Ursula von der Leyen er blevet dømt af EU’s Ret for at have nægtet aktindsigt i sms’er udvekslet med Pfizers topchef under coronapandemien.
Ursula von der Leyen dømt til at udlevere sms’er med Pfizer
EU-Kommissionens forsøg på at nægte aktindsigt i sms-korrespondance mellem formand Ursula von der Leyen og Pfizers topchef under coronapandemien bliver underkendt af EU-Domstolen. Dommen påpeger grove brud på reglerne for god forvaltning.
Onsdag satte EU’s Ret (General Court) det endelige punktum i det opsigtsvækkende opgør om sms-beskederne mellem EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen og Pfizers administrerende direktør Albert Bourla. En enstemmig afgørelse pålægger EU-Kommissionen at udlevere de omstridte sms-beskeder mellem Kommissionsformand Ursula von der Leyen og Pfizers administrerende direktør Albert Bourla.
Det var i foråret 2021, under de hektiske og afgørende uger i vaccinekapløbet, at von der Leyen og Bourla angiveligt forhandlede en af de største kontrakter i EU’s historie – over sms. Kontrakten sikrede EU adgang til 1,8 milliarder doser vaccine, omtrent fire doser pr. borger. I første omgang blev forløbet hyldet. Men senere blev det klart, at omkring 215 millioner af de købte doser aldrig blev brugt, hvilket kostede skatteyderne fire milliarder euro, svarende til omkring 30 milliarder kroner.
Journalisten Matina Stevi og avisen The New York Times bad i maj 2022 om aktindsigt i al sms-kommunikation mellem de to under forhandlingerne om vaccinekøb fra 1. januar 2021 til 11. maj 2022, da sms'erne efter alt at dømme spillede en central rolle i beslutningen. Men svaret fra Kommissionen var kort: beskederne kunne ikke findes.
Derpå anlagde New York Times en sag. Sagen fik hurtigt øgenavnet 'Pfizergate' og udviklede sig til et principielt opgør om gennemsigtighed.
Retten: Kommissionen brød pligten til god forvaltning
I afgørelsen giver retten nu New York Times medhold og kritiserer samtidig Kommissionen for at have undladt at give en troværdig forklaring på, hvorfor den ikke kunne finde eller udlevere de efterspurgte sms’er.
"Den har dermed ikke givet nogen plausibel forklaring på, hvorfor den ikke var i besiddelse af de ønskede dokumenter," lyder det i dommen.
The New York Times kunne under retssagen dokumentere, at von der Leyen og Bourla selv havde fortalt, at de havde udvekslet sms’er. "De havde udvekslet sms’er, hvis der var noget, de skulle drøfte," fremgår det af dommens gengivelse af Bourlas udtalelser.
Kommissionen sagde under sagen, at: "vi benægter ikke, at der blev udvekslet sms’er mellem Kommissionens formand og Pfizers administrerende direktør i de første måneder af 2021", men fastholdt, at eventuelle beskeder ikke var blevet registreret, fordi de ikke var vurderet som væsentlige. Domstolen afviste den forklaring og kaldte Kommissionens svar forvirrende.
Ifølge Politico, der den 3. april 2024 beskrev sagen, forklarede EU’s Ombudsmand, Emily O’Reilly, allerede i januar 2022, at reglerne ikke kræver, at hver eneste besked bliver gemt. Men når beskeder direkte handler om vigtige beslutninger eller forhandlinger, som for eksempel aftaler om køb af vacciner, skal de bevares og være tilgængelige for offentligheden. Ellers, vurderede O’Reilly, risikerer tilliden til EU’s åbenhed og gennemsigtighed at smuldre.
Dommen skaber præcedens for, hvordan elektronisk kommunikation som sms’er fremover skal behandles i EU-systemet. Den kan få store konsekvenser for både Kommissionens troværdighed og von der Leyens politiske eftermæle.
Ursula von der Leyen har aldrig kommenteret sagen offentligt.
Kommissionen har nu to måneder og ti dage til at beslutte, om den vil anke dommen til EU-Domstolen. En eventuel anke vil dog ikke automatisk udsætte pligten til at følge dommen.
Ud over New York Times har også tyske Bild sagsøgt EU-Kommissionen for ikke at udlevere sms'erne mellem dens formand Ursula von der Leyen og Pfizer-direktøren Albert Bourla.
Sideløbende med aktindsigtssagen har en belgisk domstol behandlet en separat strafferetlig klage mod Ursula von der Leyen, indgivet i 2023 af lobbyisten Frédéric Baldan. Klagen, der blandt andet handlede om påstået embedsmisbrug og korruption i forbindelse med vaccineforhandlingerne, blev dog afvist, fordi Baldan ikke kunne dokumentere, at han havde lidt personlig skade som følge af von der Leyens handlinger. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) har endnu ikke truffet afgørelse om eventuel videre efterforskning.
Relateret artikel
Kommissionsformand Ursula von der Leyen er i øjeblikket omdrejningspunktet i en betændt sag om