Ny bog er en livline til omsorgens frontlinje

BØGER. Hvordan fortæller man en ny historie om et arbejdsområde, som mange tror, de allerede kender – og som alt for ofte kun optræder i medierne, når noget er gået galt? I bogen ´Verdens vigtigste arbejde´ giver journalist Dorthe Boss Kyhn og psykolog Anneke Dapper-Skaaning et grundigt, velskrevet og mere nuanceret billede af ældreplejen – ikke som et kriseramt system, men som en kompleks, krævende og meningsfuld profession.

I en tid, hvor fortællinger om ældre- og demenspleje alt for ofte tager udgangspunkt i skandaler, underbemanding og udbrændthed, udkommer bogen ´Verdens vigtigste arbejde´ som en nødvendig modvægt. Med journalistisk tæft og psykologisk indsigt skaber Dorthe Boss Kyhn og Anneke Dapper-Skaaning et billede af en sektor, der fortjener langt mere respekt og anerkendelse, end den normalt får.

Det er dog vigtigt at understrege, at ´Verdens vigtigste arbejde´ i høj grad er en fagbog – ikke en bog for alle. Dertil er den for nøgtern i sin formidling. Bogen henvender sig især til fagpersoner, der arbejder i ældreplejen, undervisere, ledere, vejledere og andre, der ønsker faglig indsigt i området – eller overvejer, om arbejdet i omsorgssektoren er noget for dem. Den skal læses som et redskab til refleksion og udvikling, ikke som almen formidling.

De to forfattere har tidligere arbejdet sammen om bogen ´Demenssprog – lær at forstå mennesker med demens´, og deres samarbejde bygger på solid erfaring fra hver deres felt. Anneke Dapper-Skaaning er autoriseret psykolog med speciale i demens og psykisk arbejdsmiljø i omsorgssektoren, mens Dorthe Boss Kyhn er journalist og formidler med mange års erfaring i sundhedsstof – både som tilrettelægger på DR og som skribent og underviser.

Der er mange interviews og refleksioner fra Anneke Dapper-Skaaning, men også kommentarer fra begge forfattere, og det er med at holde tungen lige i munden, når der bruges både "jeg" og "vi" i flæng – eksempelvis i bogens afsluttende kapitel, hvor man kommer helt i tvivl om afsenderen. Det kunne der med fordel ryddes op i.

Bogens tilblivelse hænger tæt sammen med den offentlige debat, der har præget ældreområdet siden TV2-dokumentaren ´Plejehjemmene bag facaden´ fra 2020. Forfatterne fandt sammen i kølvandet på dokumentaren for at nuancere billedet af ældreplejen, som også er formålet med den nye bog. Bogen er et modtræk til ensidige fremstillinger og et forsøg på at vise, hvad arbejdet faktisk indebærer – både i faglig og menneskelig forstand. Senest har den aktuelle TV2-serie ´Løgnen´ igen rettet fokus mod omsorgsområdet, og bogen fremstår derfor endnu mere aktuel.

Et centralt spørgsmål i bogen lyder: Vil flere unge vælge omsorgsfagene, hvis de bliver præsenteret for andre og mere positive fortællinger om arbejdet? Det er et sympatisk og aktuelt projekt – især i lyset af, at der i 2030 forventes at mangle 19.000 medarbejdere i hjemmeplejen og på plejehjem, samtidig med at antallet af danskere over 80 år stiger til 422.000.

Der er stadig mange fordomme knyttet til arbejdet i ældreplejen, fremgår det af fortællinger i bogen. At være SOSU bliver ofte reduceret til praktiske opgaver – noget med at skifte ble på ældre. Den form for nedvurdering ville man næppe udsætte andre faggrupper for – for eksempel får pædagoger nok ikke at vide, at pædagogjobbet handler om at skifte ble på børn. Forfatterne insisterer på, at omsorgsarbejde er komplekst, fagligt krævende og følelsesmæssigt udfordrende, men også berigende og verdens vigtigste arbejde – og at det fortjener en langt højere status.

Et stærkt greb i bogen er tilbageblikket på, hvordan ældreplejen har udviklet sig. Fire erfarne medarbejdere – Janine, Pia, Lillian og Birthe, som har arbejdet i plejen siden 1970’erne og 1980’erne – fortæller om dengang, hvor beboerne generelt var mindre syge, og hvor arbejdet var fysisk hårdt, men ikke i samme grad præget af demens, psykiatri og komplekse behov. I dag bor 40.000 mennesker med demens på plejehjem, og sygefraværet i ældreplejen ligger på næsten 20 dage om året. Forandringerne i arbejdets karakter bliver tydelige – og nødvendige at forholde sig til.

Bogen er også rig på faktuelle oplysninger om nutidens uddannelser, arbejdsmiljø og rekrutteringsudfordringer. Den er velegnet særligt for undervisere, vejledere og ledere, men også ansatte og folk, der overvejer, om jobbet er noget for dem. Teorier som perspektivskifte og systemisk tænkning præsenteres enkelt og jordnært, og det gør bogen særligt brugbar i undervisningen af social- og sundhedsmedarbejdere. Den skaber rum for faglig udvikling og samtale på tværs af faggrupper.

Samtidig er bogen ærlig om de følelsesmæssige konsekvenser: afmagt, stress, forråelse og over- og underinvolvering. Den rummer gode råd til, hvordan medarbejdere passer på sig selv og hinanden – og tager fat på de svære spørgsmål.

Så en rosenrød beskrivelse af jobbet i ældreplejen er den ikke. "Man kan spørge sig selv, om det, vi beskriver her i bogen, kan være med til at afskrække nogen fra at søge ind i faget. Hvis det sker, så synes jeg faktisk, at det er i orden, for så er den type arbejde måske ikke noget for en," skriver Anneke Dapper-Skaaning til sidst i bogen.

Dorthe Boss Kyhn og Anneke Dapper-Skaaning: ´Verdens vigtigste arbejde - livline til dig, der arbejder i demens- og ældrepleje´, udkommet på forlaget Frydenlund, kan købes hos Saxo til 295 kroner