Bjarne Dahler-Eriksen og Peder Fabricios opfordrer til øget dialog og kendskab for at undgå de mange afviste henvisninger.

200.000 henvisninger sendes retur til praktiserende læger: Hospitaler vil skabe bedre samarbejde

Skrevet af Henrik Reinberg Simonsen den 13. maj 2025. Skrevet i Sundhedspolitik.

Hver syvende gang en praktiserende læge laver en henvisning til sygehuset, bliver henvisningen afvist. De lægefaglige direktører fra to hospitaler anbefaler øget dialog og kendskab mellem sektorerne og mener, at kommunikationsvejene mellem hospital og praktiserende læger skal være mere fleksible.

Omkring 200.000 henvisninger fra de praktiserende læger til sygehusene blev sendt retur sidste år. Det har Jesper Lykkegaard, som er praktiserende læge og professor ved Forskningsenheden for Almen Medicin på Syddansk Universitet, regnet ud. Han er hovedforfatter til en rapport, der bygger på svar fra spørgeskemaer og handler om de mange henvisninger, som sygehusene har afvist.

Ifølge rapporten bliver opgaverne, som sygehusene sender tilbage, sjældent aftalt med de praktiserende læger. De fleste læger vurderer, at omkring tre ud af fire af de opgaver, de får retur, ikke egner sig til at blive løst i almen praksis, selv hvis de får ekstra tid eller ressourcer til det.

Men hvad mener hospitalerne om rapporten?

Bjarne Dahler-Eriksen er lægefaglig direktør på Odense Universitetshospital. Han var i forvejen bekendt med forskningsrapporten, som hospitalet har leveret data til.

”Der er brug for, at vi lærer hinanden bedre at kende. Jeg kan sagtens forstå frustrationen hos praktiserende læger, for når de får afvist en henvisning, skal de starte forfra, og der kan foreligge et arbejde med at beskrive patienten. Hospitalslægerne er måske ikke altid klar over dette stykke arbejde i forbindelse med eksempelvis en henvisning til en demensudredning.”

Peder Fabricius er lægefaglig vicedirektør på Sjællands Universitetshospital. Han er enig i rapportens grundpræmis: At afviste henvisninger er et stort problem, og at der er tale om et ressourcespild.

Henvisninger bruges som korrespondance

Han finder også, at det høje antal afviste henvisninger, 200.000 på landsplan, som rapportens hovedforfatter har regnet sig frem til, er svært at forholde sig til. Antallet af henvisninger i absolutte tal er stigende, og derfor bliver antallet af afviste henvisninger også større.

”Tallet dækker over mange forskellige ting. På Sjællands Universitetshospital har vi selv undersøgt, hvad der bliver afvist. Når vi kører en audit på det, er der afviste henvisninger, hvor vores læger erkender, at den patient burde være set. Men der er også henvisninger, der er afvist, fordi de er for ringe eller mangelfulde. I andre tilfælde bruger den praktiserende læge henvisninger som en form for korrespondance. Hvis man laver en henvisning, ved man, at man får et hurtigere svar.”

Peder Fabricius erkender, at det er sygehusafdelingerne, der bestemmer, hvilke patienter de vil tage imod, og at de praktiserende læger kun sjældent har været med til at fastlægge disse regler. Ligesom sin kollega på Fyn peger han på, at bedre dialog og tydeligere aftaler om forventninger bliver vigtigt for at få samarbejdet til at fungere bedre fremover.

“Vi har nok dikteret for meget i samarbejdet. Det er svært at kommunikere kravene til henvisninger ud til de praktiserende læger, for de er mange, og hver læge arbejder selvstændigt. Samtidig varierer kravene alt efter sygdom, afdeling og speciale. Derfor mener jeg også, at der skal findes fælles nationale retningslinjer for, hvordan man henviser – i stedet for at hver region laver sine egne løsninger."

Hold på henvisningen

Begge direktører betoner altså dialog, de mener begge også, at den praktiserende læge skal have alternative måder at henvende sig til hospitalet frem for at henvise.

For Bjarne Dahler-Eriksen er en del af svaret, at hospitalet skal kunne gøre det, han kalder at ’holde på en henvisning’. Lige nu er en del af problemet, at hospitalet kun har to valgmuligheder: At modtage henvisningen eller afvise den. Der er intet midt imellem.

”Hvis der er mangler i en demensudredning – lad os sige, at der mangler en alkoholanamnese – så skal det være muligt at oprette en korrespondance, hvor man efterlyser de manglende informationer hos den praktiserende læge. Så afviser vi ikke patienten, vi holder på henvisningen, og den praktiserende læge skal ikke begynde forfra,” siger hospitalsdirektøren.

OUH tilknytter praksisansvarlige

På Odense Universitetshospital har syv centrale afdelinger siden marts 2025 fået en særlig læge tilknyttet, som har ansvar for samarbejdet med de praktiserende læger. Denne læge skal holde sig orienteret om, hvordan de praktiserende læger oplever kontakten og samarbejdet med sygehuset. Målet er, at disse såkaldte praksis-ambassadører får bedre forståelse for hverdagen i lægeklinikkerne og hjælper afdelingsledelsen med at tilpasse arbejdsgange, så samarbejdet mellem sygehuset og lægeklinikkerne bliver bedre.

