
"Får du en skade på hjernen og har nogle synlige handicap, så har du ret til en genoptræningsplan og kan inden for syv dage starte med genoptræning. Men rammes du af afasi (talebesvær, red.) er der ikke samme rettigheder. Det er ikke lighed i sundhed," siger Anne Hertz, direktør i Hjernesagen.
Borgere med talebesvær får dårligere hjælp end andre – nu kræver patientforeninger handling
Tusindvis af danskere mister evnen til at tale efter en blodprop i hjernen, men deres adgang til rehabilitering er ringere end for personer med fysiske handicap. Et borgerforslag kræver en national handlingsplan.
Mere end 30.000 danskere lever med afasi – det vil sige svære problemer med at tale, forstå tale, læse eller skrive, typisk som følge af en blodprop eller blødning i hjernen. Mange har stadig deres intellekt i behold, men kan ikke udtrykke sig som før. Alligevel er adgangen til specialiseret sprogtræning – kaldet logopædisk rehabilitering – både begrænset og forskellig fra kommune til kommune. Det har fået fire organisationer, der arbejder med hjerneskade og kommunikationsvanskeligheder – Audiologopædisk Forening, Hjernesagen, Hjernerådet og Hjerneskadeforeningen – til at stille et fælles borgerforslag. De kræver, at hjælpen kommer hurtigere og bliver mere målrettet og ensartet for alle.
"Der er et presserende behov for, at kommunerne prioriterer bedre logopædisk rehabilitering og støtte, så alle borgere med afasi får den hjælp, de har ret til," lyder det i borgerforslaget.
Uens vilkår og usynlige handicap
Logopædisk rehabilitering hører i dag under lov om specialundervisning for voksne og dermed Børne- og Undervisningsministeriet – i modsætning til fysisk genoptræning, som hører under Sundhedsloven. Det betyder, at borgere med afasi ikke har samme ret til systematisk og langvarig behandling som dem, der for eksempel mister førligheden i benet.
"Usynlige handicaps skal tages lige så alvorligt som synlige," skriver forslagsstillerne.
Mange afasiramte får kun korte eller utilstrækkelige træningsforløb, selv om de har behov for langvarig og intensiv indsats. Konsekvenserne er alvorlige og velkendte: social isolation, tab af selvstændighed og nedsat livskvalitet.
I Hjernesagen sendte direktør Anne Hertz ifølge DR i april et brev til både sundhedsminister Sophie Løhde (V) og børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (Soc.), men har endnu ikke fået svar.
"Får du en skade på hjernen og har nogle synlige handicap, så har du ret til en genoptræningsplan og kan inden for syv dage starte med genoptræning. Men rammes du af afasi (talebesvær, red.) er der ikke samme rettigheder. Det er ikke lighed i sundhed," siger Anne Hertz til DR.
Et postnummerlotteri
Borgerforslaget påpeger, at "kommunernes tilbud om logopædisk rehabilitering varierer betydeligt, hvilket skaber ulighed i behandlingen." Nogle får hurtig og specialiseret hjælp, mens andre må vente længe – eller får slet ikke den nødvendige støtte.
Forslagsstillerne anbefaler en række konkrete tiltag: flere logopæder, hurtigere adgang til behandling, længere og mere sammenhængende forløb samt en national oplysningskampagne. Der skal også etableres en systematisk støtteordning for pårørende, som ofte spiller en central rolle i kommunikationen.
Borgerforslaget kan underskrives frem til den 15. september 2025.
