Ifølge Faisal Mohammad Amin vurderer de praktiserende neurologer, at de kan behandle omkring 10.000 patienter om året, mens kapaciteten på hospitalerne er omkring 20.000 patienter. Det er 30.000 patienter og kun en fjerdedel af det samlede antal patienter med kronisk migræne.
Mangelfuld migrænebehandling belaster både patienter og klima
Tusindvis af migrænepatienter venter stadig på effektiv behandling, selv om nye lægemidler er godkendt og tilgængelige. Spørgsmålet er, om sundhedsvæsenet har de rette strukturer til at sikre hurtig og retfærdig adgang – og om en mere helhedsorienteret tilgang kan være nøglen til både bedre patientforløb og et mere bæredygtigt sundhedsvæsen.
Da Medicinrådet i 2019 anbefalede den første anti-CGRP-behandling mod migræne, blev behandlingen lagt i de højt specialiserede hovedpineklinikker. Det skete, fordi Lægemiddelstyrelsen bestemte, at behandlingen kun må udleveres på hospitalerne, og Medicinrådet vurderede, at behandlingen ville blive relevant for omkring 350 patienter på landsplan. En opgave, hovedpineklinikkerne godt kunne absorbere, selv om ventetiden på klinikkerne allerede var lang.
Tema om Medicinrådet og bæredygtighed
Medicinrådet vurderer ny medicin efter et sæt principper, som ikke er ændret siden rådets start i 2017.
Men er tiden ved at være moden til at opdatere principperne, så de i højere grad kan efterkomme nye behov for et mere bæredygtigt og lighedsorienteret sundhedsvæsen med et gennemtænkt ressourceforbrug?
Efter anbefalingen viste det reelle antal patienter sig imidlertid meget hurtigt at være langt højere, end klinikkerne kunne absorbere, og i løbet af kort tid var der opstået flere års ventetid på den specialiserede og for nogle patienter effektive migrænebehandling.
Historien er velkendt, men ud over at være et problem for mennesker med kronisk migræne, kunne anbefalingen af anti-CGRP-stofferne også være et eksempel på det, som sundhedsøkonom Kristoffer Hviidsten taler om, når han efterlyser et helhedsorienteret blik på behandlingsvejen i sundhedsvæsenet.
Kristoffer Hviidsten er direktør i konsulentvirksomheden Prescient, hvor han har fokus på sundhedsvæsenets enorme klima- og CO2-aftryk. En reduktion af aftrykket hænger ifølge ham tæt sammen med en optimering af behandlingen og patientforløbet, for velbehandlede patienter er de absolut mest klimavenlige, mener han.
Faisal Mohammad Amin, formand for Dansk Hovedpine Selskab og overlæge på Dansk Hovedpinecenter på Rigshospitalet, gjorde fra start opmærksom på, at Medicinrådets vurdering af målgruppen for anti-CGRP-behandling var alt for lille, og i 2024 fortalte han i Neurologisk Tidsskrift, hvordan migrænepatienters vej til behandling trækkes i langdrag af, at de ofte skal gennem længere forsøg med forskellig uvirksom medicin hos den praktiserende læge, før de bliver henvist til specialiseret behandling.
Migræne rammer mindst 10 procent af befolkningen, så ifølge Faisal Mohammad Amin er det et forsigtigt bud, at 500.000 danskere oplever migræne i en eller anden grad. Ud af dem lider omkring 120.000 af kronisk migræne med mindst 15 migrænedage om måneden, og mindst otte af disse dage involverer også forskellige kognitive forstyrrelser.
I 2022 gav Lægemiddelstyrelsen tilladelse til, at også privatpraktiserende neurologer må behandle med anti-CGRP-stoffer. Siden er der også givet klausuleret tilskud til behandlingen, så adgangen til behandlingen er forbedret, men tilskudsordningen er blevet kritiseret for ikke at fungere, og det samlede behandlingstilbud dækker stadig ikke behovet.
Ifølge Faisal Mohammad Amin vurderer de praktiserende neurologer, at de kan behandle omkring 10.000 patienter om året, mens kapaciteten på hospitalerne er omkring 20.000 patienter. Det er 30.000 patienter og kun en fjerdedel af det samlede antal patienter med kronisk migræne. Resultatet er, at knap 100.000 danskere går rundt med en ubehandlet kronisk migræne og alle de afledte konsekvenser, det har for deres helbred.
“Det vigtige i forhold til at komme i mål med dekarbonisering af sundhedssektoren, er at anlægge en helhedsorienteret vurdering af en behandlings fodaftryk. Det vil sige at se på, hvordan behandlingsvejen er. Hvor mange test og lægebesøg er der, og hvordan sikrer vi os, at patienterne er velbehandlede,” siger Kristoffer Hviidsten.
Kristoffer Hviidsten og Faisal Mohammad Amin deltog begge i Sundhedspolitisk Tidsskrifts webinar ”Kan Medicinrådets principper bane vejen for et mere robust og bæredygtigt sundhedsvæsen?”.
Se deres indlæg i videoen herunder.
Se eller gense debatwebinar:
Kan Medicinrådets principper bane vejen for et
mere robust og bæredygtigt sundhedsvæsen?
Medicinrådet vurderer ny medicin efter et sæt principper, som ikke er ændret siden rådets start i 2017.
Men er tiden ved at være moden til at opdatere principperne, så de i højere grad kan efterkomme nye behov for et mere bæredygtigt og lighedsorienteret sundhedsvæsen med et gennemtænkt ressourceforbrug?
Kan nye principper for anbefaling af medicin for eksempel være med til at understøtte en bedre anvendelse af personaleressourcer, mere lighed i behandling af sygdom og et mere klimavenligt sundhedsvæsen?
Medicinske Tidsskrifter inviterede 5. februar til et rundbordsmøde, hvor læger og andre fagfolk, beslutningstagere i sundhedsvæsenet, Medicinrådet, lægemiddelindustrien og patientforeninger debatterede, hvilke ændringer der skal til for at principperne kan imødekomme tidens behov.
Medvirkende:
- Nynne Bjerre Christensen – Ordstyrer, journalist
- Kristian Lund – Direktør og chefredaktør, Medicinske Tidsskrifter
- Jørgen Schøler Kristensen – Afgående formand for Medicinrådet og tidligere lægefaglig direktør ved Aarhus Universitetshospital
- Leif Vestergaard Pedersen – Formand for Etisk Råd
- Torben Mogensen – Formand for Lungeforeningen
- Carsten Levin – Formand for Dansk Myelomatose Forening
- Lars Ehlers – Sundhedsøkonom og direktør for Nordic Institute for Health Economics
- Faisal Mohammad Amin – Overlæge og formand for Dansk Hovedpine Selskab
- Allan Bayat – Børneneurolog ved Epilepsihospitalet Filadelfia
- Kristoffer Hvidsteen – Sundhedsøkonom og direktør, Prescient
- Flemming Sonne – Administrerende direktør, Amgros
- Steffen Thirstrup – Medicinaldirektør ved Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA)