Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Brasilianske Estela Lapponi med descrAcTION, video stillbillede.

Udstilling om funktionsnedsættelse er rig på stærke kontraster

UDSTILLING. Nikolaj Kunsthal i København huser lige nu en broget kunstudstilling, der er skiftevis seksuelt eksplicit, underfundig og overtydelig. Mange slags skæbner og perspektiver bliver berørt – og oftest med succes, vurderer anmelder Henrik Reinberg Simonsen.

Sarte sjæle bliver advaret om nøgenhed og seksuelt indhold via et lille skilt ved indgangen til udstillingen ’ I’m Sorry, This Space Is Reserved’, der løber frem til 19. januar i Nikolaj Kunsthal i København.

Og det seksuelle fylder også meget i denne gruppeudstilling, der har mennesker med funktionsnedsættelse som overordnet tema.

Værkerne, der springer først i øjnene, er af fotokunstneren Robert Andy Coombs. Han er bundet til sin rullestol og lam fra skuldrene og ned efter et skæbnesvangert trampolinspring som 19-årig. Han fremviser som fotograf og kunstner nu blandt andet sit sexliv og sin seksualitet i nærgående tableauer.

På ét billede ser vi ham udføre oralsex på en anden mand, der står med ryggen til kameraet. Et billede som dette har en pornografisk brutalitet og vil sikkert virke voldsomt på mange. Men der er også en mærkelig stolthed og trods at spore i Robert Andy Coombs’ blik, der er rettet ud mod publikum. Det er som om, han vil vise os, at han trods sit handicap stadig kan give et andet menneske nydelse og endog orgasme. Andre af de store fotografier finder også ømhed, når de indfanger, hvad der ligner fredelige øjeblikke efter endt seksuelt samvær med andre mænd, nogle gange flere mænd på én gang.  

Også hos den brasilianske videokunstner Estela Lapponi er der nøgenhed og vildskab. I en film, der kører i loop, iscenesætter hun en gruppe halvnøgne mennesker med handicap som en slags ekstatiske storbyindianere. Det er en måde at skildre funktionsnedsættelse, som er uendeligt langt fra de kliniske lærebøger. 

Kurator Christina Steinbock leverer selv værker til gruppeudstillingen. Her er det seksuelle mere afdæmpet, men kraftigt til stede. Et værk forestiller, hvad der ligner et par kliniske arbejdshandsker. Nedenunder står der ’Ejaculation help’, altså hjælp til udløsning. Resten må beskueren selv sætte sammen.

Når det seksuelle og det kropslige er så centralt for mange af kunstnerne, er det også næsten som en dramatisk kollision, når den danske billedkunstner Maiken Bent udstiller hejseredskaber, hjælpemidler og støttemoduler, der har været benyttet af funktionsnedsatte. De hårde, metalliske aggregater er forvandlet til fremmedartede kunstobjekter midt i Nikolaj Kunsthal. Kroppen, mennesket og seksualiteten bliver mærkbart fraværende, instrumenterne får en bismag af tortur og umenneskeliggørelse. Maiken Bents værker bliver en stærk kontrast i det højtidelige og ophøjede udstillingsrum (Nikolaj Kunsthal har engang været en folkekirke, hvis historie går helt tilbage til 1200-tallet).  

Det er dog ikke alle værker, som jeg fandt lige vellykkede. En kunstner har lavet en afstøbning af sit eget hoved, hvorefter han gentagne gange har banket det ind i væggen. Og nu ligger hovedet så på gulvet og ligner et uheld, som ingen har orket at rydde op efter. Kunstværket er ifølge ledsageteksten den døve amerikanske billedkunstner Joseph Grigelys kommentar om at skulle forklare, forhandle og argumentere i hverdagen for at opnå et grundlæggende niveau af værdighed. En slags lobbyarbejde, der for den amerikanske kunstner føles som, ja, at banke hovedet ind i væggen.

Det er et relevant indspark til debatten om funktionsnedsættelse, rettigheder og inklusion. Men som kunstværk føles det en lille smule for overtydeligt og bastant. Russiske Maria Koshenkovas glasskulpturer spændt ud i reb er meget mere åbne for fortolkning, men virker til gengæld mindre oplagte som del af det overordnede tema.

Indvendinger kan man have mod enkelte værker og indslag. Det er dog på sin plads at bifalde dette stærke og meget internationale felt af kunstnere fra periferien af sundheden og den hverdagsgrå normalitet. Gruppeudstillingen er blevet til et broget og lystfyldt bunkebryllup midt i det gamle kirkerum.

Gruppeudstilling: I'm Sorry, This Space Is Reserved

Nikolaj Kunsthal, Nedre Galleri og Mellemtrinnet, København

30. august 2024 - 19. januar 2025

Listen over medvirkende kunstnere tæller: Corban Walker (IRL), Emilie L. Gossiaux (US), Estela Lapponi (BR), Jesse Darling (UK), Joseph Grigely (US), Kristina Steinbock (DK), Luna Scales (DK), Maiken Bent (DK), Maria Koshenkova (RU) og Robert Andy Coombs (US).

 

kultur

Del artikler