Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Illustration: Netflix

Ny Netflix-dokumentar om mikrobiomet er god at få forstand af

DOKUMENTAR. Forskerne retter i stigende grad opmærksomheden mod alt det, der sker inde i vores tarme, og der udgives stadig flere forskningsartikler og populærvidenskabelige bøger om den betydning, som tarmens indhold af bakterier og sundhed har for en lang række sygdomme. Men uanset hvor invaliderende disse sygdomme måtte være, er tarmen alligevel stadig omgivet af tabu.

  

Og det er netop denne tabuisering, som Netflix forsøger at tage ved vingebenet i sit nye program 'Hack dit helbred: Din maves hemmeligheder', der i slutningen af april havde premiere verden over, og som nu er blandt Netflix´ mest populære programmer.

Programmets vært er den meget vidende unge tyske forsker Giulia Enders, der for et par år siden udgav den populærvidenskabeligt begavede og stærkt underholdende bestseller ´Tarme med charme - Alt om et undervurderet organ´, som siden er gået sin sejrsgang verden over.  

I ´Secrets of your Gut´ guider, tegner og fortæller Giulia Enders med en endnu engang afvæbnende charme og desuden hjælp fra en række andre internationalt anerkendte og førende eksperter fra Stanford University, University of California i San Diego, Kings College London, University of California, Los Angeles og the Weizmann Institute i Israel og University College Cork (UCC) i Irland om de seneste års landvidende forskning i tarmen, dens mikrobiom og vores endnu mere tabubelagte og i høj grad med tys-tys forbundne afføring:  

"Omkring 70 procent af vores immunforsvar finder sted i vores tarm, og dens mikroskopiske organismer kommunikerer med vores andre organer. Vores tarm påvirker hele vores krop,” forklarer neuroforsker John Cryan fra University College Cork. Han tilføjer, at tarmen faktisk kan betragtes som vores 'anden hjerne'. Mange sygdomme, som vi tidligere har troet var genetisk bestemt, kan i virkeligheden tilskrives ens mikrobiom, som er forskelligt fra person til person afhængigt af, hvad man spiser, hvor man bor, og for eksempel hvor man har rejst, og hvor meget antibiotikum, man har indtaget.

Herudover medvirker fire patienter, der alle har store problemer med deres tarme og fordøjelsesprocesser. Fire forsøgskaniner, som programmets eksperter hjælper til hver især at få bedre styr på deres helbred i kraft af tests af deres mikrobiom, blodprøver, diverse afføringsprøver, scanninger og efterfølgende diagnoser og individuelle kostråd:

Vi møder den med Michelinstjerner bestrøede dessertkok Maya, der tidligere har lidt af anoreksi, og som nu får ondt i maven af alt andet end grøntsager og derfor har problemer med at udføre sit arbejde. Daniell, der er i færd med at tage sin master i klinisk psykologi, men som efter for mange antibiotikakure nu døjer med en alvorligt irriteret tyktarm, som betyder, at der reelt kun er 12 fødevarer tilbage, som ikke giver hende smerter og forstoppelse. Kimmie, mor til tre, der kæmper med en overvægt, som hun ikke kan slippe af med trods mange ihærdige forsøg med diæter og vægttabsmedicin. Og endelig japaneren, den verdensberømte Kobiayashi, der lider af kvalme og manglende appetit efter en flerårig karriere som professionel international konkurrencespiser af hotdogs.

De fire forsøgskaniner er velvalgte. De kommunikerer godt og har pædagogisk smart identificerbare lidelser, som typisk ikke ville friholde dem for at blive diagnosticerede som generelt ’sunde og raske’. Deres lidelser besværliggør imidlertid deres dagligdag i en næsten invaliderende grad og kan potentielt føre til mere alvorlige symptomer og sygdomme senere i livet. Blandt disse sygdomme kan nævnes dårligt fungerende immunforsvar, astma, diabetes og muligvis også Parkinsons sygdom, kredsløbssygdomme, depression, angst og demens. Disse tilstande er i stigende grad forbundet med mikrobiomet og balancen mellem de bakterier, vi har for få eller for mange af.

