Det var Enhedslistens sundhedsordfører Peder Hvelplund, der havde indkaldt til det åbne samråd, og han lagde ud med en hård kritik af den langsomme reaktion på de mange klager, der over årene har rejst bekymringer om psykiatrien i Randers.
"Min bekymring er, at der er noget grundlæggende galt i måden, vi reagerer på. Når der i årevis er kommet klager – fra patienter, pårørende og kolleger – og det alligevel først er i 2024, vi for alvor reagerer, så er der noget, der skal strammes op," sagde han.
Hvelplund efterlyste en skærpet informationspligt for regionerne og ét samlet sted for behandling af klager, så gentagne og enslydende bekymringer ikke bliver spredt ud mellem forskellige instanser og dermed mister gennemslagskraft.
Baggrunden for samrådet er skandalesagen, hvor en overlæge fra Regionspsykiatrien Randers er blevet fyret og politianmeldt efter anklager om fejlbehandling, mangelfuld journalføring og svigt i behandlingsansvaret. En omfattende gennemgang af patientjournaler har vist, at halvdelen af de første 555 forløb var under faglig standard, og sagen har rystet både fagfolk og patienter.
På samrådet ville Folketingets Sundhedsudvalg gerne få Sophie Løhde til at svare på, hvad regeringen vil gøre for at genoprette patienternes retssikkerhed og tilliden til psykiatrien.
Løhde: Et klart svigt
Sundhedsminister Sophie Løhde anerkendte, at der er sket alvorlige svigt – og hun lagde ikke skjul på sin kritik af Region Midtjylland:
"Det stod på alt for længe, uden regionen greb ind, og det er et klart svigt. Jeg må understrege, at det er Region Midtjyllands ansvar at tage hånd om de berørte patienter, og der må man godt nok sige, at der har været noget slinger i valsen. Jeg var stærkt forundret – for at sige det pænt – da regionen i januar valgte at stoppe journalgennemgangen, efter det allerede stod klart, at cirka halvdelen af de undersøgte forløb var under standard."
Hun tilføjede:
"Derfor bad jeg Sundhedsstyrelsen om at kontakte regionen – og heldigvis blev beslutningen om at stoppe gennemgangen hurtigt ændret."
Ministeren slog fast, at patienterne har behov for at vide, om de er blevet ordentligt behandlet, og om hvordan de eventuelt kan klage og forsøge at få erstatning. Hun understregede samtidigt, at man ikke kan drage konklusioner om hele psykiatrien på baggrund af én sag, men erkendte, at sagen har rystet både patienter og pårørende – og skadet tilliden til psykiatrien.
Liltorp: Risiko for heksejagt mod psykiatere
Hvor både Sophie Løhde og Peder Hvelplund pegede på alvorlige svigt og nødvendige opfølgninger, valgte Karin Liltorp (Alternativet) en anden vinkel. Hun advarede mod, at sagen om psykiatrien i Randers udvikler sig til en generaliserende hetz mod psykiatere, der har forsøgt at tænke nyt i behandlingen.
"På afdeling C i Randers har der ikke været ét eneste selvmord i de seks år, hvor den nu fyrede overlæge har været leder," sagde hun. "Og det er lykkedes at nedbringe antallet af tvangsfikseringer fra 44 om året til 7. På afdelingen har man haft fokus på helhedsorienteret indsats, som WHO også anbefaler."
Hun erkendte, at der er indkommet klager, men mente ikke, at det alene bør være afgørende for, hvordan sagen vurderes: "Der vil altid være nogle, der er utilfredse. Men vi bliver nødt til også at se på, hvad der faktisk er opnået for patienterne."
Liltorp udtrykte bekymring for, at Randers-sagen nu skaber utryghed og tilbageholdenhed blandt fagfolk i psykiatrien:
"Jeg hørte fra mange psykiatere, da journalgennemgangen gik i gang, at de tænkte: 'Bare de ikke begynder at kigge på mine journaler.' Det siger noget om den frygt, vi er ved at skabe – en frygt for at gøre noget andet end normen."
