Hudlæger: Millioninvestering i hudkræft-app bygger på beregninger, der er helt ude i hampen

Da Danske Regioner, Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen i 2023 investerede 37 millioner kroner i en app til digital hudkræftdiagnostik, skete det på baggrund af løfter om store besparelser. Ifølge en rapport fra PA Consulting skulle løsningen, kaldet Dermloop, kunne frigøre op mod 95 speciallægeårsværk. Men en række fagpersoner kalder vurderingen helt urealistisk.

47 dermatologer, 43 patologer og 3-5 plastikkirurger – i alt 95 speciallæger. Så mange læger kunne spares, hvis Dermloop blev taget i brug hos 80 procent af landets alment praktiserende læger, vurderede PA Consulting i marts 2023. Besparelsen skulle komme ved, at antallet af henvisninger til hudlæger og antallet af indgreb og hudbiopsier, som sendes til patologisk undersøgelse, blev bragt ned. 

Løsningen går ud på, at praktiserende læger sender billeder af hudforandringer til hudlæger, som hurtigt vurderer, om der er mistanke om hudkræft. PA Consultings vurdering blev leveret til regionsdirektørkredsen i Danske Regioner, som kort efter indgik en aftale med KL og regeringen om at investere 37 millioner kroner i projektet Digital Hudkræftdiagnostik, hvis formål det er at udbrede løsningen til hele landet.

De forventede årlige driftsomkostninger blev estimeret til 60 til 80 millioner kroner. 

"Det er skudt langt, langt ved siden af," siger hudlæge Tomas Norman Dam, formand for Dansk Dermatologisk Organisation (DDO), om vurderingen af besparelsespotentialet.

"Det er helt ude i hampen," supplerer Kristian Kofoed, næstformand for DDO.

De to praktiserende hudlæger fra henholdsvis Rødovre og Nykøbing Falster har selv arbejdet med Dermloop i et pilotforsøg. De anerkender, at der kan være potentiale i løsningen, men mener, at PA Consultings vurdering er voldsomt overdrevet.

"Godt nok fylder pigmenterede læsioner og hudkræft en del, men en besparelse på 47 dermatologiske årsværk ville betyde, at vi ville kunne spare næsten halvdelen af de praktiserende dermatologer i Danmark. Det lyder virkelig voldsomt," siger Kristian Kofoed.

"Med vores kendskab til løsningen ser vi ikke umiddelbart noget stort besparingspotentiale. Det kan godt være, der er et potentiale, men slet ikke på det niveau," siger Tomas Norman Dam.

Helt urealistisk

Også Rikke Bech, uddannelsesansvarlig ledende overlæge på Hud- og Kønssygdomme på Aarhus Universitetshospital og forperson for Dansk Dermatologisk Selskab (DDS), reagerer med med vantro på oplysningen om, at Dermloop ifølge konsulentrapporten vil kunne frigøre 95 speciallægeårsværk.

"Det lyder helt grotesk. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan det skal kunne lade sig gøre. Så har jeg i hvert fald brug for at se nogle meget detaljerede og overbevisende beregninger," siger hun.

Trine Tramm, overlæge på Aarhus Universitetshospitals patologiafdeling og formand for Dansk Patologiselskab (DPAS), kalder det urealistisk, at Dermloop vil kunne frigøre 43 patolog-årsværk.

"Det lyder fuldstændig vildt. Hvis man havde sagt to årsværk, så ja, måske. Men 43? Det er helt skørt. Så mange dermato-patologer er der vist ikke engang i Danmark," siger hun. 

Efter at have konfereret med bestyrelsen i DPAS er beskeden klar: 

"Alle i DPAS’ bestyrelse har uden at blinke sagt, at det er helt urealistisk," siger Trine Tramm.

DDS, DDO og DPAS fortæller alle, at de ikke blev inddraget i vurderingen af Dermloops kliniske eller sundhedsøkonomiske potentiale.

"Det er helt ude i hampen"
Kristian Kofoed, næstformand for Dansk Dermatologisk Organisation, om vurderingen af besparelsespotentialet i Dermloop

Ifølge PA Consulting var det ikke en del af opdraget fra Danske Regioner, at beregningerne skulle efterprøves.

Kritik fra sundhedsøkonomer

Sundhedsøkonom Eva Draborg, lektor og studieleder ved Dansk Center for Sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet, er også forundret.

"Det er jo en femtedel af hele dermatolog-standen. Jeg er meget overrasket. Ikke mindst over, at den type beslutningsgrundlag kan ligge bag så omkostningstunge beslutninger," siger hun.

Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi ved VIVE, siger:

"Hvis man når frem til et potentiale, som er så stort som i dette tilfælde, så bør man overveje, om ens model passer til virkeligheden. Man bliver under alle omstændigheder nødt til at forelægge beregningerne for nogen, der arbejder med det her til daglig."

"Hvis man når frem til et potentiale, som er så stort som i dette tilfælde, så bør man overveje, om ens model passer til virkeligheden"
Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi ved VIVE

Professor emeritus Jes Søgaard fra SDU mener ikke, at vurderinger af den type bør overlades til konsulenthuse:

 "Jeg mener faktisk ikke, at man burde overlade den slags til et konsulenthus. Man burde overlade det til de faglige selskaber og lade dermatologerne og patologerne vurdere den slags løsninger. Bagefter kunne man så invitere en sundhedsøkonom eller to til at se på beregningerne og forudsætningerne. Det vigtigste er jo, at teknologien er holdbar fra et klinisk fagligt perspektiv. Det er sekundært, hvor store besparelserne er," siger han og fortsætter:

"I Danmark har vi en alt for stor tradition med bare at overlade analyserne til konsulenthusene. Nogle gange går det godt, andre gange går det ikke så godt. Det er lidt et lotteri. Hvis man ikke inddrager de lægefaglige selskaber og sikrer sig, at løsningen er holdbar, kan det jo i sidste instans gå ud over patienterne."

Afviser kritikken: Knaldgod ide

Erik Jylling, koncerndirektør i Region Hovedstaden og formand for styregruppen i projektet Digital Hudkræftdiagnostik, afviser kritikken.

"Det er en fuldstændig sædvanlig automatreaktion, når man sidder og kigger på det fra sin egen lille silopost," siger Erik Jylling, som sad i en arbejdsgruppe, der indstillede projekter, der kunne komme i betragtning.

"Det er jo meget svært at vurdere besparelser i årsværk. Men det er stadigvæk en god idé, uanset om det så er nul årsværk, vi realiserer på baggrund af det her. Fordi det for det første reducerer patienternes ventetid på at få en besked fra et trecifret til et etcifret antal dage. Og det giver en bedre træning af praktiserende læger, der bliver rutinerede i at se på forandringer i huden. Så der er rigtig meget i den her værdikæde, som alt sammen understøtter, at det faktisk er en knaldgod idé."

Projektet Digital Hudkræftdiagnostik er en del af regeringens 10-årsplan for ny teknologi og automatisering i den offentlige sektor, som har som målsætning at frigøre 10.000 årsværk. I et tidligt projektgrundlag for Digital Hudkræftdiagnostik fremgår det da også, at et af målene med projektet er at frigøre 90 årsværk. Tallet er i en senere udgave fjernet, men "frigivelse af årsværk" er fortsat et centralt succeskriterium.

“Det er nogle finansministerielle regneøvelser, som ikke har ret meget med virkeligheden at gøre. Vores virkelighed er en anden. Det vigtige for mig er ikke, om vi kan reducere x antal årsværk. Det er et samlet workflow, som bare er mere smart end det, vi gør i dag,” siger Erik Jylling.