng i behandlingen af patienter med både psykisk og fysisk sygdom.
"En vigtig opgave for mig er at række ud til blandt andre Danske Multidisciplinære Cancer Grupper for at se, hvad vi sammen kan gøre for at få mere fokus på patienter med samtidig psykisk lidelse og cancer. SundK’s analyser fra 2022 og 2023 om ulighed i sundhed for mennesker med samtidig psykiske og somatisk sygdom dokumenterer en markant mangel på viden og sammenhængende patientforløb samt peger på væsentlige handlemuligheder."
Overlæge Mette Ødegaard Nielsen fra Psykiatrisk Center Glostrup og klinisk lektor ved Københavns Universitet har været med til at udarbejde en af de kliniske retningslinjer. Hun oplever, at fælles nationale anbefalinger kan gøre en reel forskel i mødet med patienterne.
"Når alle psykiatere og andre faggrupper på tværs af landet kigger ned i de samme retningslinjer, som bygger på den nyeste evidens, bliver diagnosticeringen og behandlingen af patienterne mere ensartet. Det mener jeg, giver patienterne et væsentligt kvalitetsløft," siger Mette Ødegaard Nielsen ifølge Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut.
Hun peger samtidig på, at ny viden ofte er længe om at blive omsat til praksis.
"Jeg underviser en del, og det er tydeligt, at den nyeste viden ikke altid omsættes i klinikken. Når vi sidder i praksis, kan der hurtigt gå ti år, hvor vi bruger den samme viden og procedurer, mens forskningen overhaler os. Det er min forventning, at de kliniske retningslinjer – som udarbejdes og revideres efter en fast struktur – kan være med til at implementere vigtig viden for patienterne. Retningslinjer er en hurtig og nem måde at skabe sig et overblik over evidensbasseret udredning og behandling og måske få nye ideer til behandlingen."
DMPG forankres i Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut, som er etableret som en fusion af Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram, RKKP, og Behandlingsrådet. Instituttet har også overtaget ansvaret for arbejdet med utilsigtede hændelser – altså rapportering og læring, når der sker fejl eller næsten-fejl i sundhedsvæsenet.
"I arbejdet med at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen, er det helt naturligt, at DMPG bliver en del af SundK. Vi har stor erfaring og flere effektive redskaber til at udvikle kvaliteten for patienterne, og vi glæder os meget til at understøtte det vigtige arbejde," siger Jens Winther Jensen ifølge Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut.
"SundK er bygget op omkring et tæt og forpligtende samarbejde med hele sundhedsvæsenet – tværfagligt og tværsektorielt. Det er faglighederne tæt på patienterne, som driver kvalitetsforbedringerne. Vores fornemmeste opgave er at understøtte psykiatrien i at udarbejde den viden, der er behov for, og som er anvendelig i en travl hverdag. Vi skal nu se på synergien til de øvrige værktøjer i SundK. I første omgang de kliniske kvalitetsdatabaser på både det psykiatriske og somatiske område, men også Dansk Patientsikkerhedsdatabase kan bringes i spil i DMPG," siger han.
LÆS MERE:
Her er de kliniske retningslinjer udarbejdet i DMPG
DMPG-retningslinjer på vej
