Dansk Neurologisk Selskab med Line Sofie Lunde Larsen i spidsen advarer imod, at specialister bliver fordelt på for mange mindre enheder. Det vil svække behandling og forskning, mener selskabet.
Neurologer slår alarm: Plan for ny afdeling på Hvidovre kan svække behandling og forskning
Nogle af landets førende neurologer advarer om, at Region Hovedstadens plan om at flytte store dele af de neurologiske funktioner fra Rigshospitalet til Hvidovre Hospital vil splitte stærke fagmiljøer, forringe uddannelsen af speciallæger og svække forskningen.
Kritikken kommer fra blandt andre Dansk Neurologisk Selskab, Sundhedsfagligt Råd for Neurologi og Klinisk Neurofysiologi og flere ledende speciallæger, som alle har afleveret høringssvar med skarpe advarsler.
Regionens forslag går ud på at oprette en ny neurologisk afdeling på Hvidovre Hospital og flytte en række opgaver, der i dag ligger på Rigshospitalet i Glostrup, til Hvidovre. I dag findes der fire akutmodtagelser i regionen, men akutmodtagelsen i Hvidovre modtager som den eneste ikke patienter med akutte neurologiske symptomer. Planen skal sikre, at landets største akuthospital fremover kan modtage patienter med akutte neurologiske symptomer direkte og dermed forkorte tiden til behandling, især ved tidskritiske sygdomme som blodprop i hjernen.
Samtidig skal Hvidovre også håndtere en række planlagte patientforløb, herunder patienter med hovedpine, sclerose, demens og andre neurologiske sygdomme.
Ifølge regionen skal de mest specialiserede funktioner fortsat ligge på Rigshospitalet, mens Hvidovre får hovedfunktion og akutfunktion. Men for mange i det faglige miljø overskygges fordelene af frygten for, at ændringen spreder de specialiserede kræfter så meget, at kvaliteten falder, forskningen svækkes og uddannelsen af fremtidens speciallæger forringes.
Forslaget har været i høring frem til 10. august 2025.
Risiko for fragmentering af fagmiljøer
Dansk Neurologisk Selskab (DNS) er blandt de mest markante kritikere. Selskabet anerkender behovet for, at alle borgere får lige adgang til kompetent neurologisk behandling, men mener, at den valgte model ikke er en god løsning. Samtidig advarer selskabet om, at modellen med, at akuthospitalerne skal kunne modtage patienter med neurologiske symptomer direkte, kan brede sig til den kommende Region Østdanmark – og i så fald betyde nye neurologiske afdelinger i blandt andet Holbæk og Nykøbing Sjælland, hvis de nuværende akuthospitaler bevares.
”Hvis specialisterne bliver fordelt på for mange mindre enheder, risikerer man et kvalitetsfald i behandlingen. Afdelinger med kun én eller to specialister pr. subspeciale bliver sårbare og mindre bæredygtige,” skriver DNS.
Neurologien er et speciale med en lang række højt specialiserede områder – som multipel sclerose, epilepsi, demens, hovedpine, bevægeforstyrrelser og neuromuskulære sygdomme. Selvom sygdommene hører under samme speciale, adskiller de sig markant i symptomer, årsager, behandling og rehabilitering. Derfor kræver udviklingen af ny viden og bedre behandling et bredt patientgrundlag.
DNS advarer om, at flytningen af opgaver til Hvidovre kan afkoble Rigshospitalets forskningsmiljøer fra store patientgrupper og dermed svække både forskningen og udviklingen af nye behandlingsmetoder.
”En sådan omorganisering forudsætter derfor en ny model for forskningssamarbejde på tværs af sektorer – en model, der ikke tidligere har været udbredt i Danmark,” skriver neurologerne.
Ekspertråd advarer mod at splitte subspecialer
Sundhedsfagligt Råd for Neurologi og Klinisk Neurofysiologi – et tværfagligt organ med neurologer, neurofysiologer, sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle – deler bekymringen. Rådet har været med i det regionale forarbejde til planen, men advarer om at etablere subspecialeklinikker på Hvidovre uden en samlet strategi for hele den kommende Region Østdanmark.
”En subspecialeklinik har bedst grundlag for effektiv drift og tilstedeværelse af tilstrækkelige kompetencer, samt for uddannelse og forskning, hvis subspecialet har flere specialiserede kræfter til sin rådighed. […] Vi vil derfor gerne opfordre til, at etableringen […] sker, når der er lavet en samlet plan for den fremtidige organisering af de neurologiske ambulante subspecialer i Region ØstDanmark.”
