"Man skal huske på, hvor meget tid med patienter der ligger bag hver henvisning. Og vores rapport viser også, at der ligger et stykke arbejde på hospitalet, hver gang en henvisning bliver sendt retur. Opgjorde man tallet i tidsforbrug og speciallæge-årsværk, ville der sandsynligvis være nok lægetimer forbundet med de returnerede henvisninger til eksempelvis at skaffe de læger, der mangler på hele Lolland,” siger professor Jesper Lykkegaard.
Patienter rammes af bølge af afviste henvisninger fra hospitalerne
Praktiserende læger får deres henvisninger sendt tilbage som aldrig før. Andelen af henvisningerne fra almen praksis, som returneres af sygehusene, er steget fra 3 procent i 2018 til nu omkring 15 procent, fremgår det af ny rapport.
Hver syvende gang en praktiserende læge laver en henvisning til sygehuset, bliver henvisningen afvist. En ny forskningsrapport fra Syddansk Universitet og Aalborg Universitet har ved hjælp af spørgeskemaer bedt 15 klinikker i hver af landets regioner om at opgøre ekstraarbejdet forbundet med afviste henvisninger fra hospitalet i en måned i 2025.
Her fandt forfatterne, at halvdelen af returneringer indebærer overførsel af opgaver (returnerede henvisninger), og de fleste af disse opgaver handler om undersøgelse af, hvad patienten fejler.
”Overførslerne er typisk ikke koordineret med almen praksis, og cirka tre fjerdedele af opgaverne opleves af praktiserende læger som grundlæggende uhensigtsmæssige at overføre til almen praksis selv med de nødvendige ressourcer,” fremgår det i rapporten.
Rapportens hovedforfatter, Jesper Lykkegaard, har regnet sig frem til, at der i 2025 blev afvist 200.000 henvisninger på landsplan.
Tallet er stort og absurd, mener Jesper Lykkegaard, som er praktiserende læge og professor ved Forskningsenheden for Almen Medicin, Syddansk Universitet. Han har delt sit estimat på sin LinkedIn-profil og vurderer, at tallet er lavt sat, da blandt andet afviste henvisninger til røntgenbilleder ikke er medregnet.
”Jeg oplevet tallet som voldsomt, selvom jeg har arbejdet i lang tid med området. Man skal huske på, hvor meget tid med patienter der ligger bag hver henvisning. Og vores rapport viser også, at der ligger et stykke arbejde på hospitalet, hver gang en henvisning bliver sendt retur. Opgjorde man tallet i tidsforbrug og speciallæge-årsværk, ville der sandsynligvis være nok lægetimer forbundet med de returnerede henvisninger til eksempelvis at skaffe de læger, der mangler på hele Lolland,” siger professoren, der har blandt andet sundhedsøkonom, professor emeritus Kjeld Møller Pedersen som medforfatter på rapporten.
Den tidligere leder på Sclerosehospitalerne, Merete Stubkjær Christensen, er tilbage som praktiser...
Tallet, de 200.000, er baseret på et udtræk, Kvalitetsenheden for almen praksis i Region Syddanmark har foretaget, der viste omkring 42.000 returneringer i 2024. Dette tal har Jesper Lykkegaard derefter ganget med fem, da landet har fem regioner. Region Syddanmark har tidligere haft en lavere andel af returneringer end de øvrige regioner, også derfor er det samlede tal på landsplan muligvis lavt sat.
2018 var en skillevej
Før 2018 fandtes de her returneringer stort set ikke, husker Jesper Lykkegaard, der fungerer som praktiserende læge en dag om ugen ved siden af forskergerningen. 2018 var året, hvor hospitalerne gik fra aktivitetsbaseret afregning til rammebaseret styring. Det har medført, at pengene ikke længere følger med den enkelte opgave og den enkelte patient, og det har ændret incitamentstrukturen for hospitalerne, når det kommer til at tage imod henviste patienter.
