Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

"Ib Michaels bog er ikke kun en beundringsværdig, ærlig og håbefuld beretning om en ældre, men mentalt og fysisk aktiv mand, der pludselig rammes af alvorlig sygdom med alt, hvad det indebærer af fortvivlelse, håb, mørke, lyse stunder, sejre og nederlag. Den er meget mere end det," skriver anmelder Maria Cuculiza. Collage af fotos fra Gyldendal

Ib Michaels blodprop i hjernen fjernede vinterdepression, angst og neglepilleri

BØGER. Ib Michael fortæller i sin nye, velskrevne og personlige bog ´På den anden side af solskinnet´ om sin rejse gennem sygdom og rehabilitering. Han beskriver de udfordringer, der opstår, når hjernen, sindet og kroppen ændres efter en blodprop. Bogen skildrer en kamp, som har dannet rammen om forfatterens taknemmelige og poetiske refleksioner over livet, døden, rejser, venskaber, naturen og sin kones frodige have.

  

Det var en helt almindelig dag i den nu 78-årige forfatter Ib Michaels liv, der pludselig ændrede alt, da han en formiddag i september for to år siden blev ramt af en blodprop 20 minutter inden, at han i sin bil skulle køre fra Kikhavn ved Hundested til et lydstudie i København for at indlæse sin dengang nyeste bog ´Logbog ved rejsens afslutning:

”Jeg vil tage min mobiltelefon ud af stikket og opdager at det kan jeg ikke, jeg kan ikke styre hånden. En lammelse breder sig i armen. Jeg kalder på Hanne som er ude i haven. Hun sætter sig på en stol over for mig, beder mig om at smile. Det kan jeg godt. Så beder hun mig strække armene op over hovedet. Det kan jeg også, lammelsen i hånden var forbigående. Hun siger at jeg skal sidde stille med mit ben. Det kan jeg ikke. Højrebenet begynder at spjætte og sparke ud, det bliver mere og mere voldsomt, jeg vælter rundt, råber i panik: "Jeg ved ikke hvad der sker, det er ikke mig der gør det!”

Det er som om en anden har overtaget min krop, jeg har ingen kontrol over mine bevægelser. Hun får mig bugseret ind på sengen. Hanne forsøger at holde mig nede, mens hun ringer 112 og forklarer hvad der er i gang,” skriver Ib Michael, der herefter bliver indlagt på hospital, hvor behandling og også hurtigt genoptræning iværksættes.

Blodproppen efterlader Ib Michael med forskellige kognitive problemer. Han kan for eksempel ikke huske, hvad han skal bruge sin IPad til, kan dog godt åbne sin computer, men ikke finde ud af at lukke den. Hertil kommer ud over en række andre besværligheder med at styre højre hånd og besvær med at se, hvad der foregår i højre side af synsfeltet. Hertil kommer, at han i modsætning til sine nærmeste er helt ubekymret. Og det i en grad, så da overlægen viser ham et scanningsbillede af det noget flossede sted i hans hjerne, proppen har passeret, så tvivler han på, at det nu også kan være hans hjerne, der ser sådan ud.

Efter ti dages hospitalsophold bliver Ib Michael udskrevet til sit og konen Hannes hjem i Kikhavn, hvor hans personlige og ikke sjældent udmattende kamp for at genvinde så meget som muligt af det tabte for alvor går i gang. 

”I begyndelsen var jeg nærmest en levende zombie. Som om jeg spillede Ib Michael. Jeg stod op, og jeg lavede kaffe. Men jeg var der reelt ikke. Hjerneskaden havde fjernet noget af min person. Det var jeg ikke selv klar over. Først senere fik jeg langsomt sygdomserkendelse. Og jeg begyndte også langsomt at få det bedre. Og at skrive,” fortæller han om den første tid.

Depression og angst forsvinder

Men selvom Ib Michael efter blodproppen altså lider af neglect, er han alligevel godt klar over, at han alligevel ikke mere er, som han var før. På hospitalet forsvinder hans trang til at ødelægge sine negle, og selv om vinteren så småt er begyndt, da han udskrives, oplever han ikke de depressioner og den angst, som mørket ellers plejer at påføre ham, og hans ellers ødelagte negle er pæne.  

