Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Her er planen for, hvor mange patienter en læge skal have

Regeringen har fremlagt en ny national model, der skal bruges til at fordele praktiserende læger mere ligeligt i hele landet. I stedet for bare at tælle, hvor mange patienter en klinik har, skal man nu se på, hvor syge patienterne er. Det betyder, at nogle klinikker fremover kan have op til 850 patienter mere end andre – og stadig blive vurderet som lige belastede.

Planen er en del af et lovforslag, som politikerne på Christiansborg behandler lige nu. Hvis den bliver vedtaget, får regionerne mulighed for at sætte en nedre grænse for, hvor mange patienter en læge skal have, før klinikken må lukke for tilgang af nye. Modellen er beskrevet i en rapport, der blev sendt i høring i maj. Der kan stadig ske ændringer, oplyser indenrigs- og sundhedsministeren. Modellen gør op med det faste normtal på 1.600 patienter per lægekapacitet og erstatter det med beregninger af patienternes sygdomstyngde.

Den kommende model bygger videre på den aftale om sundhedsreformen, som blev indgået 15. november 2024 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Danmarksdemokraterne, SF, Konservative og Radikale Venstre. Aftalen fastlagde blandt andet, at der skal være en mere retfærdig og geografisk balanceret fordeling af praktiserende læger i hele landet – og at de mest sårbare patienter skal prioriteres højere. Hvordan det skal gennemføres i praksis, er netop blevet præciseret i en aftale, som regeringen indgik med KL og Danske Regioner søndag 25. maj. Her fremgår det, at regionerne fra 1. juli 2025 skal bruge den nationale model til at beregne, hvor mange patienter en klinik som minimum skal have – og at patienternes sygdomstyngde nu skal erstatte det gamle faste normtal.

Sygdomsvægt og middellevetid

Kernen i modellen er en statistisk vægtning af hver enkelt patients behandlingsbehov. Behovet estimeres ud fra alder, køn, antal kroniske sygdomme, psykiske diagnoser, uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning og etnicitet. Hver patient tildeles en vægt: En gennemsnitspatient har vægten 1, mens for eksempel en 90-årig kvinde med fire kroniske sygdomme kan få en vægt på 3,37.

Modellen tager ikke udgangspunkt i den enkelte patients forbrug, men i gennemsnitligt historisk forbrug for grupper med samme karakteristika. Det samlede antal sygdomsvægtede patienter per klinik beregnes som summen af patienternes individuelle vægte.

Derefter justeres tallene yderligere med en korrektion baseret på middellevetid i kommunen. Patienter fra kommuner med lav middellevetid – for eksempel Lolland – tillægges ekstra vægt, mens patienter fra kommuner med høj middellevetid – for eksempel Gentofte – får nedjusteret deres vægt. Korrektionen er på 7,5 procentpoint og fordeles forholdsmæssigt efter antal tabte leveår.

Klinikker i Aarhus og København kan få op til 2.000 patienter

Modellen oversætter herefter sygdomsvægtene til et patienttal. Målet er, at hver praksis skal håndtere det, der svarer til 1.600 sygdomsvægtede patienter. Det betyder i praksis, at de faktiske patienttal varierer:

  • En klinik med de mest syge patienter varetager 1.600 sygdomsvægtede allerede ved 1.150-1.350 patienter.
  • En klinik med de mindst syge patienter skal op på 1.750-1.950 patienter for at nå samme vægt.
  • Ingen klinikker vurderes at skulle have under 1.000 eller over 2.300 patienter for at ramme de 1.600 sygdomsvægtede.

Tallene varierer også internt i sundhedsrådene. I Hovedstaden er intervallet eksempelvis 1.650–2.000 patienter, mens det i Vendsyssel er 1.200–1.550. I Østsjælland og øerne er spændet størst: 1.150–1.750 patienter.

Hver enkelt praksis får sit eget patienttal

Regionerne skal bruge modellen til at fastsætte minimumsgrænsen for, hvornår en klinik må lukke for tilgang. Ifølge lovforslaget skal det ske under hensyn til klinikkens konkrete forhold, og regionerne opfordres til at aftale ændringer frivilligt med praksis – især hvis patienttallet skal hæves markant.

Men modellen regner patientvægt ud for hver enkelt lægekapacitet i landet. Det vil sige, at alle klinikker får beregnet et individuelt patienttal baseret på netop deres patientpopulation – og ikke bare som gennemsnit for et område.

Den kommende nationale fordelingsmodel tager afsæt i den aftale om sundhedsreformen, som blev indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre den 15. november 2024. Med aftalen er partierne enige om, at der skal være en bedre og mere ligelig fordeling af læger i det almenmedicinske tilbud, så alle borgere får let og lige adgang til udredning og behandling, uanset hvor i landet de bor. Det almenmedicinske tilbud skal også i langt højere grad prioritere indsatsen for de mest sårbare og syge borgere.

x x x

Estimerede vægtbidrag fra de enkelte karakteristika

Baseline i modellen er en borger, som ikke har nogen af nedenstående karakteristika. Det svarer til en 0-årig borger uden somatiske og psykiske sygdomme, som hverken er indvandrer eller efterkommer fra et MENAPT-land, og hvis forældre har en mellemlang videregående uddannelse. Denne baseline borger har ifølge modellen et estimeret behandlingsbehov på 1,28.

Børn

1-4 årige: -0,74

5-9 årige: -0,99

10-14 årige: -0,90

Mænd

15-19 årige: -0,92

20-24 årige: -0,91

25-29 årige: -0,88

30-34 årige: -0,85

35-39 årige: -0,83

40-44 årige: -0,81

45-49 årige: -0,76

50-54 årige: -0,70

55-59 årige: -0,63

60-64 årige: -0,55

65-69 årige: -0,40

70-74 årige: -0,23

75-79 årige: -0,16

80-84 årige: +0,09

85-89 årige: +0,43

90+ årige: +0,73

Kvinder

15-19 årige: -0,60

20-24 årige: -0,40

25-29 årige: -0,40

30-34 årige: -0,41

35-39 årige: -0,43

40-44 årige: -0,44

45-49 årige: -0,44

50-54 årige: -0,42

55-59 årige: -0,40

60-64 årige: -0,36

65-69 årige: -0,24

70-74 årige: -0,06

75-79 årige: +0,06

80-84 årige: +0,28

85-89 årige: +0,60

90+ årige: +0,90

Somatiske og psykiske sygdomme

To somatiske sygdomme: +0,57

Tre somatiske sygdomme: +0,81

Fire+ somatiske sygdomme: +1,25

Psykisk sygdom: +0,49

Indvandrere og efterkommere fra MENAPT-lande

Indvandrere: +0,09

Efterkommere: +0,03

Civilstand

Enke/fraskilt: +0,11

Arbejdsmarkedstilknytning

Uden for arbejdsmarkedet: +0,55

Uddannelse

Grundskole: +0,06

Lang videregående uddannelse: -0,07

Kilde: Sundhedsdatastyrelsen – Den nationale fordelingsmodel for læger i det almenmedicinske tilbud