Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

"Det er meget velkendt, at et større alkoholforbrug kan medføre leversygdom, hjertesvigt, demens og mange andre fortrædeligheder, men det er mindre kendt, at et almindeligt alkoholforbrug sætter blodtrykket op i en sådan grad, at det kan udløse et behov for blodtryksmedicin," siger professor dr. med Gorm Boje Jensen.

Dansk forsker: Alkohol sætter blodtrykket så meget op, at blodtryksmedicin kan blive nødvendigt

Et alkoholforbrug kan øge blodtrykket i en sådan grad, at det kan udløse et behov for blodtryksmedicin

Det viser en ny, dansk undersøgelse, publiceret i American journal of Medicine. 

Forskerteamet, ledet af professor Gorm Boje Jensen, analyserede data fra 104.467 mænd og kvinder i alderen 20-100 år i den såkaldte Herlev-Østerbroundersøgelse. Og de fandt, at der var en fuldstændig lineær sammenhæng mellem den samlede alkoholindtagelse og blodtrykket – jo mere man drak, jo højere var blodtrykket.

Over 80 procent af deltagerne indtager regelmæssigt alkohol, og resultaterne viser, at der er en tydelig sammenhæng mellem antallet af alkoholiske drikke pr. uge og stigningen i både systolisk og diastolisk blodtryk. 

Systolisk viser trykket i blodkarrene, når hjertet trækker sig sammen og pumper blod ud i arterierne. Det er en vigtig indikator for, hvor hårdt hjertet arbejder for at cirkulere blodet gennem kroppen. Diastolisk blodtryk viser trykket i blodkarrene, når hjertet er i hvilefasen mellem to slag. Den er en vigtig indikator for, hvor meget modstand blodkarrene yder, når hjertet ikke aktivt pumper blod.

Samlet set blev det systoliske blodtryk øget med 0,15-0,17 mmHG, og det diastoliske blodtryk blev øget med 0,08-0,15 mmHg pr. ugentlig drink. Effekterne var lidt højere blandt kvinder og blandt personer under 60 år.

"De fleste voksne danskere indtager regelmæssigt alkohol. Det er meget velkendt, at et større alkoholforbrug kan medføre leversygdom, hjertesvigt, demens og mange andre fortrædeligheder, men det er mindre kendt, at et almindeligt alkoholforbrug sætter blodtrykket op i en sådan grad, at det kan udløse et behov for blodtryksmedicin," siger professor dr. med Gorm Boje Jensen, Arbejds-og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital, i en pressemeddelelse. Han har stået i spidsen for undersøgelsen.

De, der indtog mere end 35 drikke om ugen, viste sig i gennemsnit at have et 11 mmHg højere systolisk blodtryk og et 7 mmHg højere diastolisk blodtryk sammenlignet med dem, der kun drak 1-2 drikke om ugen.

"Den gode nyhed er, at reduktion af alkoholforbrug kan reducere behovet for blodtryksmedicin. Den dårlige nyhed er, at det ikke nytter noget at drikke rødvin i stedet for eksempelvis øl eller spiritus. Alle former for alkoholiske drikke sætter blodtrykket lige meget i vejret, det gælder altså også rødvin," siger Gorm Boje Jensen.

 

 

Del artikler