Tre ud af fem regioner mangler stadig at få styr på den systematiske vedligeholdelse af sygehusbygningerne. Det fremgår af et nyt notat fra Rigsrevisionen, som følger op på den alvorlige kritik fra Statsrevisorerne i 2022 (artikel herunder).
Region Sjælland, Region Syddanmark og Region Midtjylland har endnu ikke indført fælles standarder for vedligeholdelse, tilstrækkelige bygningssyn eller langsigtede vedligeholdelsesplaner – trods gentagne advarsler.
”Bortset fra Region Hovedstaden havde ingen regioner en tilfredsstillende styring af vedligeholdelsen af sygehusbygningerne,” skriver Rigsrevisionen med henvisning til sin beretning fra 2022.
Men sagen er nu blevet lukket for Region Nordjylland, der har taget nye retningslinjer i brug, men de øvrige tre regioner er stadig under skærpet opsyn.
Kun Region Hovedstaden og Region Nordjylland har nemlig indført fælles standarder for vedligeholdelse af bygningernes ydre og tekniske installationer. De resterende arbejder fortsat på at få det på plads.
”Region Hovedstaden har konsolideret de fælles vedligeholdelsesstandarder for lovpligtig vedligeholdelse og udarbejdet tjeklister. Begge dele er integreret i regionens fælles facility management-system,” fremgår det af notatet.
Milliardefterslæb og ny fond
Danske Regioner vurderede i 2023, at der er et vedligeholdelsesefterslæb på 27 milliarder kroner over ti år.
Som en del af sundhedsreformen fra november 2024 har regeringen oprettet en sundhedsfond på 22 milliarder kroner frem mod 2035. Fonden skal blandt andet bidrage til at indhente efterslæbet, modernisere bygninger og opgradere apparatur og tekniske installationer. Det er endnu uvist, hvordan pengene fordeles mellem regionerne.
Statsrevisorerne har flere gange advaret om, at utilstrækkelig vedligeholdelse kan føre til dyrere reparationer og forringe forholdene for patienter og personale.
”Hvis sygehusbygningerne ikke vedligeholdes tilstrækkeligt, er der risiko for, at udgifterne til drift og vedligeholdelse bliver større end nødvendigt, ligesom nedslidte bygninger også kan have negative konsekvenser for patienter, ansatte mv.,” lød det i Statsrevisorernes udmelding fra 2022.
Fakta om Sundhedsfonden
Aftalepartierne er enige om at etablere en sundhedsfond på i alt 22 mia. kr. (anlægsmidler) i perioden 2026 til 2035 til vedligeholdelse og modernisering af sygehuse for at sikre et strategisk kvalitetsløft af bygninger og apparatur på sygehuse i hele landet. Investeringerne vil ligge ud over det normale regionale anlægsniveau, der aftales med regionerne i de årlige økonomiaftaler.
Indenrigs- og Sundhedsministeren etablerer et ekspertpanel, der kan rådgive regeringen om, hvordan investeringerne kan gøre mest mulig gavn. Ekspertpanelet skal indhente danske og internationale erfaringer, herunder fra eksisterende kvalitetsfondsbyggerier. Ekspertpanelet skal bl.a. på den baggrund komme med forslag til, hvordan regionerne kan blive endnu bedre til at økonomistyre og organisere arbejdet med at bygge og vedligeholde sygehuse.
Den fælles planlægning skal sikre, at investeringerne flugter med de overordnede sigtelinjer for sundhedsvæsenet, fx ønsket om behandling i eller tættere på hjemmet. Samtidig skal investeringen målrettes de sygehuse, der trænger mest. Med afsæt i ekspertpanelets anbefalinger forpligtes regionerne til fælles, national planlægning og koordination på anlægsområdet.
Fra aftale om Sundhedsreformen