Særligt sårbare områder
Flere fagfolk peger på, at konsekvenserne kan blive størst for de subspecialer, der i forvejen kæmper for at fastholde ekspertise.
Formanden for Dansk Epilepsi Selskab, Jakob Christensen, beskriver epilepsi som et af de mest sårbare områder, med mangel på både speciallæger og specialsygeplejersker:
"Fraværet af specialiserede læger og sygeplejersker inden for epilepsi betyder, at udredning og behandling i de neurologiske ambulatorier ofte varetages af skiftende fagpersoner uden særligt kendskab til eller interesse for sygdommen. Denne mangel på ekspertise medfører utilstrækkelig supervision og risikerer at fratage patienterne behandling og vejledning i tråd med gældende faglige standarder. Konsekvensen kan være såvel langvarig fastholdelse i suboptimal behandling og fejldiagnoser – med alvorlige følger for patienternes livskvalitet samt for sundhedsvæsenets ressourceforbrug og prioriteringer."
Dansk Epilepsi Selskab "advarer kraftigt" imod at udhule den robuste ekspertise på Rigshospitalet ved at flytte dele af den ambulante hovedfunktionsbehandling til Amager Hvidovre Hospital.
”Set fra resten af landet, hvor afstandene er langt større, fremstår det paradoksalt at splitte en velfungerende epilepsienhed på Rigshospitalet op i to eller i fremtiden endog måske tre mindre enheder med mindre end ti kilometer imellem sig. I stedet bør man bygge videre på det allerede robuste epilepsifaglige miljø på Rigshospitalet og gøre det til et regionalt kraftcenter,” skriver Jakob Christensen.
Også Jes Olesen, professor og grundlægger af Dansk Hovedpinecenter, advarer om konsekvenserne for de stærke miljøer:
”Det er fra Dansk Hovedpine Center, at tværfaglig behandling har bredt sig til resten af landet med oprettelse af adskillige hovedpinecentre til følge. Noget lignende kan siges om sklerose, demens og flere andre af Rigshospitalets neurologiske kraftcentre. Hvis oprettelsen af en neurologisk afdeling på Hvidovre medfører, at disse centre fremover ikke skal behandle såkaldt almindelige patienter med de nævnte sygdom-me men kun specielle tilfælde, så vil centrene bryde sammen," skriver han og tilføjer:
"Det tager årtier at opbygge verdensklasse, men den kan ødelægges med et pennestrøg".
Uddannelse af fremtidens speciallæger
De yngre læger på Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme på Rigshospitalet Glostrup frygter, at uddannelsen af nye speciallæger vil lide skade, hvis de ikke dagligt arbejder tæt på højt specialiserede kolleger.
”Det er ikke realistisk, at læger opnår tilstrækkelig ekspertise inden for et subspeciale, hvis afdelingen med hovedfunktion f.eks. kun har én speciallæge per subspeciale.”
De foreslår rotationsforløb mellem hovedfunktionsafdelinger og højt specialiserede enheder, så uddannelsen bevarer bredden i kompetencerne og kontakten til de mest komplekse patientforløb.
Rammer, ressourcer og arbejdsmiljø
Kritikken handler også om de praktiske rammer og personaleforhold. FOA påpeger, at høringsmaterialet mangler svar på, hvor meget personale der berøres, og hvordan støttefunktioner skal flyttes uden at skabe flaskehalse:
”Varslingerne [bør] ske så tidligt som muligt og efter en forudgående drøftelse med den pågældende medarbejder samt med inddragelse af de forhandlingsberettigede parter,” skriver FOA.
Danske Fysioterapeuter og Ergoterapeutforeningen fremhæver, at de fysiske rammer på Hvidovre skal kunne understøtte den høje kvalitet i genoptræning og rehabilitering:
”Patienten har brug for mere end en seng, et TV og en hvilestol, for at kunne få en behandling, der er relevant og tilstrækkelig høj kvalitet.”
Patientorganisationerne deler bekymringen
Patientforeninger bakker op om kritikken fra fagfolkene.
Scleroseforeningen, Alzheimerforeningen og Muskelsvindfonden kalder planen ”fagligt og strategisk uhensigtsmæssig” og påpeger, at ændringerne sker ”uden nævneværdig gevinst for patienterne i form af nærhed eller kvalitet.”
Hovedpineforeningen anerkender behovet for øget kapacitet, men understreger, at det skal ske ved at tilføre nye ressourcer – ikke ved at udhule eksisterende afdelinger:
”Når enheder bliver for små, bliver det vanskeligt at opretholde stærke faglige miljøer, sikre løbende udvikling og fastholde vigtig forskningsaktivitet.”
Relaterede artikler
