Ny økonomiaftale med kommunerne baner vej for markante investeringer i sundhed og velfærd

Kommunerne får 3,2 milliarder kroner ekstra til velfærd i 2026 og målrettede midler til sundhedsreform, Kræftplan V og psykiatri. Samtidig styrkes det lokale sundhedsvæsen gennem nye samarbejder. Beløbet er  på niveau med sidste års aftale.

Regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) er blevet enige om en ny økonomiaftale for 2026, der løfter servicerammen med 3,5 milliarder kroner – svarende til et reelt løft på 3,2 milliarder – og giver kommunerne mulighed for at investere i sundhed, ældrepleje og nære velfærdstilbud.

Aftalen lægger sig op ad sidste års historiske løft og prioriterer samtidig implementeringen af store reformer og planer, herunder sundhedsreformen og Kræftplan V.

"Vi skaber tryghed om økonomien med et forhøjet særtilskud og ekstra finansiering i en ekstraordinær situation med flere reformer, der skal implementeres. Kommuner kan også få tilskud til at sænke skatten. Og så er jeg glad for, at vi er enige med KL om at følge op på sundhedsreformen, Kræftplan V og den samlede 10-årsplan for psykiatrien, som skal sikre en stærkere forebyggende indsats og tidligere hjælp," siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde i en pressemeddelelse.

Sundhedsreform og psykiatri skal udbygges lokalt

Et centralt element i aftalen er kommunernes rolle i implementeringen af sundhedsreformen, som flytter flere sundhedsopgaver tættere på borgerne. I søndags blev der  indgået en implementeringsaftale, hvor KL, Danske Regioner og regeringen er enige om at styrke det lokale samarbejde via nye sundhedsråd.

I 2027 afsættes knap 0,6 milliarder kroner stigende til 2 milliarder i 2030 til at løfte det kommunale sundhedsområde, og der afsættes samtidig 3,5 milliarder til fysiske rammer som sundhedshuse og nærhospitaler.

I 2026 vil regionerne overtage opgaver som akutsygepleje og dele af genoptræningen, og der etableres en overgangsordning, der skal sikre balance mellem kommunernes indtægter og udgifter.

KL's næstformand Peter Rahbæk Juel kalder forudsigelighed og investeringer afgørende i en tid med mange reformer:

"Med aftalen kender vi nu en stor del af spillepladen for næste år, og det giver mange kommuner den forudsigelighed og tryghed, der er brug for," siger han i en pressemeddelelse.

Kræftplan V og psykiatriplan får konkret opfølgning

Med aftalen er der også enighed om at følge op på regeringens Kræftplan V og 10-årsplanen for psykiatrien. I 2025 udmøntes 600 millioner kroner årligt til kræftindsatser, hvoraf en andel går til kommunerne.

I psykiatrien prioriteres blandt andet lettilgængelige behandlingstilbud til unge og nye afklaringspladser i kommunerne. Regeringen og KL skriver i den endelige aftale, at "løftet af psykiatrien skal ses sammen med en bedre anvendelse af den samlede kapacitet" og at indsatsen skal sikre tidligere hjælp og bedre sammenhæng i behandlingsforløb. Samtidig igangsættes et fælles arbejde om alkoholbehandling og kvaliteten i kommunale sundhedstilbud.

It-samarbejde og nærhed i fokus

Kommunerne skal senest i 2027 samle deres basale it-drift i fire til fem fælleskommunale enheder. Det skal øge cybersikkerheden og understøtte implementeringen af ny digital infrastruktur i sundhedsvæsenet. Til formålet afsættes 195 millioner kroner i 2026–2029 samt en særlig lånepulje. Derudover nævnes investeringer i MedCom, graviditetsmappe og en ny løsning, hvor sundhedsansatte kan skjule deres navne digitalt i sager om trusler og vold.

"At vi fortsætter sporskiftet betyder ikke, at alle problemer er løst, men det gør, at vi bliver på det rette spor, og at kommunerne samlet set kan fortsætte med at udvikle velfærden til gavn for borgerne," siger KL-formand Martin Damm.