Rapport: Svært at være barn af forælder med psykisk sygdom

Børn af forældre med mentale helbredsproblemer har en markant øget risiko for at klare sig dårligere end gennemsnittet både helbredsmæssigt, uddannelsesmæssigt og socialt. Og der er mange af dem.

Faktisk er det mere end hvert fjerde barn, som oplever at have en forælder med alvorlige mentale helbredsproblemer, og hver tredje, som har en forælder med lettere problemer.

Resultaterne er fra en ny rapport fra Dansk Center for Sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet, som for første gang dokumenterer, at det at have forældre med mentale helbredsproblemer både svækker børnenes muligheder i livet og er dyrt for samfundet.

Knap 32 pct. af de børn, der har en forælder med alvorlige mentale helbredsproblemer, har selv været i kontakt med psykiatrien eller fået stillet en psykiatrisk diagnose i det somatiske sundhedsvæsen, inden de fylder 27 år.

Studiet bag rapporten identificerer en sårbar gruppe af børn, der oftere end andre børn selv får mentale helbredsproblemer, ligesom færre gennemfører en ungdomsuddannelse, flere bliver anbragt, og flere får en dom for kriminalitet. Forskerne bag mener derfor, at det er oplagt at anvende rapportens resultater som afsæt for at sætte ind med forebyggende indsatser overfor børnene.

Rapporten har undersøgt ti årgange af børn født i perioden 1995-2004, og foruden de menneskelige konsekvenser er de samfundsøkonomiske blevet undersøgt. Den viser, at meromkostningerne løber op i ca. 415.000 kr. pr. barn, der har en forælder med mentale helbredsproblemer, og omkostningerne fordobles, hvis et barn har to forældre med mentale helbredsproblemer.

I runde tal er der 300.000 børn, som har forældre med psykiske vanskeligheder. Og taler man alene om dem, hvor forældrene har været i kontakt med psykiatrien, er det 200.000 børn.

Rapporten er udarbejdet i et partnerskab mellem SDU, Børns Vilkår, Psykiatrifonden og Ole Kirks Fond.

Om rapporten

• Rapporten bygger på registeranalyser og data om ti fødselsårgange (1995-2004), der blev fulgt i danske registre frem til, at de fyldte 26 år. Børnene er inddelt i tre grupper: Børn af forældre med svære/moderate (27,2 pct.), lettere (31,1 pct.) og ingen mentale helbredsproblemer (41,7 pct.).
• Blandt børn af forældre med moderate/svære mentale helbredsproblemer har 31,8 pct. selv haft kontakt til psykiatrien eller fået stillet en psykiatrisk diagnose i det somatiske sundhedsvæsen i undersøgelsesperioden.
• Blandt børn af forældre med moderate/svære mentale helbredsproblemer har 8,2 pct. været anbragt, mens det kun gælder for 0,9 pct. af børn af forældre uden mentale helbredsproblemer.
• 23,9 pct. børn af forældre med moderate/svære mentale helbredsproblemer har fået en dom for kriminalitet, for børn af forældre uden mentale helbredsproblemer gælder det 16,5 pct.
• 65,6 pct. børn af forældre med moderate/svære mentale helbredsproblemer har afsluttet en ungdomsuddannelse, inden de fylder 22 år. For børn af forældre uden mentale helbredsproblemer er andelen oppe på 84,3 pct.