”Jeg ser for mig, at hospitalslægerne skal på praksisbesøg og lære praktiserende lægers hverdag at kende, så vi får en bedre forståelse for hinandens udfordringer og muligheder,” siger Bjarne Dahler-Eriksen om det nye tiltag. På Neurologisk Afdeling, der har omfattende kontakt med praktiserende læger, har man oprettet en dedikeret neurologisk rådgivning kaldet Neurofonen. Og det er tanken, at alle syv afdelinger på tilsvarende måde skal have en telefonisk adgang, som ikke er en travl bagvagt, der kan have akutte eller subakutte situationer på hospitalsgangen.

Sjællands Universitetshospital: Billedet er ikke entydigt

I rapporten fra Syddansk Universitet fremgår det, at mange praktiserende læger oplever samarbejdet med hospitalet som forringet.

Dette billede genkender vicedirektør Peder Fabricius dog ikke helt fra sin plads på Sjællands Universitetshospital.

”Vi har en del praksiskonsulenter tilknyttet, som vi trækker på både praktisk og strategisk. Og jo, de fortæller os, at de mærker, vi har strammet skruen: At vi afviser flere patienter og udskriver tidligere. Men hospitalerne gør også en masse gode ting for almen praksis, vi udvikler specialist-hotlines, afholder praksisdage og eksperimenterer med subakutte indlæggelser. Det ligger i den anden vægtskål, så jeg synes ikke, at billedet er entydigt. Men jeg er helt indforstået med, at praktiserende læger mærker en belastning.”

Bjarne Dahler-Eriksen fortæller, at de praktiserende læger på Fyn ofte er glade, hvis en specialist kan give et skriftligt svar, og at dette nogle gange kan forhindre en henvisning.

”Derfor har vi bedt vores personale arbejde ud fra, at korrespondancer med almen praksis altid skal besvares senest efterfølgende hverdag. Er det her en patient, hospitalet gerne vil se, eller er det nok at justere på medicinen? Almen praksis er klare i mælet, når vi spørger, hvad der sker, hvis vi ikke svarer dem. Så henviser de patienten. Hvis vi kan løfte det her med at svare inden for et døgn, så er vi godt på vej,” vurderer Bjarne Dahler-Eriksen.

Et voksende pres

Professor Jesper Lykkegaard, der er hovedforfatter til undersøgelsen om henvisninger, forklarer, at en vigtig ændring har været skiftet 1. januar 2019 fra at betale sygehusene efter, hvor mange behandlinger de udfører (DRG-takster), til at give dem en fast økonomisk ramme. Ifølge ham har denne ændring haft stor betydning for, hvordan samarbejdet mellem sygehuslæger og de praktiserende læger fungerer i dag.

Bjarne Dahler-Eriksen er enig og tilføjer, at sygehusene fik ansvar for hele befolkningen i deres område. Han forklarer, at ændringen skyldtes, at samfundet ikke kunne blive ved med at betale stadigt mere til sygehusene, som det sker, når betalingen udelukkende afhænger af, hvor mange patienter der kommer ind, og antallet af patienter samtidig stiger.

”Vi er udsat for et voksende patientpres både på hospitalerne og i almen praksis. Men det må ikke medføre, at vi skubber opgaverne frem og tilbage mellem os.”

Pendulet svinger

Hospitalsdirektøren påpeger, at danskerne som folkefærd sandsynligvis er blevet for hospitalstunge. Han har hæftet sig ved en analyse, der er nået frem til, at 50 procent af danskerne er i berøring med hospitalet årligt. Ifølge direktøren er det tilsvarende tal tættere på 33 procent i nabolande som Norge og Sverige.

”Nu vil man med sundhedsreformen have det anderledes. Pendulet er svinget den anden vej, og regeringen har udmeldt, at 75 procent af økonomien fremover skal ligge i det nære sundhedsvæsen. Det kommer til at betyde flere ressourcer og flere ydernumre både til praktiserende læger og praktiserende speciallæger, og det vil kunne afhjælpe antallet af henvisninger, at der bliver flere hænder i det nære sundhedsvæsen. Vi kan så klø os lidt i håret over, hvordan hospitalerne så skal klare sig i den udvikling, når medicinudgifterne også vil fortsætte med at stige i de kommende år”.

Peder Fabricius mener, at sundhedsvæsenet samlet set kommer til at lægge sig i selen, hvis det skal få intentionerne fra sundhedsreformen til at lykkes.

”Kan landets læger bliver fordelt på en hensigtsmæssig måde og er der tilstrækkelig incitamentsstruktur? Det er et åbent spørgsmål. Jeg kan personligt godt være i tvivl, om incitamenterne er tilstrækkelige. Det er et spændende eksperiment med mange gode og kloge tanker, men det er for tidligt at sige, om det kommer til at virke.”

Bjarne Dahler-Eriksen håber, at en øget dialog mellem hospitalet og almen praksis kan imødegå de stigende medicinudgifter og det demografiske pres. ”Eksempelvis diabetespatienter kan meget selv, og der kommer hele tiden nye sensorer og pumper til, som kan gøre, at hverken praktiserende læger eller hospitalslægerne behøver at se dem så hyppigt. Den dialog skal vi tage i fællesskab.”