Region Hovedstadens forslag, som har været i høring frem til 10. august 2025, har ellers mødt stor kritik fra Dansk Neurologisk Selskab, Sundhedsfagligt Råd for Neurologi og Klinisk Neurofysiologi og flere ledende speciallæger, som alle har afleveret høringssvar med skarpe advarsler. De frygter, at en udflytning af opgaver vil splitte stærke fagmiljøer, forringe uddannelsen af speciallæger og svække forskningen.
I dag er Hvidovre Hospital landets største akuthospital målt på optageområde, men akutmodtagelsen kan som den eneste i Region Hovedstaden ikke modtage patienter med akutte neurologiske symptomer direkte. Disse patienter visiteres i stedet til andre hospitaler, primært Rigshospitalet i Glostrup eller Bispebjerg, hvilket kan betyde unødvendige overflytninger og tab af værdifuld tid ved tidskritiske sygdomme som blodprop i hjernen.
Med den nye plan skal Hvidovre Hospital fremover kunne tage imod både akutte neurologiske patienter og patienter med planlagte forløb på hovedfunktionsniveau. Den mest specialiserede behandling – eksempelvis avanceret sclerosebehandling, epilepsikirurgi og højt specialiseret demensudredning – forbliver på Rigshospitalet. Ifølge tilhængerne giver det en bedre arbejdsdeling og mulighed for at opbygge stærke fagmiljøer begge steder.
Christian Rasmussen, cheflæge på Akutmodtagelsen på Hvidovre Hospital, fremhæver, at ændringen kan få stor betydning for patienter, hvor hvert minut tæller.
”Når man har med tidskritisk sygdom at gøre, er det væsentligt, at patienter, der ikke præhospitalt er visiteret til trombolyse, hurtigt bliver tilset af en neurolog på et lokalsygehus, så eventuel symptomudvikling kan opdages, og patienten tilbydes relevant behandling.”
Han peger på, at fraværet af en neurologisk afdeling på Hvidovre i dag betyder, at akutte patienter nogle gange først køres til Hvidovre, hvor en akutlæge derefter må sende dem videre til et andet hospital for neurologisk vurdering. ”Det kan koste dyrebare minutter og i værste fald betyde, at et behandlingstilbud ikke længere er muligt,” siger han.
Stærk opbakning fra VMU
VirksomhedsMED-udvalget (VMU) på Amager og Hvidovre Hospital – et forum hvor ledelsen og medarbejderrepræsentanter fra de faglige organisationer drøfter større ændringer – bakker klart op om forslaget.
I deres høringssvar fremhæver de, at ændringen vil bringe planområde Syd på linje med regionens øvrige områder, hvor akuthospitalerne allerede har neurologisk dækning. ”Vi er enige i, at ændringen vil understøtte både hurtig udredning og behandling og sammenhængende patientforløb uden unødige overflytninger,” skriver VMU.
De peger også på, at flytningen af ambulante funktioner på hovedfunktionsniveau til Hvidovre er afgørende for at skabe en bæredygtig afdeling med et attraktivt fagligt miljø, hvor medarbejderne kan fastholde og udvikle deres kompetencer. Samtidig efterlyser de, at der afsættes ressourcer til at renovere sengeafsnit og forbedre service- og støttefunktioner som parkering og personalefaciliteter, før afdelingen tages i brug.
Rigshospitalet: samarbejde er nøglen
Også Rigshospitalets ledelse bakker op om forslaget. Efter konstruktive drøftelser med kolleger på Hvidovre og Bispebjerg vurderer de, at det er muligt at bevare og udvikle de højt specialiserede funktioner på Rigshospitalet samtidig med, at Hvidovre styrkes på hovedfunktionsniveau.
”Vi kan i fællesskab sikre lighed, nærhed, robusthed og kvalitet i de neurologiske afdelinger på alle regionens akuthospitaler samtidig med, at vi fastholder og udvikler de højt specialiserede neurologiske funktioner på Rigshospitalet,” skriver VirksomhedsMED-udvalget på Rigshospitalet.
Ledelsen understreger, at Rigshospitalet også fremover skal fungere som regionens og landets tertiære hospital, der understøtter de øvrige neurologiske afdelinger med specialiseret viden, sparring og uddannelse.
Medarbejderorganisationer ser muligheder
FOA i Region Hovedstaden vurderer, at ændringen flugter med sundhedsreformens mål om et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen. De lægger dog vægt på, at personaleflytninger skal planlægges omhyggeligt, og at medarbejderne skal inddrages tidligt i processen for at sikre en smidig overgang.
Også Danske Fysioterapeuter og Ergoterapeutforeningen ser potentiale i forslaget, men understreger, at kvaliteten afhænger af, om der fra start etableres tilstrækkelige træningsfaciliteter og fysiske rammer til genoptræning af neurologiske patienter. Uden disse forudsætninger risikerer den nye afdeling at mangle centrale funktioner i behandlingsforløbet.
En ny rolle for Hvidovre Hospital
Tilhængerne ser forslaget som en naturlig udvikling for Hvidovre Hospital. Med et af landets største optageområder og et bredt spektrum af medicinske og kirurgiske specialer vil hospitalet med en neurologisk afdeling kunne tilbyde mere komplette patientforløb – fra akut modtagelse til færdig behandling – uden unødige overflytninger.
For patienterne betyder det kortere transporttid, hurtigere adgang til speciallæger og færre skift mellem hospitaler. For personalet betyder det større faglig variation og mulighed for at arbejde i et tværfagligt miljø, hvor akutte og planlagte forløb håndteres side om side.
Konklusion
Blandt de hospitaler, ledelser og medarbejderorganisationer, der støtter forslaget, er der en fælles forventning om, at en neurologisk afdeling på Hvidovre vil styrke hele regionens akutberedskab, give mere lige adgang til behandling og sikre et stærkt samarbejde med Rigshospitalet om de mest specialiserede funktioner. Forudsætningen er dog, at ressourcer og fysiske rammer følger med, og at det tætte samarbejde på tværs af hospitalerne fastholdes og udvikles.