Ny overenskomstaftale skal nedbringe ventetiden hos speciallæger

Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS) har indgået en ny aftale, som skal styrke kvalitet, digitalisering og behandling tættere på borgerne.

Kortere ventetid, bedre kvalitet og mere samarbejde mellem sundhedsvæsenets aktører er målet for den nye overenskomstaftale, som RLTN) og FAPS har forhandlet på plads. Aftalen gælder fra 1. april til 31. december 2026 og sikrer en merøkonomi på i alt 122,6 millioner kroner til flere undersøgelser og behandlinger hos de praktiserende speciallæger samt yderligere 34,6 millioner kroner til kvalitetsudvikling og digitalisering. Det skal samlet set bidrage til at nedbringe ventetiderne.

Den korte aftaleperiode skyldes, at parterne afventer ny lovgivning i forbindelse med den kommende sundhedsreform. Målet er at skabe et sundhedsvæsen, hvor mere behandling foregår tættere på borgerne, og hvor digitale løsninger og kvalitetsarbejde understøtter hverdagen i klinikkerne.

Et skridt mod mere behandling tæt på borgerne

”Jeg er både glad og stolt over, at vi med denne aftale sikrer fortsat udvikling i sundhedsindsatsen tæt på den enkelte borger. Det er et vigtigt skridt mod at sikre mere behandling tættere på borgerne. Det gælder især på psykiatriområdet, hvor behovet er stort. Men også generelt for hele speciallægesektoren,” siger Lars Gaardhøj, formand for RLTN, til Danske Regioners hjemmeside.

Også FAPS’ formand, Ann-Louise Reventlow-Mourier, fremhæver aftalen som et vigtigt skridt på vejen mod at virkeliggøre sundhedsreformen:

”Vi ser den nye aftale som et vigtigt skridt på vej mod at føre sundhedsreformen ud i livet. De praktiserende speciallæger er en central del af det nære sundhedsvæsen. Og vi er klar til at tage ansvar for den omstilling, der venter. Med aftalen kan vi behandle flere patienter, højne kvaliteten og bidrage aktivt til at sænke ventetiderne. Samtidig har vi valgt en kort aftaleperiode, fordi vi venter på den kommende følgelovgivning til sundhedsreformen. Ikke mindst den nye patientrettighed, som skal sikre mere ensartet adgang til de praktiserende speciallæger,” siger hun.

35 millioner kroner til psykiatrien

Aftalen rummer en særlig indsats på 35 millioner kroner til at sænke ventetiden hos de praktiserende speciallæger i psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri. Pengene skal bruges til at hæve de såkaldte knækgrænser med 15 procent, hvilket giver psykiaterne mulighed for at ansætte mere klinikpersonale og udrede flere patienter.

Ifølge FAPS skal initiativet imødekomme det stigende behov for udredning og behandling af psykiske sygdomme, som regionerne oplever. Tiltaget er en del af den samlede indsats for at skabe mere behandling tæt på borgerne.

Et andet centralt punkt i aftalen handler om at styrke digitaliseringen i speciallægepraksis. RLTN og FAPS gennemfører en fælles analyse, som skal belyse behov og muligheder for digitalisering samt pege på konkrete indsatser.

”Sikker og hurtig deling af data er afgørende for at styrke samarbejdet mellem de praktiserende speciallæger, sygehusene og almen praksis. Og det er nødvendigt for at fremtidssikre behandlingen. Derfor gennemfører vi en fælles analyse med regionerne, der skal belyse behovet og mulighederne for digitalisering i speciallægepraksis samt anbefale eventuelle indsats- eller fokusområder og konkrete digitale indsatser,” siger Ann-Louise Reventlow-Mourier.

Aftalen bygger videre på den kvalitetsmodel, som blev aftalt i den seneste overenskomst, og prioriterer datadrevet kvalitetsudvikling samt bedre digital kommunikation mellem patienter og speciallæger. Ifølge FAPS skal arbejdet understøtte det daglige samarbejde mellem klinikker, sygehuse og almen praksis.

Hvert år behandles omkring to millioner borgere hos en praktiserende speciallæge. Der findes cirka 1.000 speciallæger fordelt på 15 specialer, og sektoren har en årlig økonomisk ramme på 3,9 milliarder kroner. Hertil kommer regionale aftaler for 216 millioner kroner. Udlægningsaftalen, hvor speciallægepraksis behandler patienter henvist fra hospitalerne, udgjorde i 2024 28 millioner kroner.