Hun spurgte Sophie Løhde, om hun er villig til at lade foretage en stikprøvebaseret sammenligning af journalføring, brug af tvang og selvmordsforekomst på tværs af landet:
"Ja, der er fejl i halvdelen af journalerne i Randers. Men er der også fejl i halvdelen af journalerne andre steder? Vi ved det ikke. Vi har brug for gennemsigtighed for at genoprette tilliden. Med en sammenligning vil vi ende med at kunne lære af denne sag og ikke bare slagte en afdeling - måske endda unødigt.
Hun tilføjede, at der i sidste uge var et selvmord på afdelingen.
"Muligvis fordi der nu mangler personale. Jeg er bekymret for, at hele sagen har udviklet sig en form for heksejagt, og jeg jeg vil også gerne have fokus på retssikkerheden for psykiaterne."
Sundhedsordfører Louise Brown fra Liberal Alliance) stemte i: "For to år siden blev Randers fremhævet som et forbillede. Der var senge nok, høj patienttilfredshed, fast overlægedækning og lav brug af tvang. Ud af en ledelsegruppe på 17 er der nu 7 tilbage af dem der har været der tidligere. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om det handler om andet end patientsikkerhed."
Hun beskrev, at hun efter valget selv havde været på besøg på afdelingen, og hvordan overlægerne på afdelingen brugte fælles morgenaktiviteter og opgaver i hverdagen til at skabe struktur og tryghed:
"Der var læger, der var modige og gik nye veje. Og så kommer det her. Det virker som om, vi straffer dem, der forsøger noget andet."
Hun tilføjede, at den fyrede og politianmeldte psykiater har været på afdelingen hele sin karriere. - Hvis hans journaler var så mangelfulde, hvorfor har man så ikke grebet ind noget tidligere og har sagt det til ham?
Løhde: Kan ikke negligeres
Sophie Løhde fastholdt sin position:
"Jeg synes på ingen måde, at man kan negligere, at dette er en trist sag, hvor der er gået alt for lang tid, inden regionen har reageret. Jeg synes også, at de to spørgere forsøger at negligere sagens alvor. Patienterstatningen har behandlet fem erstatningssager fra afdelingen, og i to af sagerne er der tildelt erstatning. I én sag til patientens pårørende, idet Patienterstatningen vurderede , at et selvmord med overvejende sandsynlighed kunne være undgået."
"Derfor er det rigtigt at gennemgå alle patientforløb og give patienterne mulighed for genvurdering og erstatning."
På spørgsmålet fra Liltorp om at lave en national sammenligning med journaler og resultater fra andre psykiatriske afdelinger svarede ministeren, at det ville være meget ressourcekrævende og kunne skade behandlingen:
"Det koster enorme ressorter at lave journalgennemgangen i Randers. Vi vil løbe tør for psykiatere, hvis vi skal lave en sammeligning nationalt. Vi har brug for, at psykiatere bruger tid på patienterne – ikke på papirarbejde."
Den fyrede overlæge fra Randers arbejder i dag som psykiater i kriminalforsorgen. Det har vakt bekymring hos Peder Hvelplund.
Sophie Løhde svarede, at sagen følges tæt af Styrelsen for Patientsikkerhed:
"Der er nu iværksat skærpet tilsyn med hans faglige virke i kriminalforsorgen. Det betyder, at Styrelsen for Patientsikkerhed overvåger og løbende vurderer hans arbejde i den nuværende funktion," sagde hun.
Sagens udvikling
2019-2023 Flere bekymringshenvendelser om patientsikkerheden på afsnit C i Regionspsykiatrien Randers.
Jan 2024 Whistleblower-henvendelse fører til, at overlæge hjemsendes.
Maj 2024 Fratrædelsesaftale indgås med overlægen.
Sep 2024 Frihedsbrevet afslører kritisable forhold. Regionsledelsen i Randers fratræder. Journalgennemgang af 1.614 forløb igangsættes.
Nov 2024 Patienterstatningen vurderer, at selvmord kunne være undgået. Overlægen politianmeldes. Styrelsen udsteder påbud til både overlægen og hele psykiatrien i Randers.
Jan 2025 Journalgennemgang stoppes efter fund af fejl i halvdelen af journalerne. Alle patienter vejledes i at klage.
Feb 2025 Region Midtjylland genoptager journalgennemgangen efter pres fra minister, styrelse og foreninger.
