Push er klog, sjov, hjertevarm og glimrende selskab og kan varmt anbefales, skriver anmelder Gurli Kløvedal.
Tysk TV-serie om fødegangens liv er både klog og rørende
STREAMNING. Push er godt hverdagsdrama med gode skuespil og stærke karakterer i de ledende roller, men også parrene med alle deres herlige særheder er skønne at følge.
TV-serien ’Push’ skildrer over seks afsnit livet på en fødeklinik i Tyskland. Vi følger den unge idealistiske jordemoderstuderende Greta, der har første arbejdsdag, den erfarne jordemoder Anna, der ligger i skilsmisse, hendes nære jordemoderkollega Nalan, der selv kæmper for at blive gravid og overlægen dr. Keller, som forsøger at skjule for sine kolleger, at hun er alvorligt syg.
”Pres”, siger man til den fødende kvinde, og pres er det, der hviler på skuldrene af fødegangens jordemødre og læger. For de skal levere intet mindre end det bedste hver dag, hvert øjeblik, samtidig med at de skal håndtere den iboende konflikt mellem fødslens dyriske karakter og lægevidenskabens ønske om risikominimering, kontrol og forudsigelighed.
Retssag truer
I seriens første afsnit kalder dr. Keller Anna og Nalan ind på sit kontor for at fortælle, at fødeklinikken har modtaget en klage. Et barn har fået konstateret en hjerneskade, og forældrene vil have svar på hvorfor, det er sket, og de vil ikke mindst have placeret et ansvar. For hjerneskaden er med stor sandsynlighed opstået som resultat af iltmangel under fødslen, som alle tre kvinder var inde over og havde ansvar for på forskellige stadier.
De tre kvinder er alle tre indignerede, mener bestemt ikke, at de kan have begået fejl undervejs, men et ansvar skal placeres. Hen over seriens afsnit har en advokat samtaler med dem hver især for at få fastslået, præcis hvad der skete, og om nogen burde have handlet anderledes.
Ødelæggende konsekvenser
Det står hurtigt klart, at konsekvenserne ved at have begået fejl kan være ødelæggende for deres liv og karrierer. Da Anna, som er afdelingens mest erfarne jordemoder, udviser irritation over at blive mistænkeliggjort for at gøre sit arbejde, fortæller advokaten hende hårdt, at hun hellere må prøve at huske, hvad der skete. Er Anna ansvarlig for hjerneskaden, er det ikke sikkert, at forsikringen dækker – og så hænger Anna på en potentiel millionerstatning til forældrene.
De tre kvinder bakker hinanden op, men de er samtidig pinefuldt bevidste om, at den enes frifindelse kan betyde den andens dom.
Det viser på glimrende vis et af sundhedsvæsenets store paradokser, nemlig at kun ufejlbarlighed er acceptabelt, men hvordan sikres det i en verden, hvor gravide ønsker naturlige fødsler, mens sundhedspersonalet kæmper med travlhed, sygdom og til tider så simple problemer som teknologisvigt?
Et andet system
Mens meget af dramaet og arbejdet i serien vil kunne overføres 1:1 til et danske forhold, skinner det flere gange igennem, at der er tale om to forskelligt opbyggede sundhedssystemer.
Der er i serien en langt større kontakt med de gravide op til fødslen, der er fast jordemoder, der følger de gravide før, under og efter fødslen, og som kan kontaktes døgnet rundt. Og jordemødrene har travlt, arbejdet er intenst, men på intet tidspunkt må de, som der har været grelle danske eksempler på, holde fødende fra hospitalet, fordi der ikke er ledige senge. På intet tidspunkt må en de efterlade fødende til sig selv på kritiske tidspunkter for at tage sig af andre fødende i et forsøg på at dække over en akut mangel på hænder.
Et tydeligt hierarki
Det er også interessant, hvordan der i serien lægges stor vægt på ledelsesgange, ansvar og titler, og seriens karakterer referer ofte til hinanden med titler og efternavne, hvilket Greta lærer på den hårde måde. På sin første dag får hun trodsigt spurgt en overlæge, hvorfor hun respektfuldt skal kalde overlægen De, når overlægen siger du til Greta.
Spidst svarer overlægen, at ”respekt ikke noget man har, det er noget, man må arbejde for”.
Glimrende hverdagsdrama
Serien er godt hverdagsdrama med gode skuespil og stærke karakterer i de ledende roller, men også parrene med alle deres herlige særheder er skønne at følge. Hvert afsnit har sin egen vinkel, som eksempelvis afsnit fire, der har fokus på, hvordan vi alle dømmer hinanden, eller afsnit to, der har fokus på mændene. Her møder vi manden, der i sin kamp mod kontroltabet absolut må blande sig i alt under fødslen, og den unge kvinde, hvis kæreste ikke er klar til faderrollen, og som forlader hende undervejs i graviditeten.
Push er klog, sjov, hjertevarm og glimrende selskab og kan varmt anbefales.
TV-serien Push fra 2024 er i seks afsnit og kan streames på DR.