”Før i tiden fik jeg nu og da en opringning fra apoteket, hvis jeg havde lavet en forkert recept. Men var en patient blevet henvist til hospitalet, så var det dét. Jeg var gatekeeper og havde det som en af mine fornemste opgave at sørge for, at der ikke kom patienter på hospitalet uden grund. I dag er det som om, sygehuset er blevet en ekstra gatekeeper. Men det undrer mig, at en læge, der kun kender sit eget speciale, kan agere gatekeeper på samme måde som mig, der er almenmediciner, og ved, hvad jeg kan – og ikke kan – i min egen praksis,” siger Jesper Lykkegaard.
Returneringer kan eksempelvis forekomme, hvis der mangler oplysninger i henvisningen, men den nye undersøgelse viser, at halvdelen af returneringerne i stedet handler om, at sygehusafdelingen lægger en opgave ud til den praktiserende læge, som førhen blev klaret på sygehuset.
”Samarbejdet mellem almen praksis og sygehusene vurderes som forringet over de seneste år, og praktiserende læger oplever det som præget af stigende bureaukrati og manglende forståelse for almen praksis' arbejdsområder. De praktiserende læger påpeger, at de påtager sig et stadig større ansvar uden, at de nødvendige ressourcer, kompetencer og strukturelle støtteeordninger er til stede,” står der i rapporten, som tager afsæt i både tal og skriftlige besvarelser fra praktiserende læger.
Også hospitalslægerne finder arbejdet med henvisninger problematisk og ikke mindst utidssvarende, da der blandt andet ingen mellemvej er mellem returnering af patienten eller fuld indkaldelse af patienten.
Fra den ene grøft til den anden
Jesper Lykkegaard kommer med et par forsigtige bud på, hvordan man kunne indrette samarbejdet mellem hospital og familielæge anderledes.
”I en del tilfælde tror jeg, at det kunne hjælpe, hvis patienten og specialisten kunne tale sammen over telefonen eller et videomøde. Det vil i nogle tilfælde medføre, at patienten får forståelse for, hvorfor hans henvisning ikke bliver accepteret. I andre tilfælde vil patienten få mulighed for at forklare specialisten, hvorfor det vil give mening at hospitalet ser ham eller hende. I dag findes de muligheder ikke. Hospitalet kan enten acceptere patienten eller afvise henvisningen.”
Skal man gå tilbage til det gamle system med aktivitetsbaseret styring så?
”Tidligere var sygehusene meget bevidste om, at med mere arbejde fulgte flere penge. Men i dag har de ikke interesse i at lave mere, så vi er kørt lidt fra den ene grøft over i den modsatte. Men det hører jo med til den historie, at der blev lavet alt for meget unødvendigt på sygehusene før 2018, og at der ikke var noget incitament til at bremse op.”
Udviklingen har ført til, at Jesper Lykkegaard i dag rutinemæssigt bruger omkring et minut på at forklare sin patient, at selvom han har lavet en henvisning, så hører patienten måske ikke fra hospitalet, fordi personalet i den sekundære sektor har afvist henvisningen
“Det går ikke, hvis patienten bare venter og venter på en besked i e-boks fra sygehuset, der ikke kommer, og vores lægehus kan ikke være sikker på at fange alle de returnerede henvisninger,” siger han.
Rapporten udmunder i en række anbefalinger.
Forfatterne anbefaler en systematisk undersøgelse af hvilke udfordringer, patienterne oplever som følge af den øgede overførsel af opgaver. Det er ligeledes nødvendigt at analysere, hvilke relevante opgaver der kan udføres andre steder i sundhedsvæsenet end på et sygehus, også i lyset af sundhedsreformens ønske om at bringe behandlingen tættere på danskerne. Der skal også på sygehusene være bedre mulighed for udredning af patienter med komplekse problemstillinger, der lige nu for ofte passer dårligt i specialafdelingernes opgaveporteføljer, anbefaler forskerne bag rapporten.