Forsker: Brugen af vægttabsmedicin kort efter fødslen er eksploderet

Kort efter fødslen befinder mange kvinder sig midt i en periode præget af søvnunderskud, amning, hormonelle udsving og kroppens eget forsøg på at finde tilbage i balance. Alligevel vælger flere og flere at starte på vægttabsmedicin. Et studie fra Syddansk Universitet (SDU), publiceret i JAMA, kortlægger for første gang omfanget og viser en stigning, der overrasker forskerne.

"Brugen af vægttabsmedicin kort efter fødslen er eksploderet," siger forskeren bag studiet, lektor i Forskningsenheden for Gynækologi og Obstetrik på Klinisk Institut, Mette Bliddal, på LinkedIn. 

I en pressemeddelelse fra SDU uddyber hun: "Vi ved, at mange kvinder gerne vil tabe sig efter de har født. At de i så høj grad gør det med vægttabsmedicin er en markant forandring på meget kort tid – og det er sket uden, at vi egentlig ved, hvad det betyder," siger Mette Bliddal.

Studiet, der er offentliggjort i JAMA, bygger på danske sundhedsregistre og omfatter alle fødsler fra 2018 til juni 2024. Det tegner et billede af en udvikling, der nærmest tager fart fra det ene år til det andet. Særligt siden semaglutid blev godkendt til vægttab i 2022, er kurven steget mærbart.

I alt indløste 1549 kvinder en recept på GLP-1-medicin inden for et halvt år efter fødslen i perioden 2018-2024. Det svarer til 1,3 procent af kvinder, der har født i Danmark de senere år. 

Fra 2023 og frem udgør indholdsstoffet semaglutid 97 procent af alle recepter, og 89 procent er produktnavnet Wegovy. 

JAMA-artiklen viser en stigning fra 34 per 10.000 i andet kvartal 2022 til 173 per 10.000 i andet kvartal 2024 .

Usikkerhed om betydning for krop og amning

Tiden efter fødslen indebærer store biologiske processer: naturligt vægttab, hormonel regulering, heling af kroppen og ofte et ammeforløb, der kun fungerer, hvis hormoner og stofskifte arbejder i takt. Forskningen mangler stadig svar på, hvad GLP-1-medicin betyder for netop disse processer.

Hvordan vægttabsmedicin som Wegovy påvirker en krop i denne særlige tilstand, er endnu ikke tilstrækkeligt belyst. Det gælder både kvindens restitution, ammeforløbet og ikke mindst sammensætningen af modermælken.

Semaglutid  synes til gengæld ikke at blive udskilt i modermælken i målelige mængder, og der er i  tidligere små studier  ikke beskrevet bivirkninger hos ammede børn af mødre i behandling med semaglutid.

"Vi ved dog ikke, om medicinen påvirker mælkeproduktionen, eller hvordan den eventuelt ændrer mælkens indhold af næringsstoffer som for eksempel fedt. Selv små forskydninger i mælkens sammensætning kan få betydning for spædbarnets udvikling i en periode, hvor det er særligt sårbart," siger Mette Bliddal.

Derfor understreger hun behovet for målrettet forskning i bivirkninger og potentielle risici, så der kan udvikles klare kliniske retningslinjer og sikres et solidt grundlag for fælles beslutningstagning mellem sundhedsprofessionelle og nybagte mødre.