Ny bog er et gribende opråb på vegne af piger og kvinder med ADHD

BØGER. For at sikre en bedre diagnosticering af piger og kvinder med ADHD og ADD er der behov for vidensdeling på området, hvilket indebærer øget opmærksomhed hos eksempelvis praktiserende læger, skolepsykologer og lærere, fastslår ny dansk bog.  

Piger med ADHD eller ADD bliver oftere overset og får derfor først stillet diagnosen seks år senere end drengene. For eksempel diagnosticeres drenge i Danmark med ADHD eller ADD i gennemsnit som 14-årige, mens piger i gennemsnit først diagnosticeres i 20-års alderen, viser et stort dansk studie.

Men disse forsinkelser har store negative konsekvenser for det kvindelige køn, mener speciallæge i psykiatri Charlotte Jokumsen, der sammen med læge og bachelor i psykologi Eva Poulsen, Afdeling for Hjertesygdomme på Aarhus Universitetshospital, samt journalist Christina Wex har skrevet bogen ´At leve med AD(H)D som kvinde´.

”Der er behov for, at der i højere grad etableres et samarbejde, hvor børneinstitutioner, skoler og andre, som arbejder med børn og unge, får grundlæggende viden om, hvordan symptomer og undertyper kan variere mellem kønnene. Det vil kunne øge sandsynligheden for, at pigerne med opmærksomhedsforstyrrelser bliver opdaget tidligere,” fastslår Eva Poulsen, der er primærforfatter til bogen. I bogen lægges der ikke skjul på, at de mange udiagnosticerede danske piger og kvinder hver især betaler en høj pris for den uvidenhed og det svigt, som fortsat synes at dominere samfundets ageren overfor piger og kvinder med ADH.

Når udredning og diagnosticering forsinkes eller slet ikke finder sted, skyldes det ifølge forfatterne blandt andet et mindre fokus og utilstrækkelig viden hos fagprofessionelle om, hvordan opmærksomhedsforstyrrelse viser sig hos piger og kvinder, idet færre piger end drenge udviser en ligeså tydelig hyperaktivitet og impulsivitet, indlæringsproblemer og adfærdsproblemer i skolen, som drenge gør. Foruden at kvindelige kønshormoner har en beskyttende effekt på symptomer på ADHD, der derfor ikke opdages så let, når kvinderne er unge, men hvor symptomer kan tage markant til omkring menopause:

"Vi håber med denne bog at skabe øget opmærksomhed på denne diagnose og mere specifikt på den måde, den kommer til udtryk på hos kvinder. At få den tanke, at en underliggende ADHD kan forklare en kvindes udfordringer, kan gøre en stor forskel," skriver Charlotte Jokumsen.

I bogen fortæller en række kvinder med ADHD/ADD om deres kamp for at overhovedet blive udredt med den korrekte diagnose og ikke mindst om deres mange personlige udfordringer med blandt andet stress, angst, depression, forsinket søvn, ringe tidsstyrrng, udmattelse, manglende impulsstyring, overforbrug af penge og indlærings- og koncentrationsbesvær.

En 52- årig kvinde, der netop har fået diagnosen ADHD, fortæller:

”Hver dag når jeg kigger mig selv i spejlet, ser jeg nærmest mit liv indtil nu passere, og jeg kan se, hvordan jeg har kæmpet, fejlet, såret andre og såret mig selv. Jeg ser mine til tider hjælpeløse handlinger for at få et liv med familie og job til at hænge sammen. Jeg ser alle de mange “undskyldninger”, jeg har haft for at finde tid til en pause, trække stikket og genoplade batterierne. Ja, blot for at vende tilbage til en hektisk hverdag, hvor jeg altid var 10 skridt bagud og derfor måtte sætte i løb for at følge med omverdenen. Jeg er træt af at være forpustet.”

At leve med AD(H)D som kvinde giver et glimrende og grundigt indblik i, hvor svært det kan være at have især ADHD, når man er udelukket fra de psykologiske, pædagogiske og medicinske tiltag, som diagnosticerede kan få tilbudt. Man kan sakke bag ud i skolen, blive udelukket fra sociale fælleskaber, få problemer på jobbet og i det hele taget have et rigtigt hårdt liv uden særlig megen af den trivsel, som vi ellers taler så meget om for tiden.

Man kan kun som forfatterne håbe, at disse lykkes med deres mission, sådan at de offentlige institutioner og sundhedsvæsnet vil tage bogen til sig, så disse mange unge piger og kvinder i alle aldre snart vil kunne få en mere fair adgang til forståelse, hjælp og støtte, for det er til at få ondt i maven af at læse om, hvor svære selv de små, men vigtige ting i tilværelsen kan være for de ramte:

Hanne, 57 år, der blev diagnosticeret med ADHD som 56-årig, og som i dag er førtidspensioneret pædagog, gift og med to voksne børn fortæller om sin manglende impulskontrol:

“Selvom jeg nu får medicin, kan jeg stadig have svært ved at styre mine impulser. Hvis jeg er ude at købe ind, køber jeg ting, jeg ikke har brug for, og jeg kan godt blive vred på min mand, når han bremser mig, selvom jeg jo i virkeligheden ønsker, at han skal gøre det.”

Men man kan også håbe, at bogen vil blive opsøgt af kvinder med symptomer og deres kærester, ægtefæller, venner, familier og måske chefer og kolleger. Uanset om der allerede foreligger en diagnose, eller hvis blot tvivlen melder sig. For at forfatterne går i både dybden og bredden med barske symptomer og de triste konsekvenser af ikke kun den manglende diagnostik og behandling, men også selve sygdommen, gør alligevel ikke bogen til en jammerkommode.  

Her uddeles ikke mange tudekiks, men i stedet en masse strategier og værktøjer til, hvordan man kan opnå udredning og behandling, og til hvordan man kan håndtere de mange personlige, praktiske, mentale, sociale, studie- og arbejdsmæssige og økonomiske udfordringer, som kan følge diagnosen.

Charlotte Jokumsen, der har mange års erfaring i at arbejde med kvinder med ADHD, er tydeligvis stærk på de mulige medicinske behandlinger samtidig med, at hun demonstrerer stor indsigt i værdien af psykoedukation.

Bogens cases er tilsvarende sigende og velvalgt repræsentative i forhold til sygdommens mange facetter for kvinder og giver således mange muligheder for, at såvel de ramte som deres pårørende kan spejle sig heri. Og journalist Christina Wex har været dygtig til at sikre, at kommunikationen af de to meget forskellige behandlingsmodaliteter er spiselig for både professionelle og lægmænd.

Charlotte Jokumsen & Eva Poulsen – i samarbejde med Christina Wex: ´At leve med AD(H)D´ er udgivet af Gads forlag og koster 269 kroner.