”Betydningen af vores mikrobiom for vores generelle helbred og velvære bliver i dag i stigende grad anerkendt I forskerkredse og blandt befolkningen. Videnskaben om tarmen har været det mest hotte forskningsområde i 20 år eller mere. Angst, depression, cancer, autisme og Parkinsons syge er alle relaterede til tarmen,” siger professor John Cryan.

Men selv om programmet i bund og grund handler om naturvidenskabelige fremskridt og sygdom, har dets tilrettelæggere valgt et let tråd på jord, som gør, at selv de, der hader at høre om sygdom og elendigheder, burde kunne lade sig informere og underholde uden hverken at kede sig eller blive uroligt til pas, eftersom programmet er behageligt frit for anmassende dommedagsprofetier og moraliserende pegefingre.

Mest provokerende vil måske være forskernes samlede og enige besked om at holde sig langt væk fra højtforarbejdede fødevarer og så i øvrigt spise mindst 20 til 30 forskellige former for grønt og frugt om ugen, hvis mikrobiomet skal have en chance for at kunne hjælpe os til den større sundhed, som kan ligge forude, hvis vi plejer det bedre. 

Og at komme op på de 20 eller endnu værre 30 forskellige frugter og grøntsager ugentligt lyder da også umiddelbart overvældende, for ikke at sige tæt på umuligt for mange i en almindelig hverdag. Men lidt fintælling og lidt større udfoldelse af kreativitet i supermarkedet og senere hjemme ved køkkenbordet er tydeligvis prisen for et styrket helbred, hvis man da ellers kan tro på programmets eksperter og forsøgskaniner, der alle får et meget bedre liv efter forsøget og den efterfølgende nye kost.

“Tarmen er fleksibel. Den ændrer sig virkelig, når vi forandrer den måde, vi spiser på,” fastslår Giulia Enders.

At der er grund til at tro på forskernes påstande om, at mikrobiomet er vigtigt, og at tarmen er andet og meget, meget mere end blot en ekspeditionskanal fra mund til afføring, men et afgørende vigtigt organ, som kan styrke og svække hele kroppen afhængigt af, hvad vi spiser og ikke spiser, er vanskeligt at benægte efter at have set ´Hack dit helbred: Din maves hemmeligheder´. Også selv om forskningen i mikrobiomet fortsat er ung.

Programmet udmærker sig nemlig ikke kun ved dets ligefremme og overbevisende vært og de ligeså velfungerende og troværdige øvrige medvirkende, men også ved en utrolig flot, imponerende afmystificerende og effektiv grafik og animationer, som understøtter dokumentarens vigtige populærvidenskabelige budskaber, og som vil kunne nydes af både store børn og voksne.

Den meget anvendte og gennemførte grafiske stil gør den tunge videnskab let at sluge og fungerer i sig selv fordums- og tabunedbrydende i kraft af sin yderst pædagogiske, men også naivistiske, farverige, muntert blomstrende og ligefrem lækre æstetik. 

Det informative og underholdende program er, det må indrømmes, måske ikke altid baseret på den mest avancerede videnskab eller tung evidens. Dog falder det på intet tidspunkt i fælden med pseudovidenskab eller enkle løsninger på komplekse spørgsmål. Programmet kan derfor uden forbehold anbefales til et bredt publikum, herunder ældre, yngre og unge voksne, samt dem der måske oprindeligt tænker, at det ikke er noget for dem.

Netflix har med sine  økonomiske muskler endnu engang vist sin berettigelse, for kun meget få nationale TV-stationer ville have kunne haft råd til at producere et så indholds- og formmæssigt dyrt program som dette.

'Hack dit helbred: Din maves hemmeligheder' kan ses på Netflix.

kultur

Del artikler