Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

"Den nuværende patientrettighed fungerer slet ikke. Den er ganske enkelt ikke det papir værd, den er skrevet på," siger Sophie Løhde.

Lovforslag: Børn og unge skal nu have garanti for hurtigere hjælp i psykiatrien

Skrevet af Redaktionen den . Skrevet i Sundhedspolitik.

Ventetiden i børne- og ungdomspsykiatrien er i dag så lang, at den i praksis undergraver patientrettighederne, børn og deres familier formelt har. Det er baggrunden for et nyt lovforslag, som Folketinget behandler i dag.

Forslaget skal sikre, at børn og unge med psykiske lidelser ikke længere falder mellem to adskilte systemer for udredning og behandling, men i stedet får ét samlet forløb med klare tidsfrister og mulighed for at vælge et privat sygehus, hvis regionerne ikke kan følge med.

Mange børn og unge venter i dag mere end fem måneder, før de overhovedet er færdigudredt. Det sker, selv om reglerne siger, at udredningen skal være i gang senest efter 30 dage, hvis det er fagligt muligt. Kun omkring en ud af ti får udredning til tiden. Ifølge indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) er situationen hverken fagligt eller menneskeligt forsvarlig.

"Den nuværende patientrettighed fungerer slet ikke. Den er ganske enkelt ikke det papir værd, den er skrevet på, og det er naturligvis fuldstændig uacceptabelt for de mange børn og unge, der har brug for hjælp i psykiatrien. Og det er også dybt frustrerende for de forældre, som i dag må vente i månedsvis på en afklaring, så deres børn kan komme i behandling," siger Sophie Løhde i en pressemeddelelse.

Udredning og behandling bindes sammen i ét forløb

I dag er udredning og behandling to adskilte patientrettigheder. Først skal diagnosen være på plads, før behandlingen kan gå i gang, og trinene foregår ofte på forskellige enheder eller endda forskellige adresser. Det giver mening ved fysiske sygdomme, hvor et røntgenbillede eller en blodprøve hurtigt kan afklare, hvad der er galt. Men når et barn eller en ung har psykiske symptomer, er situationen mere kompleks. Udredning og behandling hænger tæt sammen, for symptomerne kan være diffuse, skiftende eller påvirket af forhold, som først afdækkes undervejs.

Lovforslaget lægger derfor op til én samlet rettighed, som skal gøre forløbet langt mere overskueligt. Udredningen skal stadig være i gang senest 30 dage efter henvisningen, men den endelige afklaring og opstart af behandling skal ske senest 60 dage efter, at barnet eller den unge er blevet henvist. Det betyder, at behandlingen begynder tidligere, også mens udredningen foregår. Målet er at undgå forværring i den lange ventetid.

En anden central ændring er muligheden for at blive både udredt og behandlet på et privat sygehus, hvis regionerne ikke overholder tidsfristerne. I dag kan udredning godt foregå privat, men behandlingen ligger uden for ordningen. Det fører i praksis til skift frem og tilbage, som både belaster barnet og familien og forlænger tiden, før behandlingen begynder.

"Som noget nyt får familier med børn med en psykisk lidelse, mulighed for at vælge at blive både udredt og behandlet på et privathospital, hvis regionerne ikke kan overholde den nye patientrettighed. Det vil give større tryghed og sammenhæng i forløbet, når man kan blive det samme sted, og vil også betyde, at flere børn og unge kan få rettidig hjælp," siger Sophie Løhde.

Forslaget skal sikre, at børn og unge får tidlig støtte allerede fra første kontakt med psykiatrien, og at udredning og behandling ikke længere bliver to parallelle spor, der først forenes langt inde i forløbet.

Træder i kraft i 2026 som del af 10-årsplanen

Hvis Folketinget vedtager lovforslaget, træder den nye rettighed i kraft 1. januar 2026. Tiltaget er et centralt element i 10-årsplanen for psykiatrien, som regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier står bag. Planen indebærer et markant økonomisk løft af psykiatrien, som i 2030 tilføres 4,6 milliarder kroner mere end i 2019, svarende til et varigt løft på 35 procent.

Flere initiativer i 10-årsplanen retter sig mod børn og unge, blandt andet lettilgængelige behandlingstilbud i kommunerne, der skal mindske risikoen for, at psykisk mistrivsel udvikler sig til behov for psykiatrisk behandling. De nye regler om ét sammenhængende forløb og ret til privat behandling, hvis uret tikker for længe, er endnu et led i indsatsen.

Familier, der i dag venter i måneder på en afklaring, kan dermed se frem til, at psykiatriens første dør åbner hurtigere – og at næste dør ikke står et helt andet sted.