Blodproppen har nemlig forårsaget, hvad der i bogen lidt i spøg, men sandelig også i alvor, beskrives som det hvide snit i lightudgave. Visse dele af hans tidligere personlighed og adfærd er væk, dæmpet eller forandret, og allerede på hospitalet begynder han den søgning efter, hvem han nu er, som bogen i høj grad kredser om. 

For hvem er Ib Michael, når kroppen og sindet er blevet ham delvist ukendt, og hvis han ikke mere kan skrive, rejse til fjerne steder, holde foredrag, sejle, svømme og dykke frit i havet i timevis? Og hvad kan og vil han i livets sensommer, når man som han fortsat er livsivrig, men hvor flere af de allernærmeste venner allerede er faldet væk. Hans beskrivelser af sorg og savn efter kollegaen, vennen og den daglige legekammerat Morten Sabro er dybt rørende og vil være genkendelig for mange.

Ib Michael beskriver med imponerende åbenhjertighed og præcision sin første sygdomsperiode og den efterfølgende kamp for at genvinde sine fysiske og mentale evner. Denne rejse tilbage til sig selv har ikke altid været nem, men ´På den anden side af solskinnet´ vil formentlig blive betragtet som en af hans mest helstøbte og elegant skrevne bøger nogensinde.

Bogen er ikke kun en beundringsværdig, ærlig og håbefuld beretning om en ældre, men mentalt og fysisk aktiv mand, der pludselig rammes af alvorlig sygdom med alt, hvad det indebærer af fortvivlelse, håb, mørke, lyse stunder, sejre og nederlag. Den er meget mere end det.

For på samme måde som Ib Michael i sit øvrige forfatterskab oftest har beskæftiget sig med magiske oplevelser, rejser, natur, relationer, komplekse følelser og livsvalg, så er han også nu optaget af filosofiske tanker om spiritualitet, eksistens, tab, kærlighed, livets smukke øjeblikke og dets skrøbelighed samt naturens gang hjemme i haven og rundt omkring Kikhavn.

Og ligesom Ib Michael i sit forfatterskab også plejer at finde nye perspektiver på tilværelsen, når han rejser ud, gør han det også under sin rejse som syg og groundet i Kikhavn. I den lettere ende, men meget sigende lærer han blandt andet at tage opmærksomt vare på sin bortrejste kones have, som nu beskrives med samme maleriske og lystfulde optagethed, som han tidligere har viet til fjerne og eksotiske egne.

Ib Michaels fortælling fører os konstant ind i hans egen private og subjektive verden. Men selvom han derfor nogle gange må undlade mere generelle erfaringer omkring en blodprop i hjernen, kompenserer han ved at inddrage udvalgte, mindre, men meget kraftfulde tekster fra andre danske og udenlandske forfattere og poeter. Disse forfattere har også skrevet om livet i lyset af alvorlig sygdom – og for nogle af dem også den snarlige død. Disse enestående litterære præstationer er ikke kun relevante og store læseoplevelser i sig selv, men de løfter også bogen fra at være en 'jeg-mig-og-mine'-fortælling til en mere universel beretning om livets mange facetter: liv, død, tab og smerte – og endda de menneskelige følelser af selvmedlidenhed og fortrydelse, som Ib Michaels egne beretninger ellers er så rensede for.

”Jeg er vanvittig taknemmelig over alt det som jeg har fået tilbage, og alt det jeg har bevaret. Det er en kæmpe, kæmpe lettelse. Men det er også en bog om at forsone sig med sin ulykke og de tab, der er kommet med den. Min højre hånd driller stadig. Jeg kører ikke bil og tager ikke på lange rejser. Er heller ingen mestersvømmer længere. Og måske har jeg skrevet min sidste roman. Men jeg savner ikke det, jeg har mistet, af glæde over alt det, jeg stadig har eller har fået tilbage,” skriver han.  

´Fra den anden side af solskinnet" er en smukt skrevet og dragende bog, der uden tvivl vil vække genklang hos mange, der som Ib Michael har været udfordret på helbredet og gerne vil spejle sig i eller inspireres til vedholdende kamp og fremgang. Og blandt mennesker, hvor tanker om egen identitet i moden alder og livets ende føles meningsfulde.

´På den anden side af solskinnet´ udkommer 27. september på Gyldendal og koster 299,95 kroner

kultur

Del artikler